1 Og jeg, Abraham, havde Urim og Tummim, som Herren min Gud havde givet mig i kaldæernes Ur;

2 og jeg så stjernerne, at de var meget store, og at en af dem var nærmest Guds trone; og der var mange store, som var tæt på den;

3 og Herren sagde til mig: Disse er de styrende; og navnet på den store er Kolob, fordi den er nær ved mig, for jeg er Herren din Gud. Jeg har sat denne til at styre alle dem, som tilhører samme orden som den, hvorpå du står.

4 Og Herren sagde til mig ved Urim og Tummim, at Kolob med hensyn til sine omdrejningers tider og årstider var efter Herrens vis; at én omdrejning var en dag for Herren efter hans måde at regne på, og at den er ét tusind år efter den tid, der er givet for den, hvorpå du står. Dette er således, Herrens tid regnes i overensstemmelse med, hvordan den regnes på Kolob.

5 Og Herren sagde til mig: Den planet, som er det mindste lys, mindre end det, som skal herske over dagen, nemlig natten, er over eller større end den, hvorpå du står, hvad tidsregning angår, for den bevæger sig langsommere, hvad angår orden; dette er i overensstemmelse med den fastlagte orden, for den står over den jord, hvorpå du står; derfor regnes dens tid ikke så talrig, hvad angår dens antal af dage og af måneder og af år.

6 Og Herren sagde til mig: Se, Abraham, disse to kendsgerninger står fast, se, dine øjne ser det; det er givet dig at kende tiderne, som de regnes, og den fastsatte tid, ja, den fastsatte tid på den jord, hvorpå du står, og den fastsatte tid for det største lys, som er sat til at herske over dagen, og den fastsatte tid for det mindste lys, som er sat til at herske over natten.

7 Se, den fastsatte tid for det mindste lys er, med hensyn til hvordan den regnes, en længere tid, sammenlignet med hvordan tiden regnes for den jord, som du står på.

8 Og hvor disse to kendsgerninger står fast, skal der være endnu en kendsgerning over dem, det vil sige, at der vil være endnu en planet, hvor tiden regnes endnu længere.

9 Og således vil der være en måde at regne tiden på for en planet over en anden, indtil du kommer i nærheden af Kolob, hvilken Kolob er efter den måde, hvorpå Herrens tid regnes; hvilken Kolob er sat nær Guds trone til at styre alle de planeter, som tilhører samme orden som den, hvorpå du står.

10 Og det er givet dig at kende den fastsatte tid for alle de stjerner, som er sat til at give lys, indtil du kommer nær Guds trone.

11 Således talte jeg, Abraham, med Herren ansigt til ansigt, som et menneske taler med et andet; og han fortalte mig om det, som hans hænder havde dannet;

12 og han sagde til mig: Min søn, min søn (og hans hånd var strakt ud), se, jeg vil vise dig alle disse. Og han lagde sin hånd over mine øjne, og jeg så de ting, som hans hænder havde dannet, hvilke var mange; og de mangfoldiggjordes for mine øjne, og jeg kunne ikke se enden på dem.

13 Og han sagde til mig: Dette er shineha, hvilket er solen. Og han sagde til mig: Kokob, hvilket er stjerne. Og han sagde til mig: Olea, hvilket er månen. Og han sagde til mig: Kokabim, hvilket betyder stjerner, eller alle de store lys, som var på himmelhvælvingen.

14 Og det var ved nattetide, at Herren talte disse ord til mig: Jeg vil mangfoldiggøre dig og dine efterkommere efter dig ligesom disse; og hvis du kan tælle antallet af sandkorn, således skal antallet af dine efterkommere blive.

15 Og Herren sagde til mig: Abraham, jeg viser dig dette, inden du drager ind i Egypten, så du kan kundgøre alle disse ord.

16 Hvis der eksisterer to ting, og den ene er over den anden, må der være større ting over dem; derfor er Kolob den største af alle de kokabim, som du har set, fordi den er nærmest mig.

17 Se, hvis der er to ting, den ene over den anden, og hvis månen er over jorden, så kan det være, at der findes en planet eller en stjerne over den; og der er intet, som Herren din Gud i hjertet sætter sig for at gøre, uden at han gør det.

18 Hvorom det nu end er, så dannede han den stjerne, der er større; på samme måde er det også sådan, at hvis der er to ånder, og den ene er mere intelligent end den anden, så har disse to ånder dog, skønt den ene er mere intelligent end den anden, ingen begyndelse; de eksisterede forud, de får ingen ende, de skal eksistere herefter, for de er olam, eller evige.

19 Og Herren sagde til mig: Disse to kendsgerninger står fast, at der findes to ånder, den ene mere intelligent end den anden; der skal være en anden, som skal være mere intelligent end de; jeg er Herren din Gud, jeg er mere intelligent end dem alle.

20 Herren din Gud sendte sin engel for at udfri dig af hænderne på Elkenas præst.

21 Jeg bor midt blandt dem alle; jeg er derfor nu kommet ned til dig for at kundgøre dig det, som mine hænder har dannet, i dette overgår min visdom dem alle, for jeg hersker i himlene oventil og på jorden nedentil med al visdom og klogskab over alle de intelligenser, dine øjne har set fra begyndelsen; jeg kom i begyndelsen ned midt blandt alle de intelligenser, du har set.

22 Se, Herren havde vist mig, Abraham, de intelligenser, som var blevet organiseret, før verden blev til; og blandt alle disse var der mange af de ædle og store;

23 og Gud så disse sjæle, at de var gode, og han stod midt blandt dem, og han sagde: Disse vil jeg gøre til mine herskere; for han stod blandt dem, som var ånder, og han så, at de var gode; og han sagde til mig: Abraham, du er en af dem; du blev udvalgt, før du blev født.

24 Og imellem dem stod der én, som var Gud lig, og han sagde til dem, der var sammen med ham: Vi vil stige ned, for der er rum der, og vi vil tage af disse materialer, og vi vil danne en jord, hvorpå disse kan bo.

25 Og vi vil prøve dem hermed for at se, om de vil gøre alt, hvad Herren deres Gud vil befale dem;

26 og de, der består deres første prøvestand, skal gives mere; og de, der ikke består deres første prøvestand, skal ikke få herlighed i det samme rige som dem, der består deres første prøvestand; og de, der består deres anden prøvestand, skal få tildelt herlighed på deres hoved for evigt og altid.

27 Og Herren sagde: Hvem skal jeg sende? Og en, der var Menneskesønnen lig, svarede: Her er jeg, send mig. Og en anden svarede og sagde: Her er jeg, send mig. Og Herren sagde: Jeg vil sende den første.

28 Og den anden blev vred og bestod ikke sin første prøvestand, og den dag fulgte mange efter ham.