Hvorfor er arbejde et vigtigt evangelisk princip?
Herren har befalet os ikke at være dovne. Når vi udvikler ønsket og evnen til at arbejde, så bidrager vi til den verden, som vi lever i. Det giver større selvværd. Det bliver til velsignelse for os og vores familie, både nu og fremover.
Forbered dig åndeligt
Studér bønsomt disse skriftsteder og hjælpekilder. Hvad inspirerer dig til at arbejde?
1 Mos 3:19 (Vi skal arbejde for at forsørge os selv)
Matt 25:14-30 (Lignelsen om talenterne)
Gal 6:3-5; 1 Thess 4:11; Mosi 10:4-5 (Vi bliver befalet at arbejde)
Alma 38:12; L&P 58:27; 60:13; 75:29; 107:99-100 (Vær ikke doven eller dvask)
Dieter F. Uchtdorf, »To principper, der gælder for enhver husstand«, Liahona, nov. 2009, s. 55-58
H. David Burton, »Arbejdets velsignelse«, Liahona, dec. 2009, s. 37-40.
»Arbejde og selvhjulpenhed«, Til styrke for de unge, 2011, s. 40-41
Video:
Lad de unge mænd lede
Et medlem af kvorumspræsidentskabet (eller i præsternes kvorum en assistent til biskoppen) leder mødet. Han leder de unge mænd, når de sidder i råd sammen om kvorummets anliggender, underviser dem i deres præstedømmepligter (fra skrifterne og Pligt mod Gud-hæftet), opfordrer dem til at fortælle om deres oplevelser med at udføre deres pligt mod Gud og inviterer en vejleder eller et andet kvorumsmedlem til at undervise i en evangelisk lektion. Han kunne forberede sig ved til et præsidentskabsmøde at udfylde en dagsorden til kvorumsmøde.
Begynd undervisningen
Vælg nogle af disse forslag, eller udtænk selv nogle til at gennemgå sidste uges lektion og præsentere denne uges lektion:
-
Skriv to spørgsmål fra sidste lektion på tavlen, og bed de unge mænd om at foreslå mulige svar.
-
Bed en ung mand om at fortælle om noget, som han har arbejdet hårdt på at opnå. Hvilke ofre måtte han yde? Hvordan havde han det, da han opnåede sit mål? Hvad lærte han af sin oplevelse?
Lær sammen
Alle forslagene herunder vil hjælpe kvorumsmedlemmerne til at forstå betydningen af arbejde. Følg Åndens inspiration, og vælg et eller flere af de forslag, der vil virke bedst i dit kvorum:
-
Skriv spørgsmålene: »Hvad lærte jeg?« »Hvorfor er det vigtigt?« og »Hvad kan jeg gøre?« på tavlen. Giv hver ung mand et Til styrke for de unge og bed dem om at læse et af afsnittene i »Arbejde og selvhjulpenhed«. Bed dem om at studere deres afsnit og forberede sig til at besvare de tre spørgsmål, der er skrevet på tavlen. Fortæl om en oplevelse fra dit liv, der har lært dig om vigtigheden af arbejde.
-
Bed hver af de unge mænd om at læse et af de skriftsteder, der er foreslået i dette oplæg. Bed dem hver især om at komme op til tavlen og fortælle, (a) hvad de lærte af deres skriftsted, (b) hvorfor det er vigtigt, og (c) situationer, som de har oplevet, der har illustreret det, som de lærte af skriftstedet.
-
Læs Matthæus 25:14-30 sammen i kvorummet. Foreslå, at de unge mænd understreger de sætninger, der henviser til arbejde og resultatet af arbejde, og sætter en cirkel om de sætninger, der henviser til dovenskab og resultatet af ikke at arbejde. Bed de unge mænd om at fortælle, hvad de fandt frem til, og fortælle om oplevelser, de har haft med at arbejde hårdt for noget. Hvad kom der ud af deres bestræbelser?
-
Læs afsnittet: »Det første princip: Arbejde« fra præsident Dieter F. Uchtdorfs tale »To principper, der gælder for enhver husstand«. Bed de unge mænd om at vælge en sætning fra talen, der vil være god at huske eller at læse hver dag for at inspirere dem til at arbejde. Vis videoen, og bed de unge mænd om at finde eksempler på det, som præsident Uchtdorf forklarede. Hvad lærte de om arbejde af Tylers eksempel? Hvordan kan de anvende det, som han gjorde, til at nå deres egne mål?
7:30
Bed de unge mænd om at gengive, hvad de har lært i dag. Hvilke følelser eller indtryk har de fået? Forstår de, hvorfor arbejde er vigtigt? Har de yderligere spørgsmål? Ville det være værd at bruge mere tid på dette emne?
Opfordring til handling
Den unge mand, der leder, afslutter mødet. Han kan:
-
Fortælle, hvad han har følt sig inspireret til at gøre på grund af det, som han har lært i dag.
-
Fortælle kvorummet om behov i menigheden, som biskoppen har udpeget, og planlægge en kvorumsaktivitet, der kan opfylde disse behov.