Kom og følg mig
Hvordan kan jeg blive mere kristuslignende?


Hvordan kan jeg blive mere kristuslignende?

Jesus Kristus er vores fuldkomne eksempel, og han har befalet os at blive, ligesom han er. Han var et eksempel på karaktertræk som tro, håb, næstekærlighed, tålmodighed, ydmyghed, renhed, flid og lydighed. Når vi lærer af ham og søger efter at udvikle hans egenskaber, så bliver vi de præstedømmebærere, som han og vor himmelske Fader ønsker, at vi skal blive.

Forbered dig åndeligt

Hvad er nogle af Jesu Kristi egenskaber? Hvilke af disse egenskaber har du mest brug for at udvikle? Hvem kender du, eller hvem har du set, som er et eksempel på disse egenskaber?

Hvilke kristuslignende egenskaber ser du i hver enkelt af de unge mænd, som du underviser? Hvilke egenskaber har de brug for at udvikle nu for at blive mere trofaste præstedømmebærere?

Studér bønsomt disse skriftsteder og hjælpekilder. Hvad føler du dig inspireret til at videregive til de unge mænd?

Matthæus 26:36-45; Lukas 7:11-15; 23:33-34; Johannes 13:4-10 (Egenskaber, som Frelseren var et eksempel på i sit liv)

Mosija 3:19 (Gennem Jesu Kristi forsoning kan vi blive hellige)

3 Nefi 27:27 (Vi bliver befalet at blive, ligesom Kristus er)

Robert D. Hales, »At blive en af vor Herre Jesu Kristi disciple«, Liahona, maj 2017, s. 46-48

Stephen W. Owen, »De største ledere er de største disciple«, Liahona, maj 2016, s. 70-76

Richard J. Maynes, »Glæden ved at leve et liv, der er centreret om Kristus«, Liahona, nov. 2015, s. 27-30

M. Russell Ballard, »Den bedste generation af unge voksne«, Liahona, maj 2015, s. 67-70

»Hvordan udvikler jeg kristne egenskaber?« Forkynd mit evangelium, 2004, s. 115-126

Video:,

3:0
2:3

Undervisning på Frelserens måde

I alle situationer var Frelseren vores eksempel og mentor. Når du stræber efter at blive mere ligesom han og udvikle hans egenskaber, bliver du en bedre lærer. Når du forbereder dig til at undervise, tænk da på de kristuslignende egenskaber, som du har brug for for at undervise de unge mænd.

Lad de unge mænd lede

Et medlem af kvorumspræsidentskabet (eller i præsternes kvorum en assistent til biskoppen) leder mødet. Han leder de unge mænd, når de sidder i råd sammen om kvorummets anliggender, underviser dem i deres præstedømmepligter (fra skrifterne og Pligt mod Gud-hæftet) og inviterer en vejleder eller et andet kvorumsmedlem til at undervise i en evangelisk lektion. Han kan forberede sig ved til et præsidentskabsmøde at udfylde en dagsorden til kvorumsmøde.

Begynd undervisningen

Vælg nogle af disse forslag, eller udtænk selv nogle til at gennemgå sidste uges lektion og præsentere denne uges lektion:

  • Bed kvorumsmedlemmerne om hver især at finde et skriftsted om den lærdom, som de lærte i sidste uges lektion, og tale om det to og to.

  • Giv hver af de unge mænd en kopi af spørgeskemaet på        s. 126 i Forkynd mit evangelium og bed dem om at bruge et par minutter på at udfylde spørgeskemaet. Bed de unge mænd om at fortælle, hvad de lærte af spørgeskemaet. Bed nogle få unge mænd om at fortælle om en kristuslignende egenskab, som de beundrer hos én i kvorummet eller ved et familiemedlem.

Lær sammen

Alle forslagene herunder vil hjælpe kvorumsmedlemmerne til at lære om Jesu Kristi egenskaber. Følg Åndens inspiration, og vælg et eller flere af de forslag, der vil virke bedst i dit kvorum:

  • Bed de unge mænd om at læse ældste Robert D. Hales’ tale »At blive en af vor Herre Jesu Kristi disciple« og drøfte, hvordan en discipels karakteregenskaber er ligesom tråde vævet ind i en gobelin. De unge mænd vil måske nyde at skabe deres egne analogier, der viser, hvordan mange dele arbejder sammen for at skabe noget større, for at repræsentere, hvordan vi udvikler kristuslignende egenskaber. Lad de unge mænd vælge en af de kristuslignende egenskaber fra talen og sætte et mål om at studere den og stræbe efter at udvikle den mere fuldt ud.

  • Hjælp de unge mænd til at forstå, hvorfor vi bør centrere vores tilværelse omkring Jesus Kristus ved fx at lade dem lege en leg, der handler om at centrere objekter (som fx kaste ringe eller stille mange blokke ovenpå hinanden). Vis de første fire minutter af ældste Richard J. Maynes’ tale »Glæden ved at leve et liv, der er centreret om Kristus«. Hvad lærer de om betydningen af at centrere deres liv om Frelseren fra aktiviteten og talen? Bed de unge mænd om at arbejde parvis og finde en beretning i talen, der viser de velsignelser, vi modtager, når vi centrerer vores liv om Kristus. Hvad vil de gøre for at centrere deres liv mere om Frelseren og hans lære? 

  • Giv de unge mænd en kopi af de ni spørgsmål, som ældste Russell M. Ballard stiller til de unge mænd i sin tale »Den bedste generation af unge voksne« (eller overvej at afspille den del af talen, hvor ældste Ballard stiller spørgsmålene). Bed dem om at overveje, hvordan de ville besvare disse spørgsmål, og bed dem om at tænke over, om der er noget område i deres liv, hvor de kan forbedre sig. Hvilke kristuslignende egenskaber kan disse spørgsmål hjælpe dem til at udvikle?

  • Sørg for, at de unge mænd hver har en kopi af kapitel 6 fra Forkynd mit evangelium. Lad de unge mænd vælge en af de kristuslignende egenskaber, der er beskrevet i dette kapitel, som de gerne vil blive bedre til. Bed dem om at fortælle, hvorfor denne egenskab er vigtig for dem. Afsæt tid under kvorumsmødet til, at de kan lære om den egenskab, som de valgte, ved at følge forslagene under overskriften »Tilegn dig kristne egenskaber« på s. 122-123 i Forkynd mit evangelium.

  • Bed de unge mænd om at finde deres præstedømmepligter, som er nævnt i Pligt mod Gud-hæftet (se s. 23, diakoner, s. 46-47, lærere, s. 70-71, præster), og drøfte forskellige situationer, som de kan befinde sig i, når de udfører disse pligter (for eksempel hvis de er hjemmelærere hos en familie, der ikke er modtagelige over for evangeliet, eller når de forsvarer Herrens standarder). Hvordan vil Kristi egenskaber hjælpe de unge mænd i disse situationer? I hvilke situationer har de set nogle af de andre kvorumsmedlemmer være et eksempel på en af disse egenskaber? De unge mænd kan gennemgå Stephen W. Owens tale »De største ledere er de største disciple« og drøfte eksempler på lederskab i præstedømmet, som de har set i deres liv. Hvordan er Kristus det bedste eksempel på lederskab? Hvordan kan vi være kristuslignende ledere, når vi udfører vore præstedømmepligter?

  • Bed kvorumsmedlemmerne om hver især at læse et af de skriftsteder, der bliver foreslået i det udkast, og markere de ord og begreber, der omhandler nogle af Frelserens egenskaber. Tilskynd dem til at se efter disse egenskaber og andre, når de ser videoen. Afsæt tid til, at de kan fortælle, hvad de føler for Frelseren og de egenskaber, som han havde. Hvordan kan de udvikle disse egenskaber i deres tilværelse? De kan også fortælle om eksempler på folk, som de kender, som de mener udviser nogle af disse kristuslignende egenskaber.

    2:3

Bed de unge mænd om at gengive, hvad de har lært i dag. Forstår de, hvordan de kan blive mere kristuslignende? Hvilke følelser eller indtryk har de fået? Har de yderligere spørgsmål? Vil det være værd at bruge mere tid på denne læresætning?

Undervisningstip

»Vidnesbyrd virker ofte stærkest, når de er korte, koncise og direkte« (Undervisning, den største kaldelse, 2000, s. 43).

Video:

1:54

Se mere

Opfordring til handling

Den unge mand, der leder, afslutter mødet. Han kan:

  • Bære sit vidnesbyrd om vigtigheden af at udvikle kristuslignende egenskaber for at hjælpe ham i udførelsen af sine præstedømmepligter, både nu og fremover.

  • Opfordre de unge mænd til at sætte mål og lægge planer om at udvikle en kristuslignende egenskab. Han kan tilskynde dem til at bede vor himmelske Fader om hjælp.