Muligheder og ansvar for religionsundervisere i CES i det 21. århundrede

Ældste M. Russell Ballard

De Tolv Apostles Kvorum

En aften med ældste M. Russell Ballard

Tale til religionsundervisere i CES • 26. februar 2016 • Tabernaklet i Salt Lake City

Mine kære brødre og søstre, tak for jeres ekstraordinære indsats for at velsigne vore unge medlemmer af Kirken.

Jeg læste for nylig den nye bog By Study and Also By Faith: One Hundred Years of Seminaries and Institutes of Religion. Det er en usædvanlig historie! Mens jeg bladrede i den, bemærkede jeg, hvilken rolle min oldefar Joseph F. Smith og min bedstefar Melvin J. Ballard spillede i oprettelsen og udvidelsen af Kirkens uddannelse.

I dag tjener jeg, hvor de engang tjente, som følge af min egen tilknytning til jer. Siden 1985 har jeg haft privilegiet at tjene 14 år i uddannelseskomiteen, hvoraf jeg var i forretningsudvalget de 7 år, og i næsten 4 år af disse år var jeg formand.

I løbet af min tid i komiteen har jeg udviklet en stor påskønnelse for Kirkens Uddannelsessystem. I aften taler jeg på vegne af alle forældre, bedsteforældre og endog oldeforældre i Kirken, når jeg takker jer lærere, administratorer og jeres familie for jeres tro tjeneste. Det, CES har opnået de sidste 100 år, er bemærkelsesværdigt. Men, jeg er mere interesseret i de næste 100 år, og hvordan I kan støtte eleverne, der står ansigt til ansigt med det 21. århundredes evigt foranderlige udfordringer.

Under et oplæringsmøde for generalautoriteter underviste præsident Gordon B. Hinckley om emnet »Hold læresætningerne rene og fasthold Kirkens kurs«. Han sagde: »Vi kan ikke være for forsigtige. Vi skal sikre, at vi holder [kursen]. I vore bestræbelser på at være opfindsomme, fornyende og anderledes kan vi undervise om ting, som måske ikke er helt i harmoni med Jesu Kristi Kirkes grundlæggende læresætninger … Vi må være mere opmærksomme … Vi må være vægtere på tårnet.«¹

Mens vi bringer Kirkens uddannelse ind i det 21. århundrede, må vi hver især overveje, om der er noget i vores forberedelse af undervisningen, måden hvorpå vi underviser og indholdet af vores undervisning, som vi bør ændre på, hvis vi ønsker at opbygge en urokkelig tro for vore værdifulde unge.

De dage, hvor en elev stillede et ærligt spørgsmål, og læreren svarede: »Bekymr dig ikke om det!«, er fortid. De dage, hvor en elev havde en oprigtig bekymring, hvorefter en lærer bar sit vidnesbyrd for at undgå emnet, er fortid. De dage, hvor eleverne blev beskyttet mod folk, som angreb Kirken, er fortid. Heldigvis gav Herren dette passende og uforanderlige råd til jer religionsundervisere: »Og da ikke alle har tro, så søg flittigt og lær hinanden visdomsord; ja, søg visdom i de bedste bøger; søg efter at lære, ja, ved studium og også ved tro.«²

Det er særligt anvendeligt i dag, fordi ikke alle af jeres elever har den nødvendige tro til at stå ansigt til ansigt med udfordringerne, og fordi mange af dem allerede oplever den sekulariserede verdens ødelæggende kraft gennem internettet. En kraft der er i opposition til tro, familie og evangeliske standarder. Internettet vokser og findes i næsten alle hjem i verden og er tilgængeligt for jeres elever.

I kan hjælpe eleverne ved at undervise dem om, hvad det vil sige at kombinere studier og tro, mens de lærer. Undervis dem ved at benytte denne fremgangsmåde i klassen.

Præsident Harold B. Lee har sagt:

»Vi minder jer om, at opnåelse af kundskab ved tro ikke er nogen let måde at lære. Det kræver store anstrengelser, og at vi fortsat stræber i tro …

kort sagt er læring gennem tro ikke en opgave for en doven mand eller kvinde. Der var en, som sagde, at denne proces i realiteten kræver en bøjning af hele sjælen, et kald om at anvende sindets inderste tanke og sammenkæde den med Gud. Den rette forbindelse skal etableres. Derefter, og kun der, kommer ›kundskab ved tro.‹«³

Kundskab, som kommer ved tro, fremmer et rent vidnesbyrd, og et rent vidnesbyrd har kraften til at ændre liv, som illustreret ved disse tre korte beretninger.

1. Phoebe Carter forlod sit hjem i Maine for at tilslutte sig de hellige i Ohio i 1830’erne. Hun mindedes: »Mine venner undrede sig over min beslutning, hvilket jeg også selv gjorde, men noget i mig tilskyndede mig. Min mors sorg over min afrejse var næsten mere end jeg kunne bære, og havde det ikke været for ånden i mig, ville jeg til sidst have bukket under.«⁴

Phoebe fulgte profeten og tilsluttede sig de hellige i Ohio og senere Utah, hvor hun døde som trofast sidste dages hellig og Kirkens præsident Wilford Woodruffs ligeværdige hustru.

Den næste beretning stammer fra Marion G. Romneys biografi.

Som studerende på universitetet havde Marion besluttet, at han ikke kunne tage på mission på grund af familiens økonomiske situation. En dag hørte han ældste Melvin J. Ballard tale. I biografien står der: »Marion vidste ikke, at livet på et meget kort øjeblik skulle tage en drastisk ændring.«

Beretningen fortsætter: »Marions far havde fortalt børnene … at der var lige så stor forskel på en mand, som var inspireret af Ånden, og en mand, der ikke var inspireret, som forskellen på et voksende træ og en død træstub. For første gang forstod Marion til fulde, hvad det betød at føle inspiration. En gennemborende, brændende følelse fyldte hans sjæl. Han … havde aldrig været så berørt som nu, mens han lyttede til den nyeste apostel …

… den unge Marion var betaget. Apostlens strålende ansigt og oprigtigheden af hans vidnesbyrd fyldte ham med et uimodståeligt ønske om at tjene på en mission … Han vidste, at hans plan om videreuddannelse måtte udsættes.«⁵

Kort tid efter var Marion på vej til Australien, hvor han tjente trofast. Han blev senere en stor apostel og medlem af Det Første Præsidentskab.

Den sidste beretning fortælles af præsident Boyd K. Packer om den betydning, en ældre lærer havde på William E. Berrett. Læreren, en omvendt fra Norge, havde begrænsede engelskkundskaber. På trods af lærerens begrænsninger huskede præsident Packer, at »bror Berrett bar sit vidnesbyrd ved flere lejligheder: ›Vi varmede hænderne ved ilden fra hans tro.‹«⁶

Senere blev William leder for Kirkens skoler samt seminar og institut.

For Phoebe, Marion og William blev det at høre et rent vidnesbyrd en katalysator, som ændrede deres liv for altid. Det samme kan gøre sig gældende for jeres elever. Men et rent vidnesbyrd er måske ikke altid nok i verden i dag. Phoebe, Marion og William var rene og havde ikke beskæftiget sig med pornografi og verdslighed, da de sad foran inspirerede missionærer, religionsundervisere og ledere. Ånden gennemborede deres milde, rene hjerte.

I dag er historien en noget anden, da nogle af jeres elever er ramt af pornografi og verdslighed, inden de nogensinde når jeres klasse.

Det er kun en generation siden, at vore unges adgang til oplysninger om vores historie, læresætninger og skikke var forbeholdt materialer på skrift, der var skrevet af Kirken. Få elever kom i kontakt med alternative indtryk. De unge levede for det meste en beskyttet tilværelse.

Vores velmenende læseplan forberedte på det tidspunkt ikke eleverne på i dag – en tid hvor eleverne har direkte adgang til stort set alt om Kirken fra alle mulige vinkler. Det, de ser på deres mobil i dag, er sikkert ligeså udfordrende for deres tro, som det er trosfremmende. Mange af vore unge er bedre kendt med Google, end de er med evangeliet, mere påvirket af internettet end af inspiration og mere involveret i Facebook end i tro.

I lyset af disse udfordringer godkendte uddannelseskomiteen for nylig et initiativ i seminar, som hedder Evangelisk mesterlære. Ved at bygge på det, der allerede er gjort med mesterskriftsteder, vil dette nye initiativ fokusere på at opbygge og styrke elevernes tro på Jesus Kristus og indgyde i dem en større evne til at efterleve og anvende evangeliet i deres liv. Når de trækker på skrifterne og profeternes ord, vil de opdage, hvordan de handler i tro på Kristus for at opnå åndelig kundskab og forståelse af hans evangelium. Og de vil have mulighed for at lære at anvende Kristi lærdomme og evangeliske principper til at stille spørgsmål og udfordre det, de hører og ser næsten hver dag blandt deres jævnaldrende og på de sociale medier.

Dette initiativ er inspireret og kommet i rette tid. Det vil påvirke vore unge på vidunderlig vis. Men succesen for Evangelisk mesterlære og alle de andre CES-programmer vil i høj grad afhænge af jer.

Hvad er jeres muligheder og ansvar, set i lyset af disse udfordringer, som religionsundervisere i S&I i det 21. århundrede? I må naturligvis elske Herren, hans kirke og jeres elever. I må også bære et rent vidnesbyrd oprigtigt og ofte. Derudover skal jeres elever mere end nogensinde før i vores historie velsignes ved at forstå læresætninger eller historisk indhold og baggrund ved studium og ved tro ledsaget af et rent vidnesbyrd, så de kan opleve en moden og vedvarende omvendelse til evangeliet samt en livslang forpligtelse til Jesus Kristus. En moden og vedvarende omvendelse vil sige, at de vil »bliv[e] i båden og hold[e] fast« gennem hele deres liv.⁷

For at I kan forstå læresætningerne og det historiske indhold og baggrund i skriften og i vores historie, skal vi studere i de »bedste bøger«, som Herren vejledte os. De »bedste bøger« omfatter skriften, nutidige profeter og apostles belæringer og det bedste fra Kirkens akademiske uddannelsesinstitutioner. Gennem jeres omhyggelige bestræbelser på at lære ved studium og ved tro vil I kunne hjælpe jeres elever med at lære de færdigheder og holdninger, der er nødvendige for at skelne mellem pålidelige oplysninger, som vil opløfte dem, og halve sandheder og ukorrekte fortolkninger af læresætninger, historie og skikke, der vil berøre dem negativt.

Undervis dem om de udfordringer, de møder, når de forlader sig på internettet som kilde i besvarelsen af spørgsmål af evig betydning. Mind dem om, at Jakob ikke sagde: »Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han google det!«⁸

Kloge mennesker forlader sig ikke på internettet for at diagnosticere og behandle følelsesmæssige, mentale og fysiske helbredsproblemer, særligt ikke livstruende problemer. I stedet søger de læger og andre, der er uddannet og autoriseret af godkendte instanser. Selv da spørger fornuftige mennesker endnu en læge til råds.

Hvis det er den fornuftige måde at finde svar på følelsesmæssige, mentale og fysiske helbredsproblemer, så er det endnu vigtigere, når evigt liv står på spil. Når noget har potentialet til at true vores åndelighed, vore mest betydningsfulde familierelationer og vores medlemskab i riget, bør vi finde fornuftige og trofaste kirkeledere, som kan hjælpe os. Og hvis det er nødvendigt, bør vi spørge dem med passende akademisk uddannelse, erfaring og ekspertise om hjælp.

Det er, hvad jeg gør, når jeg mangler svar på mine egne spørgsmål, som jeg ikke selv kan finde. Jeg søger hjælp hos brødrene i De Tolvs Kvorum og andre med ekspertise i Kirkens historie og læresætninger.

I bør være blandt de første, udover jeres elevers familie, som introducerer dem til bemyndigede kilder til emner, der er mindre kendte eller kontroversielle, så jeres elever vil måle det, de hører eller læser, op imod det, som I allerede har lært dem om.

Vi giver vore skønne missionærer en vaccine, inden de sendes ud i missionsmarken, så de er beskyttet mod sygdom, der kan skade eller slå dem ihjel. På lignende måde beder vi jer vaccinere jeres elever, inden I sender dem ud i verden ved at give dem en trofast, vis og præcis fortolkning af evangeliets læresætninger, skriften, vores historie og de emner, der sommetider bliver misforstået.

For at nævne nogle få af sådanne emner, som er mindre kendte eller kontroversielle, kan jeg nævne flerkoneri, seersten, forskellige udgaver af det første syn, fremgangsmåden med oversættelsen af Mormons Bog eller Abrahams Bog, kønsspørgsmål, race og præstedømmet eller vor himmelske Moder.

Bestræbelserne på at vaccinere vore unge tilfalder ofte jer religionsundervisere. Med disse tanker beder jeg jer finde tid til at grunde over jeres muligheder og ansvar.

Kirkens ledere i vore dage er fuldstændige opmærksomme på den ubegrænsede adgang til informationer og gør sig usædvanligt store anstrengelser for at tilvejebringe nøjagtig baggrund og en forståelse for lærdommene om gengivelsen. Et godt eksempel på disse tiltag er de 11 essays fra Gospel Topics på LDS.org, som giver en afbalanceret og pålidelig fortolkning af fakta om kontroversielle og ukendte kirkerelaterede emner.

Det er vigtigt, at I kender indholdet af disse essays som jeres egen bukselomme. Hvis I har spørgsmål til dem, så spørg en, der har læst dem, og som forstår dem. Med andre ord: »Stræb efter at lære, ja, ved studium og også ved tro«, mens I lærer indholdet af disse essays grundigt at kende.

I bør også blive fortrolige med hjemmesiden for Joseph Smith-papirerne og siden om Kirkens historie på LDS.org samt andre kilder skrevet af Kirkens trofaste lærde.

Bestræbelsen på at gøre evangeliet gennemsigtigt og vaccinere åndeligt gennem omhyggeligt studium af læresætninger og historie sammen med et brændende vidnesbyrd er den bedste modgift, vi har, for at hjælpe eleverne med at undgå og/eller forholde sig til spørgsmål, tvivl eller troskriser, som de kan stå overfor i denne informationsalder.

Når I lærere betaler prisen for bedre at forstå vores historie, læresætninger og skikke – bedre end i dag – vil I være forberedt på at give omhyggelige, velovervejede og inspirerede svar på jeres elevers spørgsmål.

En måde, hvorpå I kan vide, hvilke spørgsmål jeres elever sidder inde med, er ved nøje at lytte til dem.

Vores ældste datter kravlede som 5-årig op på mit skød, mens jeg læste avisen. Hun fortalte mig noget, der var vigtigt for hende, men jeg lyttede ikke. Så rakte hun sine små hænder frem, fjernede avisen, holdt mit ansigt i sine små hænder og så mig direkte i øjnene, mens hun sagde: »Far, du hører ikke efter!« Hun havde ret, og det var forkert af mig ikke at lytte til hende. Alle gode lærere skal være gode lyttere.

Ud over at lytte til jeres elever skal I i klassen eller under fire øjne opfordre dem til at spørge om alle emner.

Et af de vigtigste spørgsmål, jeres elever kan stille, er »hvorfor?«

Når det bliver stillet med et oprigtigt ønske om at forstå, så er »hvorfor« et rigtigt godt spørgsmål. Det er det spørgsmål, som missionærerne ønsker, at deres undersøgere stiller. Hvorfor er vi her? Hvorfor kommer gode mennesker ud for dårlige ting? Hvorfor skal vi bede? Hvorfor skal vi følge Kristus? Det er ofte »hvorfor«-spørgsmål, som fører til inspiration og åbenbaring. Når vi kender vor himmelske Faders frelsesplan, vil det hjælpe os til at besvare de fleste »hvorfor«-spørgsmål. Det vil jeg uddybe om et øjeblik.

Her er en sidste bemærkning om at besvare spørgsmål. Det er vigtigt at undervise jeres elever i, at selv om evangeliet giver mange svar på livets vigtigste spørgsmål, så er der nogle spørgsmål, der ikke kan besvares i livet på jorden, fordi vi mangler de nødvendige oplysninger for at få et passende svar. Som vi lærer af Jakob: »Se, store og forunderlige er Herrens gerninger. Hvor uransagelige er ikke dybderne i hans hemmeligheder, og det er umuligt, at mennesket skulle kunne finde ud af alle hans veje. Og ingen kender til hans veje, medmindre det bliver åbenbaret for ham.«⁹

Nu et lille advarselsord: Forstå, at I måske begynder at tro, ligesom mange af jeres elever gør, at I er eksperter i skriften, læresætningen og historie. En nylig undersøgelse viste, at »jo mere folk tror, de ved om et emne, jo tydeligere fremstår de som om, de ved mere, end de rent faktisk gør, og går så langt, at de underbygger deres kundskab på falske og fabrikerede oplysninger.«¹⁰

Dette er defineret som »overdrivelse«, og denne fristelse må alle I religionsundervisere undgå. Det er helt i orden at sige: »Det ved jeg ikke.« Men når det er sagt, så har I ansvaret for at finde det bedste svar på elevernes velovervejede spørgsmål.¹¹

Lad mig advare jer mod at videregive trosfremmende eller ubekræftede rygter, forældet lære og forklaringer på vore læresætninger og skikke fra fortiden, når I underviser jeres elever og besvarer deres spørgsmål. Det er altid klogt at studere de levende profeter og apostles ord, holde sig ajour om aktuelle kirkeemner, retningslinjer og udtalelser på mormonnewsroom.org og LDS.org samt at læse værker fra anerkendte, omhyggelige og trofaste SDH-lærde, for at sikre, at I ikke underviser i ting, der er falske, forældede, mærkelige eller ejendommelige.

Forfatterne til undersøgelsen om »overdrivelse« bemærkede, at »der er en tendens til overdrivelse, specielt hos dem, der anser sig selv for værende eksperter, som faktisk overtaler folk til ikke selv at studere indenfor netop de områder, hvor de mener, at de besidder stor faglighed.«

BYU’s akademiske vicerektor sagde: »Det kan være spændende at være ekspert på et område, hvor studerende og kolleger klynger sig til hvert et ord. Men uden en stor forpligtelse til fortsat at lære vil vi begynde at overdrive, og ingen bryder sig om en, der tror, at han ved det hele.«¹²

Jeg gentager præsident Hinckleys advarsel: »Vi kan ikke være for forsigtige. Vi skal sikre, at vi holder [kursen].«¹³

Ud over at studere livet igennem må I også gøre de ting i jeres eget liv, som gør, at Helligånden kan arbejde med jeres indre. Sådanne ting omfatter åbenhjertig daglig bøn, trofast faste, regelmæssig studium og gransken af skriften og de levende profeters ord, gøre sabbatten frydefuld, deltage i nadveren med ydmyghed og altid at erindre Frelseren, gå i templet så ofte som muligt og til sidst styrke de trængende, fattige og ensomme, både dem i jeres nærhed og på verdensplan.

For på rette måde at opfylde jeres muligheder og ansvar må I, mine kære medundervisere, praktisere, hvad I prædiker!

Vis mod ved at søge råd og vejledning hos dem, I stoler på – en ægtefælle, præstedømmeledere eller tilsynsførende. Spørg dem, hvordan I kan forbedre jer som disciple. Det er særligt vigtigt for fuldtidsansatte, som bliver betalt af Kirkens hellige tiendemidler. I må undgå alt, hvad der driver Ånden væk.

Desuden vil jeg foreslå, at I jævnligt interviewer jer selv og gennemgår 2 Nefi 26:29–32, Alma 5:14–30 og Lære og Pagter 121:33–46. Det vil hjælpe jer til at forstå typen af fristelser, som vi alle oplever. Hvis der er noget i jeres liv, der har behov for at blive ændret, så beslut jer for at ordne det.

Undgå fristelsen til at stille spørgsmål ved jeres kollegers motiver. Se i stedet dybt i jeres eget hjerte, og søg efter jeres egne ønsker og motiver. Først da kan Frelseren ændre jeres hjerte og tilpasse jeres egne ønsker og motiver med sine.

Den opvoksende generation skal vide, forstå, tage imod og deltage i Guds frelsesplan. En forståelse af planen vil give dem den guddommelige indsigt, hvor de kan se sig selv som Guds sønner og døtre, og som giver en forståelse af næsten alle Kirkens læresætninger, skikke og retningslinjer.

Som religionsundervisere i dag må I acceptere muligheden og ansvaret for at undervise den opvoksende generation i det 21. århundrede om planens korrekte principper, deriblandt den guddommeligt stadfæstede lære om ægteskab og familiens rolle, som de defineres i familieproklamationen.¹⁴

Læresætningen om evigt ægteskab og familien er en altafgørende del af Guds plan for lykke. Den omfatter vores egen tempelbeseglede familie som en del af vor himmelske Faders egen evige familie i det celestiale rige. Da den relaterer direkte til hans egen familie og hans egne åndelige børn, lærer vi i 1 Mosebog, at »som mand og kvinde skabte han dem«, og han befalede Fader Adam og Moder Eva at »bliv[e] frugtbare og talrige [og] opfyld[e] jorden«.¹⁵

Vi har fået at vide, at planen for lykke begynder og ender med familien. Familiens begyndelse var i den førjordiske verden, hvor vi levede som medlemmer af vor himmelske Forældres familie. I sidste ende vil ansvaret i familien og de kærlige forhold ikke blot fortsætte, men de vil endog formere sig under udviklingen af forplantningsevnen.¹⁶

Det, der forbinder det hele, og som Guds plan og vores evige udvikling er afhængig af ligesom alt andet, er vor Frelser Jesus Kristus. Hans sonoffer muliggør det hele, heriblandt, men ikke begrænset til, et kærligt, omsorgsfuldt og evigt ægteskab og familie.

Herren har belært os at intet enligt menneske, uanset vedkommendes retskaffenhed, kan opnå alt, hvad vor himmelske Fader har til sine børn. Et menneske er kun halvdelen af ligningen, ude af stand til at bo i den højeste herlighed i det celestiale rige.¹⁷

Jeres elever skal forstå, at formålet med livet på jorden er at blive mere lig Gud ved at opnå et fysisk legeme, benytte sig af handlefriheden og påtage sig de roller, som tidligere kun tilhørte vor himmelske Forældre – roller som ægtemand, hustru og forælder.

Profeterne har forsikret os, at alle, der er værdige, og som sætter deres lid til Jesus Kristus, men som ikke har haft mulighed for at blive beseglet til en ægtefælle eller har haft børn i dette liv, vil få muligheden i den kommende verden.

Fortæl vore unge, at der i Herrens kirke er plads til alle, hvor de kan tilbede, tjene og vokse sammen som brødre og søstre i evangeliet. Mind dem om det, som Lehi underviste i, at Guds mål og håb for alle sine børn kan sammenfattes på denne måde: »Adam faldt, for at menneskene kunne blive til, og menneskene er til for at kunne nyde glæde«¹⁸

Vor himmelske Fader ønsker, at vi accepterer hans definition af ægteskab og adlyder hans første bud om at »mangfoldiggøre os og opfylde jorden«, ikke kun for at fuldbyrde hans plan, men også finde den glæde, som hans plan havde til formål at give hans sønner og døtre.

Kirkemedlemmer er ikke de eneste, som anerkender dette princip. Klummeskribent David Brooks fra New York Times skrev: »Folk klarer sig ikke bedre, når de får maksimal personlig frihed til at gøre, som de har lyst. De er bedre tjent med at være indhyllet i pligter, der prioriteres over det personlige valg – pligter over for familien, Gud, arbejdsgiver og fædreland.«¹⁹

Hjælp som religionsundervisere vore unge til at få en klar forståelse af Guds plan for lykke, hvori hans børn opnår virkelig glæde. Hjælp dem til at kende den, favne den, tage del i den og forsvare den. Ud fra mine 40 års erfaring som generalautoritet er jeg bekymret for de mange kirkemedlemmer, gamle som unge, som vitterligt ikke forstår planen for deres evige og guddommelige fremtid.

Derfor, mine kære medundervisere, bør vi se efter og glæde os over muligheden for at forklare, ud fra det lærdomsmæssige og åndelige, hvorfor vi tror på, at et kendskab til Guds store plan for lykke vil besvare de fleste »hvorfor«-spørgsmål, som vi kan blive stillet. Når vi udtrykker vores tro på en førjordisk tilværelse, hvor vi levede som åndelige børn af en himmelsk fader og himmelsk moder, giver det os mulighed for at forklare, hvorfor denne jord blev skabt. Et vigtigt formål med jordelivet er, at vi selv kan kopiere familieoplevelsen, denne gang som forældre og ikke som børn. Påskøn jeres grundlæggende forståelse af læren om og formålet med vor himmelske Faders plan for vores evige lykke. Og fortsæt med at undervise i det.

Så som konklusion og sammenfatning: Fra ældste Kim B. Clarks ord tidligere denne aften lærte vi, at I som lærere er sendt fra Gud, fyldt med tro, håb, ydmyghed og kærlighed.²⁰

De punkter, jeg har delt med jer er:

Lær eleverne at kombinere læring ved studium og tro med et rent vidnesbyrd. Lær dem at blive i båden og holde fast!
Lær eleverne at kontrollere deres mobile enheder og fokusere på at være mere i forbindelse med Helligånden end internettet.
Vacciner jeres elever med sandhederne om frelsesplanen, som findes i Jesu Kristi evangelium.
Sæt jer godt ind i indholdet af Gospel Topics essays.
Husk på, at »hvorfor« er et storartet spørgsmål, der kan føre til en forståelse af evangeliet.
Overdriv ikke, og vær ikke bange for at sige: »Det ved jeg ikke.«
Lær hele livet.
Søg råd og vejledning fra dem, som I stoler på.
Overvej jævnligt at se på det indre og gennemgå jeres åndelige forberedelse, jeres ihærdighed og jeres effektivitet.
Undervis i, at planen for lykke begynder og ender med familien. Bevar fokus på frelsesplanen på alle tidspunkter.
Undervis i, at ægteskab og familie bringer evigtvarende glæde.
Husk, at en kombination af læring ved studium, tro og et rent vidnesbyrd fører til sand og vedvarende omvendelse.
Og fremfor alt andet, stor tro på Herren Jesu Kristi forsoning er essentiel for vores åndelige styrke og fremgang.

Mine kære medundervisere, må Gud velsigne jer alle hver især. Må jeres byrde, uanset hvad I kæmper med, blive lettere. Må I finde glæde og den fred, der kommer ved at vide, at I gennem jeres undervisning har berørt en andens liv, at I har hjulpet en af vor himmelske Faders børn på sin vej, at I igen en dag må mødes og omfavne hinanden i hans nærhed. Jeg efterlader jer mit vidnesbyrd om, at vi har Jesu Kristi evangeliums fylde, som er gengivet gennem profeten Joseph Smith. Evangeliets fylde er vores. Vi må plante det i vores sind og i vores hjerte og undervise i det med kraft. At Gud må velsigne os alle hver især på denne måde, det er min ydmyge bøn og velsignelse i Jesu Kristi navn. Amen.

© 2016 Intellectual Reserve, Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Engelsk original godkendt: 12/15. Godkendt til oversættelse: 12/15. Oversættelse af »The Opportunities and Responsibilities of CES Teachers in the 21st Century.« Danish. PD60001102 110