Studiehjælp
JSO, Markusevangeliet 9


JSO, Mark 9:3. Sml. Mark 9:4

Johannes Døber er på Forklarelsens Bjerg.

3 Og Elias kom til syne for dem sammen med Moses, eller med andre ord, Johannes Døber og Moses; og de talte med Jesus.

JSO, Mark 9:40-48. Sml. Mark 9:43-48

Jesus sammenligner afhugningen af en hånd eller fod med det at afbryde forhold, som kan lede en på afveje.

40 Hvis din hånd derfor forarger dig, så hug den af; eller hvis din broder forarger dig og ikke bekender og ikke forsager, skal han hugges af. Det er bedre for dig at gå lemlæstet ind til livet end at have to hænder og gå til helvede.

41 For det er bedre for dig at gå ind til livet uden din broder end for dig og din broder at blive kastet i helvede i den ild, der aldrig skal slukkes, hvor deres maddiker ikke dør, og ilden ikke slukkes.

42 Og videre, hvis din fod forarger dig, så hug den af; for han, som er dit forbillede, ved hvem du vandrer, hvis han bliver en overtræder, skal han hugges af.

43 Det er bedre for dig at gå halt ind til livet end at have to fødder og blive kastet i helvede i den ild, der aldrig skal slukkes.

44 Lad derfor enhver stå eller falde ved sig selv og ikke på grund af en anden, eller ikke, fordi han sætter sin lid til en anden.

45 Søg til min Fader, og hvad I beder om skal blive gjort i det selv samme øjeblik, hvis I beder i tro, overbevist om at I skal få det.

46 Og hvis dit øje, som ser for dig – ham som er udpeget til at våge over dig og vise dig lyset – bliver en overtræder og forarger dig, så riv ham ud.

47 Det er bedre for dig at gå ind i Guds rige med ét øje end at have to øjne og blive kastet i helvedes ild.

48 For det er bedre, at du selv bliver frelst end sammen med din broder at blive kastet i helvede, hvor deres maddiker ikke dør, og hvor ilden ikke slukkes.