2018
En stille, sagte røst midt i store beslutninger
December 2018


En stille, sagte røst midt i store beslutninger

Fra talen »Heeding the Voice of the Lord«, der blev holdt på Brigham Young University-Idaho den 17. oktober 2017.

Hvis I er værdige, vil vor himmelske Fader ikke lade jer begå store fejl uden, at I bliver advaret.

climbing a mountain

Billeder fra Getty Images

Som ny missionspræsident i efteråret 2011 var jeg spændt på at skulle ud blandt missionærerne. Min hustru, Emily, og jeg besluttede, at vi ville inspicere nogle lejligheder og besøge alle missionærparrene i missionen.

Da vi rejste fra Guatemala City til en af de mere fjerntliggende zoner, kendt som Sololá, fandt vi ud af, at vejen var spærret på grund af en demonstration. Demonstrationer i Guatemala kan vare i timevis, og der er sædvanligvis ingen vej udenom dem. Men da vi spurgte om en anden mulig vej dertil, fandt vi ud, at der var en anden vej. Med den vej fulgte der dog følgende advarsler:

  • Det er ikke en god vej.

  • Sørg for, at I ikke er på vejen efter mørkets frembrud.

  • Der er mange røverbander, der huserer på vejen.

Som enhver anden tjenstivrig ny missionspræsident og hustru fortsatte Emily og jeg. Da vi havde kørt et stykke tid, kom vi til et punkt på en grusvej, der lignede et stejl fald. Emily lavede sjov med, at vi skulle tage kameraet frem og tage billeder, når vi kørte over kanten.

Flere år tidligere, da jeg var en ung missionær i Guatemala, havde jeg lært, at en lille gren, der er trukket hen over vejen, betød »udvis forsigtighed.« Det kunne tilmed betyde »stop.« Jeg havde set en gren, men havde ikke registreret, hvad den betød.

Et øjeblik efter hang vi og dinglede fra en 6 meter lang afsats, hvor broen var skyllet væk. Det lykkedes mig at kravle ud i min side, men Emily kunne ikke åbne døren. Da hun forsøgte at kravle over sædet og komme ud af min dør, begyndte køretøjet at vippe. Det var selvfølgelig en meget utryg situation.

Der løb mange tanker igennem mit hoved. Jeg kunne se overskrifterne for mig: »Ny missionspræsident kører ud over en skrænt, hvor broen var væk; hustruen alvorligt såret« eller »Ny missionspræsident og hustru er savnet efter røveri på en vej, de ikke burde have været på.«

Uden at vide, hvad jeg skulle gøre, standsede jeg op og bad tryglende til vor himmelske Fader: »Hjælp mig i min tankeløshed.« Og for det ikke skal være løgn, kører der pludselig en stor lastbil med bananer op bag os. Chaufføren og passagererne så os og kom over for at grine og nyde synet af den pinagtige situation, den dumme gringo stod i. De pegede på grenen på vejen. Det var sandt for dyden kun en lille kvist.

Men til vores mirakuløse redning fandt de en kæde frem fra deres lastbil, som var den eneste kæde, jeg så i mine tre års tjeneste i Guatemala. Inden de kørte, fældede de et træ og lagde det tværs over vejen. Jeg tror, at de ville sikre sig, at den næste nordamerikaner, der kom forbi, ikke skulle begå den samme fejl.

Giv agt på tilskyndelser og advarsler

Jeg fortæller jer denne historie for at pointere, at vi må give agt på de advarsler, tilskyndelser og den vejledning, som vi får af Herrens røst – uanset hvor stærk eller sagte den er. Den stemme kommer til os på mange måder: I skrifterne, som bud, Helligåndens hvisken, de levende profeters ord og råd fra forældre, kirkeledere og gode venner. Lytter vi til og giver agt på disse tilskyndelser og advarsler? Hvorfor er det vigtigt at gøre det?

Vi læser i Ordsprogenes Bog:

»Stol på Herren af hele dit hjerte, og støt dig ikke til din egen indsigt.

Hav ham i tankerne på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.

Vær ikke vis i egne øjne! Frygt Herren, og hold dig fra det onde« (Ordsp 3:5-7).

Vi må stole på Herren af hele vores hjerte. Vi er nødt til at forstå, at vores kundskab kommer til kort omkring, hvad der er bedst for os og andre. Hvis vi stoler på ham, har han lovet os noget vidunderligt; han vil lede os på vores vej.

I vores familie har vi en vending, der blev en vigtig del af vores mission. Præsident Russell M. Nelson har undervist om det begreb i et stykke tid. Han siger det på denne måde: »Lydighed medfører succes; eksakt lydighed medfører mirakler.«1

Vores version i familien og på missionen er: »Lydighed medfører velsignelser, men eksakt lydighed medfører mirakler.«

Jeg forstår ikke helt, hvad eksakt lydighed betyder, men dette har jeg forstået. Det betyder ikke, at vi er fuldkommen lydige lige nu i alle ting, selvom vi kan efterleve mange af Herrens bud helt perfekt. Derfor må omvendelse være en hovedbestanddel af eksakt lydighed. Eksakt lydighed kræver, at man giver agt på alle de advarsler, tilskyndelser og bud, vor himmelske Fader giver os.

Sommetider forstår vi ikke helt, hvorfor vor himmelske Fader beder os om visse ting. Det er på de tidspunkter, det kan være sværest at være eksakt lydig. Husker I, da Adam, en af de allerstørste, blev spurgt om, hvorfor han bragte ofre: »Og efter mange dage viste en engel fra Herren sig for Adam og sagde: Hvorfor bringer du slagtofre til Herren? Og Adam sagde til ham: Det ved jeg ikke, ud over at Herren befalede mig det« (Moses 5:6)

street signs

Led, milde lys, af Simon Dewey; Kristi billede, af Heinrich Hofmann

Følg profeterne

Emily har været et skønt eksempel på eksakt lydighed, selv når hun ikke har forstået. Under oktoberkonferencen 2000 hørte hun følgende råd fra præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008): »Vi fraråder tatoveringer og også ›piercing af kroppen af andre end lægelige årsager‹. Men vi tager ikke stilling til ›de minimale huller, som kvinder får lavet til et sæt ørenringe‹ – ét sæt.«2

Da min hustru kom hjem, forklarede hun vores næstældste datter vigtigheden af at følge profeterne uanset hvad. Mens hun talte, adlød min hustru også. Hun tog det andet par ørenringe af for sidste gang. Jeg tror stadig ikke, hun forstår hvorfor, men jeg ved, at det ikke betyder noget for hende.

For nogle af os kan det virke uvæsentlig, fordi det er sådan en lille ting. Det er sandt. Men jeg mindes dog ikke, at Frelseren skulle have sagt: »Elsker I mig, så hold mine bud, hvis de virker vigtige« (se Joh 14:15).

Mine kære brødre og søstre, en klar advarselsrøst, som vi altid må give agt på, kommer fra Herrens udvalgte apostle og profeter. Det er måske ikke populært efter verdens normer, akkurat som den lille ting, som præsident Hinckley bad os om. Men I kan – I må – stole på, at det kommer fra vor himmelske Fader. Det er måske kun en lille kvist eller måske er det et helt træ, der er lagt på tværs af vejen. Jeg opfordrer jer til at læse eller lytte til generalkonferencen med dette in mente: Hvilke kviste eller træer har Herren lagt på min vej?

Stol på Herren

Nogle af jer tænker måske: »Det er meget godt. Men hvad gør man, når man søger tilskyndelser, råd, advarsler og vejledning fra Herren, og man bare ikke synes at få et svar?«

I nærer måske denne bekymring omkring vigtige beslutninger i jeres liv. Husk på løftet om at stole på Herren af hele jeres hjerte, så vil han lede jeres vej.

Hvad angår vigtige begivenheder i vores liv, ønsker vi en klar vejledning, og den kan være svær at finde. Men jeg er nået frem til den forståelse, at hvis jeg omvender mig, er eksakt lydig, følger mine ledere og træffer andre gode valg – eller med andre ord, hvis jeg er værdig – vil vor himmelske Fader ikke lade mig begå store fejltrin uden behørige advarsler. Det vil han heller ikke med jer.

Mine unge venner, vor himmelske Fader er der for at afholde os fra at begå dyre fejl, hvis vi søger hans advarsler, tilskyndelser og åbenbaringer fra alle tilgængelige kilder – og hvis vi giver agt og handler på dem. Vi har retten til altid at have Helligånden med os, især i livets afgørende stunder.

Det er mit håb, at det vil lykkes jer at identificere de advarende kviste og træer, som vor himmelske Fader lægger på jeres vej.

Jeg vidner om, at når vi giver agt på Herrens røst, når vi hører den fra de mange kilder og stræber efter at være eksakt lydige, kan vi få et liv, der ikke blot ender med »og de levede lykkeligt til deres dages ende«. Det kan kun ske ved at leve efter Kristi lære og indgå og holde hellige pagter.

Noter

  1. Russell M. Nelson, i R. Scott Lloyd, »Elder Nelson Delivers Spiritual Thanksgiving Feast to MTCs«, Church News-afsnit på LDS.org, 4. dec. 2013, news.lds.org.

  2. Gordon B. Hinckley, »Stor bliver børnenes fred«, Liahona, jan. 2001, s. 68.