1 Og således vil vi fuldende himlene og jorden og alle deres hærskarer.

2 Og Guderne sagde til hinanden: I den syvende tidsperiode vil vi afslutte vort arbejde, som vi i fællesskab har besluttet; og i den syvende tidsperiode vil vi hvile fra alt vort arbejde, som vi i fællesskab har besluttet.

3 Og Guderne gjorde sig færdige i den syvende tidsperiode, fordi de i den syvende tidsperiode ville hvile fra alt det arbejde, som de (Guderne) i fællesskab havde besluttet sig for at forme; og helligede den. Og således var deres beslutninger på det tidspunkt, da de i fællesskab besluttede sig for at forme himlene og jorden.

4 Og Guderne steg ned og formede disse, himlenes og jordens skabelsesfaser, da de blev formet på den dag, da Guderne formede jorden og himlene

5 i overensstemmelse med alt det, som de havde sagt angående hver af markens planter, førend de var i jorden, og hver af markens urter, førend de voksede; for Guderne havde ikke ladet det regne på jorden, da de i fællesskab besluttede at ville skabe dem, og havde ikke formet et menneske til at dyrke jorden.

6 Men der steg en tåge op af jorden og vandede hele jordoverfladen.

7 Og Guderne formede mennesket af jordens støv og tog dets ånd (det vil sige menneskets ånd) og satte den i det og blæste livsånde ind i dets næsebor, og mennesket blev en levende sjæl.

8 Og Guderne plantede en have i Eden mod øst, og dér satte de manden, hvis ånd de havde sat i det legeme, som de havde formet.

9 Og op af jorden lod Guderne vokse hvert træ, som er dejligt at se på og velegnet til føde; også livets træ midt i haven og træet til kundskab om godt og ondt.

10 Der var en flod, som løb ud fra Eden for at vande haven, og derfra blev den delt og blev til begyndelsen til fire floder.

11 Og Guderne tog manden og satte ham i Edens have til at passe den og vogte den.

12 Og Guderne gav manden befaling og sagde: Af hvert træ i haven må du frit spise,

13 men af træet til kundskab om godt og ondt, af det må du ikke spise; for til den tid, da du spiser deraf, skal du visselig dø. Se, jeg, Abraham, så, at den var efter Herrens tid, som var efter Kolobs tid; for Guderne havde endnu ikke givet Adam hans tidsregning.

14 Og Guderne sagde: Lad os danne en hjælper, som passer til manden, for det er ikke godt, at manden skal være alene, derfor vil vi forme en hjælper, som passer til ham.

15 Og Guderne lod en dyb søvn falde over Adam; og han sov, og de tog et af hans ribben og lukkede kødet til i dets sted;

16 og af ribbenet, som Guderne havde taget af manden, formede de en kvinde og førte hende hen til manden.

17 Og Adam sagde: Dette var en knogle af mine knogler og kød af mit kød; se, hun skal kaldes Kvinde, fordi hun er taget af manden;

18 derfor skal en mand forlade sin far og sin mor og skal holde sig til sin hustru, og de skal blive ét kød.

19 Og de var begge nøgne, manden og hans hustru, og skammede sig ikke.

20 Og af jorden formede Guderne hvert af markens dyr og hver af luftens fugle og førte dem hen til Adam for at se, hvad han ville kalde dem; og det, som Adam kaldte hver levende skabning, det skulle være dens navn.

21 Og Adam navngav alt kvæget, alle luftens fugle, alle markens dyr; og til Adam var der blevet fundet en hjælper, som passede til ham.