Kom og følg mig
Hvordan kan jeg styrke min familie?


Pligt mod Gud

Hvordan kan jeg styrke min familie?

»Lykke i familielivet vil med størst sandsynlighed opnås, når det baseres på Herren Jesu Kristi lærdomme. Vellykkede … familier opbygges og bevares ved tro, bøn, omvendelse, tilgivelse, respekt, kærlighed, barmhjertighed, arbejde og sunde fritidsbeskæftigelser« (»Familien: En proklamation til verden«, Liahona, nov. 2010, s. 129). Når vi hjælper vore forældre til at udføre disse mål, kan vi hjælpe vores familie til at opnå den lykke, som vor himmelske Fader ønsker for os.

Forbered dig åndeligt

Hvilke oplevelser har du haft med din familie, der har gjort dig glad? Hvilke velsignelser har du set i din familie, når du har fulgt Frelserens lærdomme?

Hvad ved du om det familieliv, som de unge mænd, du underviser, har? Hvordan kan du hjælpe dem til at forstå, at familier er lykkeligere, når de stræber efter at følge Frelserens lærdomme?

Studér bønsomt disse skriftsteder og hjælpekilder. Hvad tror du, der vil hjælpe de unge mænd til at styrke deres familie?

1 Ne 8:12 (Lehi ønsker, at hans familie spiser af frugten fra livets træ)

1 Ne 16:14-32 (Nefi styrker sin familie)

2 Ne 25:26 (Vi underviser vore børn om Kristus)

Udførelse af min pligt mod Gud, 2010, s. 27, 51, 75, 82

»Familien: En proklamation til verden«, Liahona, nov. 2010, s. 129

Dieter F. Uchtdorf, »Til ære for dem, der værner«, Liahona, maj 2016, s. 77-80

Bonnie L. Oscarson, »Familieproklamationens forsvarere«, Liahona, maj 2015, s. 14-17

M. Russell Ballard, »Fædre og sønner: Et bemærkelsesværdigt forhold«, Liahona, nov. 2009, s. 47-50; se også videoen

2:3

Videoer:

6:13
3:32

Undervisning på Frelserens måde

Frelseren elskede sine disciple, bad for dem og tjente dem konstant. Han fandt muligheder for at være sammen med dem og udtrykke sin kærlighed. Han vidste, hvad deres interesser, håb og ønsker var, og hvad der foregik i deres liv. Bed de unge mænd om at komme med ideer til, hvordan de kan tjene og vise deres kærlighed til deres familiemedlemmer.

Video:

2:3

Se mere

Lad de unge mænd lede

Et medlem af kvorumspræsidentskabet (eller i præsternes kvorum en assistent til biskoppen) leder mødet. Han leder de unge mænd, når de sidder i råd sammen om kvorummets anliggender, underviser dem i deres præstedømmepligter (fra skrifterne og hæftet Pligt mod Gud), opfordrer dem til at fortælle om deres oplevelser med at udføre deres pligt mod Gud og inviterer en vejleder eller et andet kvorumsmedlem til at undervise i en evangelisk lektion. Han kunne forberede sig ved til et præsidentskabsmøde at udfylde en dagsorden til kvorumsmøde.

Begynd undervisningen

Vælg nogle af disse forslag, eller udtænk selv nogle til at gennemgå sidste uges lektion og præsentere denne uges lektion:

  • Bed på forhånd et medlem af kvorumspræsidentskabet om at vælge en salme, der har relation til sidste uges lektion. Lad ham læse nogle vers fra salmen og fortælle kvorumsmedlemmerne, hvilken forbindelse denne salme har til sidste uges lektion.

  • Lad et kvorumsmedlem vise et billede af en familie fra skrifterne og fortælle, hvordan de forskellige familiemedlemmers handlinger medførte lykke eller ulykke for familien (man kan drøfte Lehis, Jakobs, Adams eller andres familie).

Lær sammen

Formålet med denne lektion er at opmuntre de unge mænd til hver især at opfylde deres præstedømmepligt om at styrke deres familie. Som et led i denne lektion bør kvorumsmedlemmerne lægge planer i deres Pligt mod Gud-hæfte om at tjene deres familiemedlemmer eller påbegynde deres projekt under »Familie og venner«. Bed på forhånd de unge mænd om at tage deres Tro mod Gud-hæfter med i kirke. Bed dem ved et kommende kvorumsmøde om at fortælle om de oplevelser, de har haft med udførelsen af deres planer.

  • Præsident Dieter F. Uchtdorf underviste i sin tale »Til ære for dem, der værner« om familier: »Vi har måske fælles gener, men vi er ikke ens. Vores ånd er unik … Vi kan vælge at hylde disse forskelligheder.« Hvilke unikke egenskaber eller styrker har hver enkelt unge mand? Hvordan kan hver enkelt unge mand bruge sin unikke styrke til at velsigne sin familie? Kvorummet kan også gennemse dele af talen i mindre grupper og se efter og fortælle om noget, der springer dem i øjnene. Du kan også bede kvorumsmedlemmerne se en af videoerne i dette oplæg og se, hvad familiemedlemmerne gjorde for at forbedre deres forhold. Hvordan kan de unge mænd hylde forskellighederne i deres familie? Hvilke forslag kan de komme med om, hvordan de kan styrke forholdet i deres familie?

  • I talen »Familieproklamationens forsvarere« underviser Bonnie L. Oscarson os i, at »vi kan alle – kvinder, mænd, unge og børn, enlige eller gifte – arbejde på at skabe et hjem. Vi bør ›gøre vores hjem‹ til et ordens sted, et tilflugtssted, et helligt sted og et sikkert sted« (Liahona, maj 2015, s. 17). Hvilke forslag kommer søster Oscarson ellers med til, hvordan Kirkens medlemmer kan forsvare og styrke deres familie? Hvad kan de unge mænd foretage sig for at gøre deres hjem til et ordens sted, et helligt sted og et sikkert sted?

  • Overvej at bede nogle kvorumsmedlemmer om at undervise i dele af denne lektion. De kan for eksempel fortælle, hvad deres familie gør for at være lykkelige, eller de kunne benytte et af forslagene herunder. Nogle præster har måske færdiggjort »Familie«-projektet i Pligt mod Gud (s. 80-82) og kan fortælle om deres erfaringer.

  • Lad de unge mænd nedskrive, hvad der kan forhindre nogle familier i at være mere lykkelige. Giv dem hver især et eksemplar af »Familien: En proklamation til verden« (se Pligt mod Gud, s. 107). Giv kvorumsmedlemmerne et par minutter til at læse det syvende afsnit og understrege principper, der vil føre til lykke i familielivet. Bed dem om hver især at læse 1 Nefi 16:14-32 og gengive, hvordan Lehis familie anvendte disse principper. Bed dem om at fortælle om oplevelser, som de har haft, der har lært dem om vigtigheden af disse principper i familielivet.

  • Bed dem om at læse »Familie« i Til styrke for de unge og finde ud af, hvad de kan gøre for at styrke deres familie. Bed dem derefter om at fortælle om det. Lad de unge mænd slå op i deres Pligt mod Gud-hæfter i afsnittet »Tjen andre« (diakon, s. 27; lærer, s. 51; præst, s. 75) og skrive, hvad de kan gøre for at styrke deres familie gennem tjeneste (se »Min personlige plan for at yde tjeneste«). Bed et par unge mænd om at fortælle kvorummet om deres planer.

Bed de unge mænd om at gengive, hvad de har lært i dag. Forstår de, hvordan de som præstedømmebærere kan styrke deres familie? Hvilke følelser eller indtryk har de fået? Har de yderligere spørgsmål? Ville det være værd at bruge mere tid på dette emne?

Pligt mod Gud-planer

Afsæt i slutningen af kvorumsmødet tid til, at de unge mænd kan lægge planer i deres Pligt mod Gud-hæfter. Disse planer er personlige, men kvorumsmedlemmerne kan hjælpe hinanden med at komme med forslag til disse planer.

Opfordring til handling

Den unge mand, der leder, afslutter mødet. Han kan:

  • Lad de unge mænd skrive i deres Pligt mod Gud-hæfter, hvad de kan gøre for at styrke deres forhold til deres familiemedlemmer (hvis de ikke allerede har gjort det, se s. 82).

  • Lad kvorumsmedlemmerne fortælle, hvordan de har hjulpet deres familie til at være gladere.

  • Bære sit vidnesbyrd om det vigtige ansvar, hver ung mand har for at hjælpe sin familie til at være gladere.

Tilhørende aktiviteter for unge

Planlæg en GUF-aktivitet, der vil hjælpe de unge mænd til at anvende det, de har lært i denne lektion.