4 Og da han havde sammenkaldt alle ypperstepræsterne og folkets skriftkloge adspurgte han dem idet han sagde: Hvor er det sted hvorom profeterne har skrevet, at Kristus skulle fødes? For han frygtede såre, dog troede han ikke på profeterne.

5 Og de sagde til ham: Det er skrevet af profeterne, at han skal fødes i Betlehem i Judæa, for således har de sagt:

6 »Herrens ord kom til os sigende, Og du Betlehem, der ligger i Judæas land, i dig skal der fødes en fyrste, som ikke er den mindste blandt Judas fyrster; for fra dig skal den Messias komme, der skal frelse mit folk Israel.«

24 Og det skete, at Jesus voksede op sammen med sine brødre og voksede sig stærk og ventede på, at Herren skulle tilkendegive, hvornår tiden for hans tjenestegerning skulle komme.

25 Og han tjente under sin far, og han talte ikke som andre mennesker, ej heller kunne han belæres, for han havde ikke nødig, at noget menneske skulle belære ham.

26 Og efter mange år nærmede timen for hans tjenestegerning sig.

34 Hvorfor er det, at I ikke modtager forkyndelsen fra ham, som Gud har sendt? Hvis I ikke modtager det i jeres hjerte, modtager I ikke mig; og hvis I ikke modtager mig, modtager I ikke ham, om hvem jeg er sendt for at vidne; og for jeres synder har I intet dække.

35 Omvend jer derfor og frembring den frugt, som er omvendelsen værdig.

36 Og tro ikke at I kan sige ved jer selv: Vi er Abrahams børn, og kun vi har magt til at bringe afkom til vor fader Abraham; for jeg siger til jer, at Gud er i stand til af stenene dér, at opvække børn til Abraham.

38 Jeg døber jer sandeligt med vand efter jeres omvendelse; og når han, om hvem jeg vidner, kommer, som er mægtigere end jeg, hvis sko jeg ikke er værdig til at bære (eller hvis plads jeg ikke er i stand til at udfylde), som jeg sagde, jeg døber jer sandeligt, før han kommer, så at han, når han kommer, kan døbe jer med Helligånden og ild.

39 Og det er ham, om hvem jeg skal vidne, som skal have sin kasteskovl i hånden, og han skal omhyggeligt rydde sin tærskeplads og samle sin hvede i laden; men som i sin egen tids fylde vil opbrænde avnerne med uudslukkelig ild.

40 Således fremstod Johannes, der prædikede og døbte i Jordanfloden, idet han bevidnede, at han, som skulle komme efter ham, havde magt til at døbe med Helligånden og ild.

43 Og Jesus svarede og sagde til ham: Lad mig blive døbt af dig, for således er det passende for os at opfylde al retfærdighed. Så føjede han ham.

44 Og Johannes steg ned i vandet og døbte ham.

45 Og da Jesus var blevet døbt, steg han straks op af vandet, og Johannes så, og se, himlene blev åbnet for ham, og han så Guds Ånd stige ned som en due og hvile på Jesus.

46 Og se, han hørte en røst fra himlen, som sagde: Det er min elskede Søn, i hvem jeg har velbehag. Hør I ham.