2020
Find håb i epicentret
maj 2020


Kun digitalt: Unge Voksne

Find håb i epicentret

Da Italien blev ramt hårdt af COVID-19, fandt jeg en årsag til at holde fast i håbet.

Billede
Kvinde ser ud ad et vindue

Forfatteren bor i Catanzaro i Italien.

Jeg elsker de trøstende ord, som Jesus sagde til sine disciple, efter han var opstået: »Fred være med jer« (Joh 20:19). Er det ikke forunderligt, at vor Frelser altid lover sin tilhængere fred? En speciel oplevelse, som jeg havde forleden, mindede mig om denne sandhed.

Ængstelige og i karantæne

En aften, hvor jeg sad og så TV talte nyhedsværter om COVID-19 og følgerne af den i Italien, hvor jeg bor. De talte om det høje antal af mennesker, der var døde af virussen og det stigende antal bekræftede tilfælde. Selvom det var foruroligende, var jeg ikke alt for bekymret over det. Men omtrent to uger senere var tingene blevet værre, og det var min ængstelse også.

Jeg følte en tristhed og panik midt i det hele. Jeg var så bange for at blive syg. Og for første gang i mit liv blev jeg bange for at tage på arbejde. Jeg skulle bruge handsker og ansigtsmaske, hver gang jeg gik udenfor. En uge senere var hele mit land lukket ned og alle sat under streng karantæne.

I denne tid er det ikke tilladt for os at forlade vores hjem undtagen for at købe mad en gang om ugen. At skulle holde sig indendørs har været svært. Alle kirkemøder er midlertidigt suspenderet, og selv om det gjorde mig ked af det, var det mere trist for mig, da templerne lukkede, for jeg havde planlagt at deltage ved beseglingen af en familie, jeg havde undervist på min mission. Mit hjerte var knust, og mit håb forsvandt på grund af situationen i verden.

Rørt af musik

En morgen, hvor jeg studerede skrifterne og lyttede til en sang, der hedder »Fred i Kristus«, bad jeg og spurgte vor himmelske Fader: »Hvordan kan jeg holde fast i håbet i denne svære tid?«

Og så var det, at jeg begyndte at lægge mærke til ordene i sangen.

Han gi’r os håb

i livets kamp.

Han giver os kraft,

når vi giver op.

Han passer på os

midt i livets storm.

Selv når jorden skælver,

Jesus gi’r os fred.1

Jeg følte Ånden vidne for mig om, at de var sande. Jeg kiggede på min gamle missionærnavneskilt og hørte disse ord i mit sind: »Romina, jeg ønsker, at du skal have den samme fred, som du gav andre på din mission ved at dele mit budskab om håb. Alt ordner sig. Jeg efterlader dig ikke alene.«

Så nu vil jeg gerne dele det budskab om håb! Selvom jeg har følt så megen frygt og ængstelse under den svære tid i hele verden, så ved jeg virkelig, at der med Jesus er håb! Vend jer til ham. Hør ham! Følg ham. Vi kan finde fred i ham. Der er kraft i at tro på ham, og når I gør det, vil han give jer styrke til at holde fast i håbet (se Eter 12:4)

Holder fast i håbet

I en tale om håb har ældste Dieter F. Uchtdorf fra De Tolv Apostles Kvorum sagt: »Håb i Gud, hans godhed og kraft giver os fornyet mod igennem svære tider.«2. Hvor skræmmende denne tid end måtte være, kan vi vælge at have mod og tillid til Herrens løfter. Når livet er udfordrende, behøver vi ikke at bede vor himmelske Fader om at ændre vores omstændigheder, vi kan i stedet bede ham om at ændre vores indstilling. Vi kan lære og udvikle os i alle situationer.

Jeg ved, at Gud er med os, og at han elsker sine børn – selv de af os, der står midt i pandemiens epicenter. Jeg ved, at alt ordner sig igennem ham. Og jeg ved, at jeg altid kan holde fast i den fred, der kommer af at tro på Jesus Kristus. Takket være hans altomfattende forsoning behøver jeg ikke at gå igennem vanskeligheder helt alene.

Noter

  1. Nik Day, »Fred i Kristus: GUF Temasang 2018«, Liahona, jan. 2018, s. 54-55; New Era, jan. 2018, s. 24-25.

  2. Dieter F. Uchtdorf, »Håbets uendelige kraft«, Liahona, nov. 2008, s. 23.

Udskriv