Jesus sagde til dem: Jeg er livets brød

Ældste Gerrit W. Gong

De Halvfjerds’ Præsidium

En aften med ældste Gerrit W. Gong

Tale til religionsundervisere i CES • 17. februar 2017 • Tabernaklet i Salt Lake City

Kære brødre og søstre, det er et særligt privilegie at være samlet her denne aften. Tak til mange af jer for jeres venlige budskaber med kærlighed og opmuntring. Når vi denne aften taler om Kristus, fryder os i Kristus,¹ lærer af Kristus, beder jeg om, at vi ærbødigt må komme tættere på ham.

Familiemedlemmer og ægtefæller, det er en ære at være sammen med jer. Hvis man ikke brugte krydderier i madlavning, ville resultatet være kedeligt. Vores ægtefæller er livets krydderi. I står tidligt op, bliver op længe, og I lever med tro i hvert eneste fodtrin. Tak for alt det, I er og gør.

Denne opgave med at deltage i En aften med en generalautoritet kommer i et brev underskrevet af præsident Thomas S. Monson, præsident Henry B. Eyring og præsident Dieter F. Uchtdorf. Jeg føler den kærlighed som Det Første Præsidentskab har for hver af jer, når de beder Herren om at velsigne og inspirere vores indsats denne aften.

Da jeg først modtog denne opgave, bad jeg ældste Kim Clark og bror Chad Webb om at fortælle mig om jer – vores seminar- og institutlærere, missionærer og CES-ansatte over hele verden.

Jeg lærte, at 45.731 kaldede seminar- og institutlærere og missionærer underviser i 133 lande: 34.527 af jer tjener uden for USA, og 11.204 af jer tjener i USA. Samlet bidrager i med 20.807.605 timers tjeneste i evangeliet hvert år. Tak!

Jeg lærte, at 2.878 ansatte i seminar og institut tjener i 129 lande: 1.849 af jer i USA og 1.029 af jer uden for USA. I tjener bogstaveligt trofast i lande fra A (Albanien) til Z (Zambia) – med Botswana, Bulgarien, Ungarn, Litauen, Mozambique og andre ind imellem. Tak!

Nogle af jer har undervist i mange år. For eksempel, blev søster Enid May i British Columbia for nyligt afløst efter at have undervist i seminar i 35 år. Søster May underviste 9 ud af sine egne 10 børn, 2 af sine børnebørn og sin nuværende biskop. Søster May sagde, at hun bad for, at hendes bil ville holde hvert skoleår. Den sidste dag søster May underviste i seminar, mens hun bakkede ind i sin indkørsel, gav hendes gearkasse til sidst op.

Andre af jer er kun lige begyndt at undervise. For eksempel søster Jang Dongran i Korea og søster Johanna Mercader i Den Dominikanske Republik, der begyndte at undervise i år, efter kun at have været medlem af Kirken i seks uger.

Søster Margaret Masai i Kenya begyndte at undervise seminar, blot få uger efter hun tilsluttede sig Kirken. Søster Masai siger beskedent, at hendes elever, hvoraf mange er født i Kirken, har lært og hjulpet hende med at skabe et fundament i evangeliet, der har velsignet hendes 17 år med at undervise i seminar.

I underviser og tjener under ethvert himmelstrøg, under alle forhold, med elever med alle baggrunde, i store og små klasser.

Bror Benjamin Hadfield underviser i North Pole i Alaska. Og søster Lorena Tossen underviser i Ushuaia, i nærheden af Antarktis, hvor Sydpolen ligger.

Om onsdagen i institut på Salt Lake University underviser bror Jared Halverson næsten 400 studerende. Jeg spurgte bror Halverson om, hvordan han gør det. Han sagde: »Jeg underviser gruppen, men rækker ud til den enkelte, en tekst af gangen«.

I Polen er søster Dagmara Martyniuk, der selv er uv’er, tidligt oppe for at arbejde i et bageri, og bliver oppe sent for at undervise i institut.

Søster Myra Flores-Aguilars seminarklasse i Honduras begynder kl. 5.00 om morgenen. Bror Reuben Romeu Adrovers institutklasse i San Juan i Argentina starter kl. 22 om aftenen.

I underviser og betjener også almindelige skoleklasser i Mexico, Kiribati, Fiji, Tonga og Samoa.

På grund af jer læser flere unge og UV’ere skrifterne og de levende profeters ord end nogensinde tidligere.

På grund af jer lærer flere unge at opnå åndelig kundskab og svar på deres egne spørgsmål ved at forstå læren.

Og på grund af jer bringer hjørnestenskurser i Kirkens skoler og institutbygninger, de studerende tættere på Jesus Kristus, hovedhjørnestenen.

Endnu engang, vi beundrer jer for den, I er, og hvordan I tjener. Uanset hvor I er, hvad jeres omstændigheder er, takker vi jer for, at I samles denne aften med åbent hjerte og åbent sind – om det er som én, to eller flere i hans navn.²

Engang, efter en lang opgave sammen, var vi ved at lande i lufthavnen i Salt Lake City. Med forventning i stemmen sagde præsident Boyd K. Packer: »Gerrit, min hustru Donna er ved at sætte et brød i ovnen nu. Brødet vil være friskt og varmt, når jeg kommer hjem.«

Kan I forestille jer eller huske lækkert brød? Kan I dufte det – friskt og varmt? Kan I smage det – måske lidt sødt, lidt saltet?

Brød er en universel basisfødevare. Folk i alle aldre og i alle omstændigheder har spist brød. Selvfølgelig kommer med vores verdensomspændende gruppe brød i alle former, størrelser, ingredienser og selv med forskellige navne.

Måske, fordi alle mennesker over alt forstår og er afhængige af brød, erklærede vor Frelser: »Jeg er livets brød.«³

I denne verden, blandt torne og tidsler, spiser vi brød i vores ansigts sved, ligesom Adam og Eva. Moralsk handlefrihed kommer af virkelige valg. Åndelig udvikling kommer fra virkelige udfordringer. Men vor Frelser lader os ikke kun se verdens grene og sten, begrænsningerne og knapheder. Vor Frelser velsigner os med manna, dagligt brød, hans sakramentale løfte er, at vi må få liv, håb, glæde og have det i overflod.⁴

Vor Herre erklærer:

»Jeg, Herren, har udspændt himlene og bygget jorden, mine hænders værk; og alt deri er mit.

Og det er min hensigt at sørge for mine hellige …

For jorden er fuld, og der er nok og mere til.«⁵

Med andre ord, er hans verden ikke af grene og sten. Hans verden er fyldt af brød og fisk.

Husker I, hvordan Jesus bespiste mængden med nogle få brød og fisk? Lad os se det og forestille os, at vi var der.

[Video]

Jesus: »Se folkeskaren.«

Discipel 1: »Stedet her er øde, og det er allerede sent. Send dem bort, så de kan gå hen til landsbyerne og købe sig mad. De har intet at spise.«

Jesus: »Giv I dem noget at spise.«

Discipel 2: »Skal vi gå hen og købe for to hundrede denarer brød, så vi kan give dem noget at spise?«

Jesus: »Hvor mange brød har I?«

Discipel 1: »Fem, og så to fisk.«

Jesus: »Giv dem til mig. Del dem op i grupper af halvtreds, så de kan få noget at spise … O Fader, Himlens og jordens Fader, Jeg takker dig for din overflod. Amen.⁶

[End of video]

Fire beretninger i Det Nye Testamente⁷ beskriver vor Frelser bespise en skare på 5.000 mennesker. To yderligere beretninger i Det Nye Testamente beskriver⁸ vor Frelser, der ved en anden lejlighed, bespiser en skare på 4.000 mennesker. Disse store skarer lader til at omfatte mænd, med kvinder og børn derudover.⁹

Nogle gange siger vi, at Gud er i detaljerne. For nylig kombinerede jeg de bibelske beskrivelser af Frelseren, der bespiser skaren på 5.000, fra Matthæus-, Markus-, Lukas- og Johannesevangelierne, herunder noterne i Bibelen, til en enkelt fuldstændig bibelsk fortælling.

Vil I bede Helligånden om at åbne vores forståelse, mens vi studerer beretninger fra skriften og evangeliske principper, der findes i Frelserens eksempel?

Vores bøn er, at øget værdsættelse af vor Frelsers tjenestegerning vil bringe os, vores familie og vores elever tættere på ham.

Her er vores samlede skriftstedspassage:

»Apostlene samledes igen hos Jesus og fortalte ham om alt det, de havde gjort, og alt det, de havde lært folk.

Og han sagde til dem: ›Kom med ud til et øde sted [som er et isoleret eller stille sted], hvor I kan være alene og hvile jer lidt.‹ For der var mange, som kom og gik, så de ikke engang havde tid til at spise …

Men mange så dem tage af sted, og de genkendte dem, og fra alle byerne strømmede folk sammen til fods, og de nåede frem før dem.

Og da Jesus kom ud, så han en stor folkeskare, og han ynkedes over dem, for de var som får uden hyrde.«¹⁰

»Og han tog imod dem og talte til dem om Guds rige, og han helbredte dem, der trængte til hjælp.«¹¹

»Da det var blevet aften, kom hans disciple hen til ham og sagde: ›Stedet her er øde, og det er allerede sent. Send skarerne bort‹«,¹² »så de kan gå hen til gårdene og landsbyerne heromkring og købe sig noget at spise.«¹³

»Men Jesus svarede dem: ›De behøver ikke at gå. Giv I dem noget at spise!‹«¹⁴

»De sagde så til ham: ›Skal vi gå hen og købe for to hundrede denarer brød, så vi kan give dem noget at spise?‹«¹⁵

»En af hans disciple, Andreas, Simon Peters bror, sagde til ham:

›Der er en lille dreng her, han har fem bygbrød og to fisk; men hvad er det til så mange?‹«¹⁶

»Han sagde: ›Giv mig dem!‹«¹⁷

»Så sagde han, at de skulle få alle til at sætte sig ned gruppevis i det grønne græs.«¹⁸ »Der var meget græs på stedet.«¹⁹ »Og de slog sig ned i klynger, nogle på hundrede, andre på halvtreds.«²⁰

»Og han tog de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og velsignede dem, brød dem«,²¹ »takkede«²² »og gav disciplene dem, og de delte dem ud til skarerne.«²³ »Også de to fisk delte han ud til alle«,²⁴ »så meget de ville have.«²⁵

»Og alle spiste«²⁶ »og blev mætte«.²⁷

»Da de var blevet mætte, sagde han til sine disciple: ›Saml de stykker sammen, som er tilovers, så intet går til spilde.‹«²⁸

»Og de samlede de stykker sammen, som var tilovers«²⁹ »og fyldte tolv kurve med de stykker af de fem bygbrød«³⁰ »også af fiskene«,³¹ »som var tilovers efter dem, der havde spist.«³²

»Der var omkring fem tusind mænd, som havde spist, foruden kvinder og børn.«³³

»Og da han havde taget afsked med dem, gik han op på bjerget for at bede.«³⁴

»Da folk havde set det tegn, han havde gjort, sagde de: ›Han er sandelig Profeten, som skal komme til verden.‹«³⁵

Hvad lagde I mærke til, følte eller lærte, da Jesus bespiste hver af os og os alle sammen med fem brød og to små fisk? Var brødene som manna, søde som koriander og honning?³⁶ Hvordan mættede to små fisk os – fyldte os – alle?

Her er ni punkter, som jeg bemærker og føler. Måske hjælper de os til bedre at forstå vor Frelser, bringer os tættere på ham og opfordrer os til at blive som ham.

Tema 1: Vor Frelser er bevæget af barmhjertighed.

Mange af vor Frelsers mirakler begynder med hans forståelse og barmhjertighed. Han kender vores hjerte og omstændigheder. Han er fyldt med barmhjertighed for vores håb og sorger, vores ønsker og behøv.

Det havde været en pinefuld tid. Johannes Døber var blevet halshugget, hans hoved var blevet bragt ind på et fad, løftet fra en bedrøvet konge til en dansende datter af en ondskabsfuld mor. Vor Frelser og hans disciple er gået til et isoleret sted for at hvile sig. Men hvad føler vor Frelser, da han så en stor folkeskare? Han »ynkedes over dem«.³⁷ Han modtager dem. Han underviser dem. Han helbreder dem. Og på en meget praktisk måde ved han, at de ikke har noget at spise.³⁸

Gennem sin tjeneste er vor Frelser bevæget med barmhjertighed – han ynkedes over den spedalske,³⁹ han forbarmede sig over mandens søn, der var besat af en ånd,⁴⁰ han ynkedes over enken, hvis eneste søn døde.⁴¹ Vor Frelser lærer os at være som den barmhjertige samaritaner, der havde medynk med manden, der var blevet såret og efterladt til at dø.⁴²

På samme måde havde faderen til den fortabte søn medynk med ham, og han løb hen til ham, mens han »endnu var langt borte«.⁴³ Interessant nok, når vi taler om brød, da den fortabte søn »gik … i sig selv«, var hans erkendelse: »Hvor mange daglejere hos min far har ikke mad i overflod.«⁴⁴

Vor Frelser begynder med barmhjertighed. Han slutter med nådig venlighed.

Beretningerne i evangelierne siger, at efter Jesus havde bespist skaren, »sendte [han] skaren bort«. Men i den engelske SDH-udgave præciserer fodnoten det i Markus. I stedet for, at han »sendte skaren bort«, siger fodnoten, at han »bød folket farvel«.⁴⁵ Kan I ikke høre Jesus barmhjertigt byde folket farvel, mens de tog afsted efter, at han havde bespist dem?

Tema 2: Vor Frelser begynder med det, de har.

I ønsket om at bespise skaren, begynder vor Frelser med at spørge sine disciple, hvad de har. Han er verdens skaber, Himlens og Jordens Herre, og alligevel begynder han med, hvad de har, der hvor de er.

»Der er en lille dreng her, han har fem bygbrød og to fisk.«⁴⁶

Vor Frelser begynder med det de har: »Giv mig dem!«⁴⁷

Ser I nogensinde på, hvem I er, eller hvad eller hvem I skal undervise og undrer jer over, hvordan det, som I har, overhovedet kan være nok? Måske ser vi ligesom disciplene på vores få små brød og fisk og undres: »Men hvad er det til så mange?«⁴⁸

Som lærere, beder vi hver elev om at bidrage til klassen. Nogle elever bidrager mere, andre mindre. Som elever og lærere (og vi er begge dele) begynder vi med det, som vi har, med hvem vi er nu. Han kan så forstørre os og mangfoldiggøre vores indsats. Princippet med at vokse fra, hvor vi er, reflekterer sandheden i Mormons Bog om, at vi er frelst ved hans nåde, »efter alt hvad vi kan gøre.«⁴⁹

Han smiler, når vi bringer det, som vi har, og hvem vi er, og kommer til ham.

Tema 3: Vor Frelser fortsætter på en hensigtsmæssig måde.

Er I nogensinde blevet fanget i en stor skare, hvor de presser og skubber og rækker ud efter noget? Det har jeg. Folk forrest er ligeglade med dem bagest. Jeg var bange for, at hvis nogen faldt, så ville de blive nedtrampet.

Som kontrast, »sagde [vor Frelser], at de [disciplene] skulle få alle til at sætte sig ned gruppevis«.⁵⁰ Disse grupper blev organiseret »i klynger, nogle på hundrede, andre på halvtreds.«⁵¹

I Kirken taler vi om pionerkompagnier. Vi taler om en sessionsgruppe, der tjener i templet. I kirken bruger vi ordet gruppe, hvilket betegner en samling af mennesker med et højere fælles mål.

Og skønt det blev kaldt et øde sted, får Herren ikke folk til at sidde på støvet bar jord. Han får grupper til at »sætte sig … i det grønne græs«.⁵² Han har valgt et sted, hvor »der var meget græs på stedet«.⁵³

Tema 4: Vor Frelser udtrykker taknemlighed.

Han tog brødene og fiskene og »så op mod himlen og velsignede dem [og] brød dem«.⁵⁴

Skaber af himlen og jorden, selve kongernes konge takker, inden han deler brødene og fiskene og mangedobler dem blandt dem alle, »så meget de ville have«.⁵⁵

Tema 5: Vor Frelser bespiser disciplene og får dem til at bespise folkeskaren.

Det er en orden, men det er mere end en orden. Det er at styrke hyrderne, så hyrderne kan styrke fårene. Det er at undervise lærerne, så lærerne kan undervise eleverne. Det er et guddommeligt mønster i Bibelen, i Mormons Bog og i hans genoprettede kirke: Og han »gav disciplene dem, og de delte dem ud til skarerne.«⁵⁶

Det er den store gave at give og modtage åndeligt. At vide, at vi vil undervise, hjælper os til at lære. Ved at undervise andre i at lære, lærer vi at undervise. Vores eksempel med at lære og undervise hjælper vores elever til at vide, at de også kan lære og undervise.

Tema 6: Vor Frelser bespiser de 5.000 og den enkelte på samme tid.

På mirakuløs måde bliver brødene og fiskene delt og derefter mangedoblet til hver person i skaren: »Og alle spiste«⁵⁷ »og blev mætte«.⁵⁸

Det er et mirakel, vi lærere stræber efter – at undervise hele klassen og den enkelte i klassen. Dette kræver at være opmærksom på de 5.000 og på den ene. Det indbyder til at tale til de almindelige interesser og de enkelte behov. Og udover balance, indbyder det til det åndelige mirakel, at det, som vi begynder, vil blive nok.

Tema 7: Vor Frelser sikrer sig, at intet går tabt.

»Da de var blevet mætte, sagde han til sine disciple: ›Saml de stykker sammen, som er tilovers, så intet går til spilde.‹«⁵⁹

En del af det at begynde med taknemlighed for det, vi har, indebærer at sikre sig, at intet går tabt, når vi er færdige. Himlens økonomi spilder ikke noget. Alt bliver trukket på i begyndelsen, og intet bliver ladt tilbage for at blive tabt i sidste ende.

Ældste Richard G. Scott fortalte, hvordan vi kan nedskrive indtryk og lære, hvis der er endnu mere.⁶⁰ Denne gentagne proces med at bede, modtage, skrive, grunde over, adlyde, bede om der er mere, afspejler Frelserens erklæring om, at jer der hører, »I skal få i overmål.«⁶¹

Og der er mere. Da vor Frelser beskrev sig selv som livets brød, bemærkede han: »Og [Faderens] vilje er, at jeg ikke skal miste noget af alt det, han har givet mig.«⁶² Han holder på dem, han er blevet givet af Faderen, så ingen vil blive tabt. Som lærere, missionærer og ansatte gør vi alt i vores tro og magt til at holde på dem, der er blevet betroet i vores varetægt, så at ingen vil blive tabt.

Tema 8: Med vor Frelser ender vi med mere, end vi begyndte med.

Ved taknemligt at sikre sig, at intet blev tabt, indså disciplene et andet mirakel: »Og de samlede de stykker sammen, som var tilovers«⁶³ »og fyldte tolv kurve med de stykker af de fem bygbrød«⁶⁴ »også af fiskene«,⁶⁵ »som var tilovers efter dem, der havde spist.«⁶⁶

Et mirakel med åndelig mangedobling er, at med vor Frelser ender vi med mere, end vi begyndte med. Vi ender med mere kærlighed, mere indlæring, mere inspiration og mere venlighed, end vi begyndte med. Undervisning fyldt af Ånden kommer tilbage som brød på vandet – som brød og fisk, med mere end vi begyndte med.

Lad os sammenfatte vores drøftelse indtil nu:

Vor Frelser kender vores hjerte og omstændigheder. Han bliver bevæget af barmhjertighed til at velsigne og fylde os på enhver måde.

Han begynder der, hvor vi er, med det vi har, og acceptere selv de få brød og fisk fra en lille dreng.

Han fortsætter på en ordentlig måde.

Han er taknemlig. Han ser imod himlen, inden han velsigner og deler.

Han deler først med sine disciple og beder disciplene om at give til folket.

Han ved, hvordan man tager sig af og underviser 5.000 og den enkelte på samme tid.

Han samler taknemligt det, som vi har, så intet går tabt.

Han hjælper os til at forstå, at vi ender med mere, end vi begyndte med.

Og der er mere. Bespisningen af folkeskaren er hverken første eller sidste gang, at Frelseren bruger brød og fisk til at undervise og vidne om sin overflod.

Dermed vores niende og sidste tema:

Tema 9: Til dem med øjne til at se og ører til at høre, underviser og vidner vor Frelser om sakramental overflod.

»Da folk havde set det tegn, han havde gjort, sagde de: ›Han er sandelig Profeten, som skal komme til verden.‹«⁶⁷

Senere spurgte vor Frelser, specifikt med henvisning til brødene og fiskene sine disciple:

»Husker I ikke,

da jeg brød de fem brød til de fem tusind, hvor mange kurve fulde af stykker I da samlede? ›Tolv,‹ svarede de.

Eller dengang med de syv brød til de fire tusind, hvor mange kurve fulde af stykker I da samlede? ›Syv,‹ svarede de.«⁶⁸

Jeg gentager: Hans verden flyder over med brød og fisk.

Til kvinden ved brønden, med særlig betydning i et tørt land, erklærede vor Frelser sig selv som livets vand. Jesus sagde til hende: »Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv.«⁶⁹

Til dem, der spørger Jesus: »Vore fædre spiste manna i ørkenen, kan du give os brød fra himlen at spise?«⁷⁰ Jesus svarede: »Min fader giver jer brødet fra himlen, det sande brød.«⁷¹ »Jeg er livets brød.«⁷² »Den, der tror, har evigt liv.«⁷³

Det er intet mere grundlæggende, mere essentielt eller mere universelt end brød og vand. Hvad modtager vi, når livets brød og det levende vand kommer sammen? Vi modtager selvfølgelig nadveren.

Ved slutningen af vor Frelsers jordiske tjeneste, i et mønster, som disciplene tidligere havde set, tog han »et brød, takkede og brød det, gav dem det og sagde: ›… Gør dette til ihukommelse af mig!‹«⁷⁴

Ved begyndelsen af vor Frelsers opstandne tjeneste, viste han igen et kendt mønster, han indførte nadveren blandt nefitterne, hans andre får:

Han befalede sine disciple at bringe brød og vin.

Han får mængden til at sætte sig på jorden.

Han tager brødet og bryder og velsigner det.

Han giver det sine disciple og befaler, at de skal spise det.

Og da disciplene har spist og er blevet mætte, befaler han, at de skal give det til mængden.

Mængden spiser og bliver mætte.⁷⁵

Senere giver Herren igen nadveren til nefitterne, denne gang fremskaffer han mirakuløst brødet og vinen:

»Se, der var hverken blevet bragt brød eller vin …

men han gav dem i sandhed brød at spise og også vin at drikke.«⁷⁶

Han lover, at dem der spiste af brødet og drak vinen for sin sjæl, »hans sjæl skal aldrig hungre eller tørste, men skal være mæt«.⁷⁷

Ja, »da mængden alle havde spist og drukket, se, da blev de fyldt af Ånden«.⁷⁸

Dette er opfyldelsen af det store sakramentale løfte til mænd og kvinder i alle tidsaldre, under alle omstændigheder, til hver af os, hvis liv afhænger af brød og vand: »Velsignede er alle de, som hungrer og tørster efter retfærdighed, for de skal fyldes med Helligånden.«⁷⁹

Brødre og søstre tak for at være bemærkelsesværdige elever og lærere i en åndelig sulten og tørstig verden! Tak for at gøre hver lektion, hvert samspil med eleverne, til et åndeligt festmåltid med brød og fisk!

Brødre og søstre, jeg har følt, at en kilde af levende vand vælder op i mig med en fylde af kærlighed til min Frelser.

For nylig, da jeg havde privilegiet at omdele brød og vand, følte jeg vor Frelsers store kærlighed til dem, der modtog disse hellige symboler. Jeg følte også stor taknemlighed til vor Frelser for at have indstiftet nadveren.

Lejlighedsvis, når jeg reflekterer (herunder på sabbatten), føler jeg en stille billigelse af, at jeg gør alt, jeg kan på dette tidspunkt. Oftere føler jeg håb og opmuntring, at jeg kan »kom[me] til Kristus, og bliv[e] fuldkommengjort i ham«,⁸⁰ på trods af mine mangler.

Jeg håber, at I alle vil se brødet og fiskene og brødet og vandet på nye måder.⁸¹

Jeg håber, at I vil finde glæde, oplevelser og inspiration i sammenfletningen af beretninger i skriften, evangeliske principper og de levende profeter og apostles ord, når I opfylder jeres hellige tillid med at hjælpe vores elever til bedre at kende vor Frelser og ærbødigt komme til ham.

Jeg håber, I vil huske på, at »jorden med alt, hvad den rummer … tilhører Herren.«⁸² Hans verden er fyldt med brød og fisk. Hans sakramentale løfte er, at der er i overflod og nok tilovers.

Jeg vidner taknemligt om Gud, vor evige Fader, hans hellige Søn, vor Frelser, Jesus Kristus, og Helligånden. Jeg vidner taknemligt om de gengivne sandheder og en uafbrudt række af præstedømmets myndighed fra profeten Joseph til præsident Thomas S. Monson i dag, om hellige skrifter og om den trøst, vejledning og glæde, vi modtager, når vi har hans Ånd med os, når vi altid erindrer ham.

Uanset hvor I er, uanset jeres omstændigheder, uanset jeres glæder og udfordringer, håber jeg, at I på vores aften sammen har følt, hvor meget Herren og hans kirke elsker jer. Det gør han. Vi gør. I vor Herres og Frelsers hellige navn, Jesu Kristi navn. Amen.

© 2017 Intellectual Reserve, Inc. Alle rettigheder forbeholdt. Engelsk original godkendt: 12/16. Godkendt til oversættelse: 12/16. Oversættelse af »And Jesus Said unto Them: I Am the Bread of Life.« Danish. PD60003279 110