Den fuldkomne gave

Præsident Henry B. Eyring

Førsterådgiver i Det Første Præsidentskab

I julen fejrer vi vor himmelske Faders fuldkomne gave, nemlig hans elskede Søn, Jesus Kristus, verdens Frelser. Som et billede på den største af alle gaver bliver julen for de fleste af os en tid med at finde glæde ved at give til andre. Vi har alle af erfaring lært, hvor svært det kan være.

I 1970 var jeg far til tre små drenge. Som mange andre nybagte forældre arbejdede jeg meget for at forsørge en voksende familie. To dage efter jul vidste jeg, at jeg skulle på en lang forretningsrejse og måtte efterlade min hustru Kathleen til at underholde drengene i deres skoleferie. Vi vidste, at deres lykke meget vel kunne afhænge af gode julegaver, som de kunne lege med, så vi valgte vore gaver omhyggeligt. Vores ældste søn, som dengang var 7 år, fik et barometer, et apparat til at forudsige vejret.

Vi fandt ud af, at der var en del arbejde med at samle gaven. Min søn og jeg satte os sammen for at samle hans smukke, nye barometer. Vi lagde snesevis af dele frem og studerede omhyggeligt de komplicerede instruktioner.

Efter nogle timer gik det op for mig, at selv hvis vi samlede alle delene korrekt, så syntes der at være noget galt med den mekanisme, der fik barometrets væske til at gå op og ned. Jeg forsøgte at skjule mine tvivl for min søn, men sent om aftenen, da han var gået i seng, var jeg så frustreret, at jeg brugte min dagbog til en kladde til en klage til firmaet, som fremstillede barometret. Her er en del af brevet, som jeg er glad for, at jeg aldrig fik sendt:

»Vores ældste søn er meget glad for sit barometer. Han er 7 år og tror på, at noget, der er så smukt, helt sikkert må virke. Jeg håber, at vejret ikke ændrer sig, før vi får jeres svar, for jeg ønsker ikke at snige mig ovenpå for at snyde ham ved med hånden at justere det, og jeg ønsker ikke, at han skal miste troen på jeres barometer … Fortæl mig, hvordan vi kan få det til at virke. Det er ikke jeres troværdighed, men min, der står på spil, medmindre I hjælper mig.«

Menneskelig hjælp kom ikke tids nok, så denne julegave kunne virke. Men vores søn, der nu selv er far, mindes den kærlighed, vi sammen oplevede, da vi hjalp hinanden. Og han mærker stadig den tro, som vi havde på den ufejlbare orden i Guds skabelse af jorden og atmosfæren, der gjorde det muligt at forudsige vejret. Den tro blev ikke begrænset af vores desperate forsøg på at få barometret til at virke.

Vi lærte noget, som I ved ud fra jeres egne erfaringer: Succes med at give glæde i julen involverer normalt hjælp fra andre: Man finder den sjældent, når man er alene. At være sammen med andre spreder både glæde, og det varer længere. Og det måske vigtigste er at udvise tro på Frelseren, Skaberen og kilden til at varig lykke. Det indbyder Guds rene kærlighed, der er den største af alle gaver og den sikre kilde til vedvarende lykke.

Den kendsgerning sank dybere i vores hjerte en jul mange år efter vores eventyr med barometret.

Jeg besluttede at tegne og bygge en skattekiste til min hustru. Jeg havde brug for meget hjælp fra mange andre, der havde redskaber og færdigheder, som jeg manglede. Jeg arbejdede på det i ugevis. Jeg havde også brug for hjælp fra Helligånden til at finde ud af, hvordan jeg med den gave kunne udtrykke kærlighed og tro på evangeliet.

På låget udskar jeg vores families monogram. På forsiden placerede jeg to paneler. På det ene panel udskar jeg mit initial, og min hustrus initial på det andet. Kisten kunne kun låses op ved at bruge to forskellige nøgler, en til at åbne låsen ved mit initial og den anden låsen ved min hustrus initial.

Vi bruger nu den gave som familiens skattekiste. Så den jul, hvor den stod under træet, og alle dage siden har synet af den kiste fyldt vores hjerte og sind med kærlighed til hinanden og for Frelserens offer, der gør evigt ægteskab og evige familier mulige. Den kiste, der nu er fyldt med familiebilleder og noder til julemusik, står i nærheden af det gamle klaver i vores stue. Fremstillingen af den gave medførte en følelse af kærlighed til familien og til Mesteren.

Fra tid til anden ser og takker jeg stadig de mennesker, der hjalp mig med at lave den kiste. Når jeg ser dem igen, kan jeg mærke den glæde, vi sammen havde ved at skabe en gave af kærlighed til familien og et billede på den kærlighed, vi sammen har til Frelseren. Jeg kan se glæde i mine venners smil, ligesom jeg gjorde, da vi sammen arbejdede på kisten.

I ved af egen erfaring fra julen, at en sådan fælles glæde kan komme ved at lave og skænke selv enkle, kærlige gaver. Mange af jer har fx hjulpet et barn med at give pose småkager til dem, der især føler sig alene i julen. For den person, der modtager denne beskedne gave fra et barn, kan det synes ligeså dyrebar som røgelse. Og et barn, der kommer med en sådan gave, kan minde dem om de vise mænd, der bragte gaver fra Østerland til Frelseren. Både giver og modtager kan mindes Kristus og føle kærlighed og taknemlighed.

De unge mænd og unge piger i Kirken kan sammen med deres ledere tilbyde gaver givet i kærlighed og som vidnesbyrd i vore templers dåbsbassiner. Det stigende antal templer nærmere de unge gør denne oplevelse med at give mulig for flere og flere af dem – og tiere. Kloge biskopper og ledere for de unge hjælper med deres opmuntring; nogle deltager tilmed sammen med de unge i tempeltjenesten. De har alle del i at tilbyde velsignelsen ved at blive ren og ubesmittet, der er muliggjort af Frelseren, til dem, der ikke kunne modtage denne gave, mens de levede.

Et stigende antal missionærer tilbyder sammen med Frelseren og deres kammerater det evige livs gave. Med ændringen af alderskravet for missionærtjeneste vil mange flere opleve glæden ved at tilbyde denne uvurderlige gave. Missionærer tilbyder også Mormons Bog til alle, de møder. Det er en gave bestående af kærlighed og vidnesbyrd, der er skabt ved Guds inspiration til trofaste profeter gennem århundreder. Frelseren havde brug for disse profeter til at skabe disse gaver af vidnesbyrd i Mormons Bog, og han har brug for missionærernes hjælp til at fortælle om den.

Familier tilbyder også uvurderlige gaver af kærlighed og vidnesbyrd i julen både gennem musik og med ord. Som dreng samledes jeg med min familie omkring vores Winkler-klaver, der nu er over 100 år gammelt. Det klaver står i vores stue i nærheden af skattekisten. Klaveret er stadig et dyrebart arvestykke, fordi det betød meget for min mor som en gave fra hendes mand, da de var fattige. Mine forældre havde kendt til fattigdom og var derfor sparsommelige. De julegaver, vi fik, var beskedne. Men min mor havde en fyldig sopranstemme. Hun spillede på sit klaver til jul, når hun ledte os i de velkendte julesange og hellige salmer.

Jeg ved ikke, om hun tænkte over, at hun opfordrede os til at få del i en varig gave. Men selv som dreng følte jeg en ubeskrivelig glæde ved at synge disse sange. Musikken fyldte vores lille hjem med en fredfyldt ånd. Jeg følte ikke blot kærligheden fra min mor og far og to brødre, men også fra min himmelske Fader og Frelseren Jesus Kristus.

Jeg fornemmede, at den kærlighed, jeg følte, var noget, jeg havde oplevet før dette liv i åndeverdenen. Jeg ønskede mere end noget andet at føle det en dag i mit eget hjem. Og jeg ønskede at leve, så jeg med min egen familie kunne vende tilbage til vores himmelske hjem, hvor jeg vidste, at vor himmelske Fader og Frelseren ville vente. Når jeg nu ser skattekisten og det klaver, så overvældes jeg af kærlige minder om min familie og om kærlighed fra min Frelser.

Når vi synger i kor, i familier og i klasser, og når vi har lyttet sammen i aften, så minder julens sange os om vores råb af glæde, da vi hørte, at vi kunne komme til denne verden og få en Frelser til at forløse os. En dag vil vi synge disse sange sammen med himlens hærskarer.

Det er min bøn, at Ånden vil velsigne os i denne jul og i årene fremover med kraft til at tilbyde andre gaver bestående af kærlighed og af vidnesbyrd om Jesus Kristus og hans gengivne evangelium. Jeg ved, at Ånden kan lede hver enkelt af os på mange og enkle måder til at skænke kærlighed, tro og glæde til andre i denne glædens tid.

Jeg vidner om, at Jesus Kristus bogstaveligt talt var Guds Søn og verdens Frelser. Han var den fuldkomne gave fra vor kærlige Fader. I denne og på alle andre årstider inviterer Frelseren os til at tilslutte sig ham og andre for at skænke glædens uvurderlige gave. Jeg beder til, at vi gør det i Jesu Kristi navn. Amen.