Foredrag 2017
Du er Joseph


Du er Joseph

En aften med ældste Kim B. Clark

Verdensomspændende foredrag for unge voksne • 7. maj 2017 • Tabernaklet i Salt Lake City

Mine kære brødre og søstre, jeg er taknemlig for at være sammen med jer i aften. Jeg nærer stor kærlighed til jer. Hver gang, jeg er sammen med denne kirkes unge voksne, føler jeg kærlighed, og jeg føler glæde!

Jeg opfordrer jer til at komme med mig i aften på det, jeg håber vil blive en opdagelses-, tros- og inspirationsrejse. Jeg vil gerne tage jer med tilbage til genoprettelsens første dage, da Joseph Smith var en ung voksen. Jeg opfordrer jer til at komme ud på en rejse, jeg selv har foretaget. Jeg har tilbragt størstedelen af mit liv med at studere og undervise om ledere og de organisationer, de leder. Jeg er blevet velsignet med at kende mange store ledere og har indefra set de fineste organisationer, som mennesker har skabt over hele jordkloden. Men denne rejse tilbage til Josephs første oplevelser under genoprettelsen har styrket min overbevisning om, at I og jeg er del af den mest bemærkelsesværdige organisation på jordens overflade, Herrens sande og levende kirke.

Jeg vil gerne tage jer med tilbage til et tidspunkt i Josephs liv, hvor han oplevede usikkerhed og vanskeligheder. Det var et tidspunkt, hvor han var ved at finde ud af, hvem han er, og hvem Herren er, og hvordan Herren ville bruge ham.

Der ville komme en tid, hvor Joseph skulle være genoprettelsens store profet, hvor han ville irettesætte de bevæbnede vagter i fængslet i Richmond med en sådan kraft, at vagterne ville ryste, hvor han skulle etablere Kirken, udvirke mægtige mirakler, forkynde evangeliet med utrolig indsigt, bygge byer og templer og lægge grundvolden for Israels indsamling og for arbejdet med frelse på begge sider af sløret. Men jeg vil gerne tage jer med tilbage før det, hvor Joseph endnu ikke var det, han skulle blive til. Jeg vil gerne tilbage til den tid, for den tid var for Joseph, ligesom denne tid er nu for jer. Jeg tror, der er meget vigtigt at lære for jer om Herren Jesus Kristus og hans lære og om hans profet, Joseph Smith, fra den tid, hvor Joseph var en ung voksen. Jeg ved, at når I i aften lytter til Herrens Ånd, vil jeres kærlighed til Herren og jeres tro på ham og på vor himmelske Fader vokse, og jeres vidnesbyrd om genoprettelsen og om profeten Joseph Smith vil blive stærkere.

Beretningen

Jeg begynder beretningen med de gyldne plader. Joseph Smith modtog i en alder af 21 pladerne fra englen Moroni i september 1827 foruden to sten i sølvbuer, som nefitterne kaldte oversættere eller Urim og Tummim.1 Senere det efterår flyttede Joseph og hans hustru, Emma, til Harmony i Pennsylvania, Emmas hjemstavn, på grund af den voldsomme forfølgelse i Palmyra i New York.2

I Harmony kopierede Joseph tegnene fra pladerne og studerede dem. Han bad sin ven Martin Harris om at finde en, der kunne oversætte pladerne, men det lykkedes ikke for Martin.3

I februar 1828 stod det klart for Joseph, at han blev nødt til selv at oversætte optegnelsen ved hjælp af oversætterne.4 Med tiden lærte Joseph at oversætte optegnelsen »ved Guds gave og kraft.«5

Emma, der var gravid med deres første barn, var den første, der skrev for Joseph. Hun og Joseph arbejdede på optegnelsen indtil april 1828, hvor Martin Harris ankom til Harmony for at skrive for Joseph.

I juni havde Joseph færdiggjort oversættelsen af den første del af optegnelsen, deriblandt det han kaldte Lehis Bog. Martin Harris ønskede desperat at tage manuskriptet med sig til New York for at vise sin hustru og familie det. To gange søgte Joseph om Herrens tilladelse, men hver gang var svaret nej. Martin insisterede, og Joseph spurgte Herren en tredje gang. Denne gang gav Herren ham tilladelse på den betingelse, at Martin Harris skulle aflægge løfte om kun at vise manuskriptet til sin hustru og nogle få andre. I højt humør drog Martin straks af sted til Palmyra med manuskriptet.

Joseph var derimod bekymret. I denne periode fik Joseph besøg af Moroni og blev irettesat for sine gentagne anmodninger om at give Martin tilladelse til at tage manuskriptet med sig. Joseph måtte give oversætterne og pladerne tilbage til Moroni.6

Som om det ikke var nok, fødte Emma en lille dreng, men det lille barn overlevede ikke. Emma selv var døden nær, og Joseph tilbragte to uger konstant ved hendes side. Da Emma begyndte at føle sig bedre tilpas, tilskyndede hun Joseph til at tage af sted og finde ud af, hvad der var sket med Martin og manuskriptet.

Den dag, Joseph ankom til Palmyra, bekræftede Martin Harris Josephs værste anelser: Manuskriptet var borte. Josephs mor beskrev scenen:

»Joseph sprang op fra bordet og udbrød: ›Martin, har du mistet manuskriptet?‹ …

›Ja, det er forsvundet,‹ svarede Martin, ›og jeg ved ikke hvorhen.‹

›Åh!‹ sagde Joseph og vred hænderne. ›Alt er tabt, alt er tabt. Hvad skal jeg gøre? Jeg har syndet … Jeg burde have stillet mig tilfreds med det første svar, jeg fik af Herren …‹ Han græd og stønnede og vandrede uafbrudt op og ned ad gulvet …

Hvilken irettesættelse har jeg ikke gjort mig fortjent til hos den Højestes engel?‹

… Hvad kunne jeg sige for at trøste ham, når han så alle i familien i samme sindstilstand som ham selv, for hulken, stønnen og den bitreste jammer fyldte huset … Og han fortsatte med at vandre op og ned ad gulvet, mens han græd og sørgede, indtil omkring solnedgang, hvor han efter nogen overtalelse tog en smule føde til sig.

Næste morgen drog han af sted mod sit hjem. Vi skiltes tunge om hjertet, for det viste sig nu, at alt det, vi havde set så inderligt frem til … var forduftet på et øjeblik, og forduftet for evigt.«7

Den fire dage lange rejse tilbage til Harmony må have været tung for Joseph. Han var bekymret for Emma, og han var stadig i stor sorg over tabet af deres første barn. Han havde mistet manuskriptet og havde ikke længere pladerne eller oversætterne. Det var en lang tur hjem.

Joseph traf en beslutning om at vende sig til Herren.8 Han beskrev, hvad der skete, da han vendte tilbage til Harmony med disse ord:

»Kort tid efter min ankomst begyndte jeg at ydmyge mig i inderlig bøn for Herren og … jeg [udøste] min sjæl i ydmyg bøn til Gud om, at jeg om muligt kunne få barmhjertighed ved hans hænder og blive tilgivet for alt det, jeg havde gjort, som var imod hans vilje.«9

»Jeg gik lidt afsides, da … den himmelske budbringer fra tidligere viste sig og gav mig Urim og Tummim [oversætterne] tilbage … Jeg spurgte Herren gennem dem og fik følgende åbenbaring.«10

Den åbenbaring, Joseph modtog, findes i Lære og Pagter afsnit 3. Det er en svidende irettesættelse og en opfordring til yderligere omvendelse med et løfte. Først til irettesættelsen:

»Og se, hvor ofte har du ikke overtrådt Guds befalinger og love og ladet dig overtale af mennesker.

For se, du burde ikke have frygtet mennesker mere end Gud. Skønt mennesker regner Guds råd for intet og ringeagter hans ord,

burde du dog have været trofast; og så ville han have udstrakt sin arm og beskyttet dig imod alle Modstanderens brændende pile; og han ville have været med dig i hver modgangsstund.«11

Joseph blev motiveret af menneskers overtalelser og frygt for dem, da han gentagne gange bad Herren om tilladelse til at give Martin Harris manuskriptet. Joseph havde påbegyndt sin omvendelse, men Herren lærte ham, at der var mere, der skulle gøres:

»Se, du er Joseph, og du er blevet udvalgt til at udføre Herrens værk, men hvis du ikke passer på, vil du falde på grund af overtrædelse.

Men husk, at Gud er barmhjertig; omvend dig derfor fra det, som du har gjort, og som er i modstrid med den befaling, som jeg har givet dig, og da er du stadig udvalgt og er atter kaldet til værket.«12

Moroni påbød Joseph at give oversætterne og pladerne tilbage, men lovede ham: »Hvis du er meget ydmyg og angrende, kan det være, at du får dem tilbage igen.«13 Joseph fortsatte med at omvende sig, og ikke længe efter fik han pladerne og oversætterne af Moroni.14

Senere bad Joseph Herren, fordi han var bekymret over, hvor langsomt det gik med oversættelsen i løbet af vinteren 1829, om at sende ham en skriver.15 I april sendte Herren Oliver Cowdery til Harmony for at virke som Josephs skriver efter Olivers mirakuløse omvendelse.16

Med Olivers ankomst bevægede oversættelsesprocessen sig fremad i et bemærkelsesværdigt tempo.

Oversættelsen af Mormons Bog var fuld af mirakler og velsignelser til Joseph.

Men spørgsmålet om, hvad han skulle gøre med Lehis Bog, bekymrede ham bestemt. Uden Lehis optegnelse ville der ikke være nogen beretning om Lehis familie, rejsen til det forjættede land eller nefitternes og lamanitternes herkomst.

I maj 1829 åbenbarede Herren en plan for Joseph, der havde været planlagt i århundreder, som skulle erstatte Lehis Bog med det, der nu er kendt som Nefis små plader. Disse plader indeholdt et sammendrag af Lehis Bog og Nefis og andre profeters profetier og lærdomme. Disse skrivelser, der står i Mormons Bog fra 1 Nefi til Mormons Ord, var indgydt af Herren, blev bevaret i hundreder af år og blev føjet til optegnelserne af Mormon under Herrens vejledning.17

Joseph og Oliver genoversatte ikke Lehis Bog. Herren advarede Joseph om, at ugudelige mennesker havde ændret det originale manuskript og lå på lur efter at forpurre Herrens værk. Joseph oversatte Nefis små plader og placerede oversættelsen i begyndelsen af Mormons Bog.

Oversættelsen af Mormons Bog frembragte vidunderlige oplevelser. Præstedømmet blev gengivet, og Joseph og Oliver blev døbt og modtog Helligåndsgaven.18 Elleve vidner så pladerne og bar vidnesbyrd om deres eksistens.

Mormons Bog blev med vidnernes vidnesbyrd udgivet i 1830. Martin Harris, der var et af vidnerne, belånte sin gård for at betale for trykningen.

Jeg har her to klenodier fra Kirkens historiske samling, som jeg gerne vil vise jer. Det første er en side fra det originale manuskript til Mormons Bog. Denne side indeholder den engelske oversættelse af 1 Nefi 3:7:

»Jeg vil tage af sted og gøre det, som Herren har befalet, for jeg ved, at Herren ikke giver nogen befalinger til menneskenes børn, uden at han bereder en vej for dem, så de kan udføre det, som han befaler dem.«

Det andet klenodie er et eksemplar af den første udgivelse af Mormons Bog.

Det, som Joseph modtog ved åbenbaring, blev trykt i Palmyra og findes lige her i Mormons Bog. Den beretning, jeg har fortalt jer om Joseph som ung voksen, om Emma, Martin Harris, Oliver Cowdery, Moroni og Mormons Bog, er sand.

Det er denne beretnings betydning for jer

Jeg opfordrer jer, mine kære brødre og søstre, til at se jeres egne oplevelser i lyset af denne beretning. Herren bereder jer og underviser jer, ligesom han gjorde med Joseph, da han var en ung voksen. Der er vigtige lektier til jer i Josephs oplevelser. I aften vil jeg gerne fokusere på tre: Tro på og tillid til Jesus Kristus, omvendelse og den åndelige kraft i Mormons Bog.

Første lektie: Tro på og tillid til Jesus Kristus

Jeg begynder med den første lektie: Tro på og tillid til Jesus Kristus.

Jeg vil bede jer om et øjeblik at tænke på Josephs situation, da Martin Harris bad Joseph om for tredje gang at spørge Herren. Herren havde allerede sagt nej to gange. Martins tredje forespørgsel satte Joseph i et dilemma. Det var en prøve på hans tro.

Tænk over det. På den ene side havde Joseph tro på Jesus Kristus og vor himmelske Fader og var blevet velsignet med mange bemærkelsesværdige åndelige oplevelser. Han havde set og talt med Faderen og Sønnen. Han havde interview med Moroni og andre profeter. Han have lige gennemgået den mirakuløse oversættelse af Lehis Bog ved hjælp af oversætterne og sin seersten.19

På den anden side var Joseph 22 år gammel og bekymret. Han havde en vidunderlig hustru, som var gravid med deres første barn. Han havde ingen penge, ingen uddannelse og ej heller midler til at forsørge sin familie. Han var omgivet at skeptikere, var forfulgt og havde få venner. Han havde ingen konsulenter at gå til, ingen bestyrelse og ingen bankrådgivere til at låne sig penge og rådgive sig. Han vidste, at det forventedes af ham at få optegnelsen trykt, men han havde ingen anelse om, hvordan han skulle betale for trykningen, hvis Martin Harris forlod ham. Hans liv var fuld af usikkerhed.

Til trods for, at Joseph var rigt begavet med åndelige oplevelser, »frygte[de han] mennesker mere end Gud«20 og valgte at komme med en tredje forespørgsel, og pådrog sig således Herrens mishag og foranledigede tabet af manuskriptet. Dog var Herren Joseph nådig. Han hjalp Joseph til at omvende sig ved at trække på den tro, Joseph allerede havde, og han beredte midler, der kompenserede for tabet af manuskriptet.

Jeres situation er på mange måder ligesom Josephs. I er unge voksne med bekymringer og usikkerhed omkring ægteskab og familie, om uddannelse og arbejde samt om at finde jeres plads i verden og Herrens rige. Der kan være andre udfordringer og problemer i jeres tilværelse.

I kan ligesom Joseph allerede have åndelige ressourcer og oplevelser. I har følt Herrens Ånd under bøn, i skrifterne, og når I tjener andre. I har oplevet Herren Jesu Kristi kærlighed, nåde og kraft ved omvendelse, under nadveren og i det hellige tempel.

Når I står over for prøvelser, hvilket I helt sikkert vil, skal I ikke lade jeres frygt råde eller stole på menneskers overtalelser. Jeg vil i stedet gerne opfordre jer til at gøre det, som Herren hjalp Joseph til at gøre. Jeg lover jer, at det vil bringe åndelig kraft ind i jeres tilværelse.

Træk for det første på de åndelige oplevelser og ressourcer, I allerede har, for at finde større tro på og tillid til Jesus Kristus. Sæt jeres lid til de åndelige velsignelser, I har følt og oplevet, så I får styrke til at gå fremad med tro på Frelseren. Han er den vigtigste velsignelse af alle. Hans kærlighed svigter aldrig. Han vil være med jer i hver modgangsstund.

Se for det andet fremad med troens øje for at se Frelseren virke i jeres tilværelse. Husk, hvordan Herren beredte Oliver Cowdery til at være Josephs skriver og hjalp Joseph med at erstatte tabet af de 116 sider med Nefis små plader.21 Herren virkede i Josephs tilværelse, og han virker også i jeres. I har en evig identitet, et evigt formål og en guddommelig skæbne. Herren virker i jeres tilværelse lige nu. Han er henne foran jer, arbejder på at åbne døre, forberede andre mennesker på at hjælpe jer og baner vejen for jer.

Anden lektie: Omvendelse

Jeg kommer nu til den anden lektie: Omvendelse.

Lad os gå tilbage til det øjeblik, hvor Joseph finder ud af, at manuskriptet er gået tabt. Joseph vidste, at han havde syndet mod Herren og overtrådt hans befalinger. Han blev overmandet af skyld og sorg. Men Joseph vendte sig mod Herren og erfarede tilgivelsens og forløsningens glæde.

Herren krævede en meget høj standard af Joseph, uden undskyldninger. Han behandlede Joseph som den store profet, han ønskede, Joseph skulle blive. Joseph frygtede mennesket mere end Gud. Han stolede på sin egen indsigt og ikke på Gud. For Joseph var omvendelse meget mere end blot at sige: »Jeg har begået en fejl. Jeg er ked af, jeg mistede manuskriptet.« Joseph måtte overvinde de holdninger, den frygt og de tilbøjeligheder i sit liv, som var årsagen til hans synder. Og han havde brug for at vokse og lære og ændre sig hele sit liv.

Joseph havde brug for en forandring i hjertet, som kun er mulig i kraft af Jesu Kristi barmhjertighed, kærlighed og kraft. Det var nøjagtigt, hvad Joseph fik. Herren kendte potentialet i Josephs ædle karakter. Da han til Joseph sagde: »Du er Joseph … Omvend dig … og da er du stadig udvalgt«,22 kan I i disse ord høre Frelseren række ud til Joseph med sin kærlighed og barmhjertighed og længes efter, at Joseph ændrer sig.

I kan også høre Herren belære Joseph om, hvem han virkelig er. Nok er han vokset op som en fattig, uuddannet bondedreng, men det er ikke hans sande identitet. Han er profeten Joseph, en udvalgt seer, igennem hvem Jesus Kristus ville gengive sit evangeliums fylde til jorden.

Da Herren kaldte Joseph til omvendelse, var det et signal til Joseph om at foretage de nødvendige ændringer for at rejse sig og leve op til sin sande identitet i kraft af Jesu Kristi forsoning. Frelseren havde allerede lidt alt det, Joseph gennemgik, hvilket var virkeligt, hårdt og meget plagsomt. Jesus Kristus tilbød Joseph vejen til tilgivelse og forløsning. Over mange dage, uger og måneder søgte Joseph Herrens tilgivelse og hans forløsende kraft, og det fik han.

Søskende, Herren kræver også meget høje standarder af jer, uden undskyldninger. Han behandler jer som den tapre, medfølende discipel, han ønsker I skal være. Men han elsker også jer, ligesom han elskede Joseph. Fra tid til anden kommer vi til kort, og vi har hver især behov for omvendelsens velsignelser.

Som I kan se i Josephs oplevelse, er omvendelse meget mere end blot at fortælle Herren og jeres biskop, at I har gjort noget forkert. At synde er at vende sig væk fra Herren. At omvende sig er at vende sig mod ham igen. Omvendelse kræver en forandring i hjerte og sind, en livsændring der er skræddersyet til jeres personlige situation.

Derudover velsigner omvendelse jer til stadighed. Det er den måde, hvorpå Herren hjælper os til at gøre det bedre og blive bedre livet igennem. Det er den måde, hvorpå I rejser jer og bliver til jeres evige identitet som Guds sønner og døtre og Jesu Kristi sande tilhængere.

Løfterne er sande, brødre og søstre. Vend jer mod Herren Jesus Kristus, omvend jer fra jeres synder og hold hans befalinger. Han besidder en grænseløs barmhjertighed,23 og som Joseph senere lærte: »Vor himmelske Fader er mere … uendelig i sin barmhjertighed og med sine velsignelser, end vi er rede til at tro eller modtage.«24 Jesus Kristus valgte at lide for jeres synder og alle jeres lidelser og sorger, så han kunne tilgive, hele, ændre og styrke jer og velsigne jer med glæde. Han er i sandhed vor Frelser og Forløser.

Tredje lektie: Den åndelige kraft i Mormons Bog

Jeg går nu videre til den tredje lektie: Den åndelige kraft i Mormons Bog.

Da først Joseph var blevet tilgivet for sine synder, frydede han sig over igen at modtage pladerne og oversætterne.25 Hans erfaring med det mistede manuskript havde brændemærket hans sjæl med Mormons Bogs betydning i Herrens værk. Mormons Bogs profeters hovedbudskab er deres vidnesbyrd om Jesus Kristus og hans lære. Der er åndelig kraft i den bog.

Vi kan se den kraft i Josephs oplevelse med at oversætte. Det var ikke en mekanisk oversættelse. Det var en åndelig oplevelse, og den lærte Joseph Herrens og Helligåndens måde at arbejde på. Mormons Bog var en åbenbaringsoplevelse for Joseph fra start til slut. Mormons Bog lærte Joseph Jesu Kristi lære, og Herren pålagde ham at efterleve den, at handle i tro på Jesus Kristus, omvende sig, blive døbt og modtage Helligånden.26

Herren velsignede Joseph med øget åndelig kraft i disse oplevelser. Da han var blevet døbt, sagde han fx, at han blev »fyldt med Helligånden«, og »den sande mening og hensigt med [skrifterne]« blev »åbnet for [hans forståelse]«.27

Herren anvendte Mormons Bogs fremkomst til at løfte Joseph og bringe Joseph nærmere til sig. Herren oplærte Joseph og styrkede ham i at frembringe den bog ved Helligåndens kraft.

Mormons Bog kan være en åbenbaringsoplevelse for jer, ligesom den var for Joseph.

De profeter, der skrev Mormons Bog, så vor tid. De skrev til os. Deres ord taler til vor tid, vores behov og formålet med os. Hvis jeres hjerte er åbent, når I læser og beder om Mormons Bog, vil Helligånden28 »tilkendegive sandheden af de[n] for jer«.29 I vil erfare, at Herren Jesus Kristus er jeres Frelser og Forløser, og at Joseph Smith er genoprettelsens profet.

Hvad enten I er medlem af Kirken eller ej, eller har været medlem i kort eller lang tid, opfordrer jeg jer til at gøre det, som Joseph gjorde: Læse Mormons Bog, bede om den, handle i tro på Jesus Kristus til at omvende jer, blive døbt og modtage Helligånden. Gå derefter frem i tro og modtag og hold alle de frelsende ordinancer og pagter, herunder beseglingsordinancen i templet.

Jeg kender kraften i Mormons Bog fra mange, mange personlige oplevelser. Jeg vil gerne dele en af dem med jer i aften. Den fandt sted, da jeg var en ung voksen. Jeg havde været på mission i Tyskland i to måneder. Det havde været to vanskelige måneder, og jeg var nedtrykt. En morgen knælede jeg i bøn og fortalte min himmelske Fader om mine problemer. Jeg sagde til ham: »Min himmelske Fader, vil du ikke nok hjælpe mig.« Mens jeg bad, hørte jeg en røst så klar og tydelig, som om der stod en lige ved siden af mig. Røsten sagde: »Tro på Gud.«

Jeg satte mig på sengen og åbnede Mormons Bog på Mosija kapitel 4 vers 9 og 10 og læste kong Benjamins ord:

»Tro på Gud; tro, at han er til, og at han har skabt alt, både i himlen og på jorden; tro, at han har al visdom og al magt, både i himlen og på jorden …

Tro, at I må omvende jer fra jeres synder og aflægge dem og ydmyge jer for Gud … og se, hvis I tror alt dette, så se til, at I gør det.«30

Da jeg læste de ord, følte jeg det, som om kong Benjamin talte til mig. Jeg følte Helligåndens kraft i mit hjerte. Jeg vidste, at det var svaret på min bøn. Jeg måtte stole på Herren, omvende mig og gå i gang med arbejdet. Fra den dag til i dag har Mormons Bog været en kilde til åndelig kraft i mit liv.

Mine kære søskende, jeg ved, at Mormons Bog vil lede jer til Jesus Kristus og hans lære. Læs Mormons Bog, studér den, bed om den, bevar den i jeres sind og hjerte hver eneste dag, som præsident Monson har rådet os til at gøre. Vor Herre og Frelser vil til hver en tid i jeres tilværelse tale fred til jeres sjæl, løfte jer og styrke jer og drage jer nærmere og nærmere til sig gennem den bog, ved Helligåndens kraft.

Vidnesbyrd

Disse tre lektier fra Josephs år som ung voksen vidner om Jesu Kristi kraft og hans lære. Jeg bærer vidnesbyrd om, at Jesus er Kristus, den levende Guds levende Søn. Der er en Forløser. Han lever!

Jeg håber og beder til, at I vil tage ved lære af Josephs liv. På trods af han havde problemer i sine år som ung voksen, stolede han på Herren, og Herren velsignede ham med at blive den store genoprettelsens profet. Joseph udførte Guds hellige værk. Genoprettelsen er sand! Husk dette: Jesus er Kristus, og Joseph er hans profet. Der er en ubrudt kæde af præstedømmenøgler, myndighed og kraft, der forbinder Joseph Smith til Thomas S. Monson. Præsident Monson er Herrens profet på jorden i dag. Det er alt sammen sandt.

Derfor, mine kære brødre og søstre over hele jorden, siger jeg i aften til jer: Stol på Herren Jesus Kristus. Han kendte Josephs navn, og han kender jeres navn. Han elsker jer, og han virker i jeres tilværelse. I kraft af hans barmhjertighed, nåde og kærlighed kan I rejse jer og ligesom profeten Joseph overvinde enhver prøvelse og blive til det, I er forudsagt til at blive: Tapre, trofaste sidste dages hellige, ledere i jeres evige familie og i hans sande og levende kirke, Jesu Kristi sande disciple, fyldt med hans lys og kærlighed, beredte på at tage imod Frelseren, når han kommer igen. Det vidner jeg om i Jesu Kristi navn. Amen.

Noter

  1. Moroni havde givet råd, oplært og været mentor for Joseph i fire år. Joseph havde besøgt Cumorahøjen den samme septemberdag hvert år siden 1823. Hvert år gik han derhen med store forhåbninger om at modtage pladerne, blot for at få at vide af Moroni, at han (Joseph) ikke var klar. I september 1827 var han klar. Læs om oversætterne i Alma 37:21-24. Joseph Smith sagde, at de to sten udgjorde det, der fordums blev kaldt Urim og Tummim. Se Joseph Smith–Historie 1:35 og Richard E. Turley jun., Robin S. Jensen og Mark Ashurst-McGee, »Seeren Joseph«, Liahona, okt. 2015, s. 10-17.

  2. Isaac Hale, Emmas far, tilbød Emma og Joseph en gård, et hus, en lade og andre faciliteter, hvis de ville flytte tilbage til Harmony i Pennsylvania (se The Joseph Smith Papers, Documents, Volume 1: July 1828–June 1831, red. Michael Hubbard MacKay m.fl., 2013, s. 29; Michael Hubbard MacKay og Gerrit J. Dirkmaat, From Darkness unto Light: Joseph Smith’s Translation and Publication of the Book of Mormon, 2015, s. 32-33). Martin Harris, en ven og en velstående lokal landmand, gav Joseph og Emma Smith 50 dollar som hjælp til at afvikle gæld og betale for flytningen til Pennsylvania (se The Joseph Smith Papers, Histories, Volume 1, Joseph Smith Histories, 1832–1844, red. Karen Lynn Davidson m.fl., 2012, s. 15).

  3. Læs om drøftelsen af afskriften af tegnene fra Mormons Bog og Martin Harris’ rejser i Richard E. Bennett, »Martin Harris’s 1828 Visit to Luther Bradish, Charles Anthon and Samuel Mitchill«, i The Coming Forth of the Book of Mormon: A Marvelous Work and a Wonder, red. Dennis L. Largey m.fl., 2015, s. 103-115.

  4. Flere beretninger støtter antagelsen, at Martin Harris tog eksemplerne på skrifttegn til mindst tre personer »for at undersøge mulighederne for at få en oversættelse, og at [Joseph Smith] først begyndte at oversætte efter Harris’ tilbagekomst uden at finde en oversætter« (i The Joseph Smith Papers, Histories, Volume 1, Joseph Smith Histories, 1832–1844, s. 241). Joseph Smith skrev i sin tidligste historie, at Martin Harris »sagde, at Herren havde vist ham, at han måtte tage til New York City med nogle af skrifttegnene, så vi begyndte at kopiere nogle af dem, og han rejste til byerne mod øst og til de lærde og sagde: ›Læs dette, beder jeg dig om,‹ og de lærde sagde: ›Det kan jeg ikke,‹ men om han vil bringe … pladerne, ville de læse dem, men Herren havde forbudt det, og [Martin Harris] kom tilbage til mig og gav dem til mig til at oversætte, og jeg sagde: ›Det kan [jeg] ikke, for jeg er ikke lærd,‹ men Herren havde forberedt briller til at læse bogen, hvorfor jeg begyndte at oversætte skrifttegnene« (i The Joseph Smith Papers, Histories, Volume 1, Joseph Smith Histories, 1832–1844, s. 15).

  5. Joseph Smith, forordet i 1830-udgaven af Mormons Bog. Se et overblik over oversættelsen af Mormons Bog i evangeliske emneessay »Mormons Bogs oversættelse«, på https://www.lds.org/topics/book-of-mormon-translation?lang=eng.

  6. Se Manuscript History of the Church, bind A-1, s. 10, josephsmithpapers.org.

  7. Se Lucy Mack Smith, Biographical Sketches of Joseph Smith, the Prophet, and His Progenitors for Many Generations, 1853, s. 121-122.

  8. Det var en velsignelse, at Joseph var i familiens skød i New York, da denne forfærdelige nyhed kom. Før han rejste tilbage til Harmony i Pennsylvania, udtalte hans mor, at »Herren måske ville tilgive ham efter at have ydmyget og omvendt sig en kort tid« (Smith, Biographical Sketches, s. 121.

  9. Smith, Biographical Sketches, s. 125.

  10. Joseph Smith, i Manuscript History of the Church, bind A-1, s. 10, josephsmithpapers.org.

  11. L&P 3:6-8.

  12. L&P 3:9-10.

  13. Se Smith, Biographical Sketches, s. 125.

  14. Der er modstridende beretninger om det tidspunkt, hvor Mormons Bogs plader blev givet tilbage på. Josephs beretning siger, at der var i løbet af nogle få dage, hvorimod Lucy Mack Smiths beretning hævder, at det var i september (se Manuscript History of the Church, bind A-1, s. 11, josephsmithpapers.org; Lucy Mack Smith, Biographical Sketches, s. 126).

  15. I løbet af det efterår og den vinter oversatte Joseph noget med Emma som skriver, men det meste af tiden måtte hun og Joseph arbejde på gården og tage sig af deres hjem (se Smith, Biographical Sketches, s. 131).

  16. Oliver Cowdery havde fået kost hos familien Smith i Manchester i New York, mens han underviste på skolen. Han hørte historierne om pladerne og Mormons Bog, og »en aften, efter han var gået i seng, påkaldte han Herren for at vide, om disse ting var således, og at Herren tilkendegav for ham, at de var sande« (Joseph Smith, i Manuscript History of the Church, bind A-1, s. 15, josephsmithpapers.org). Med den viden følte han et brændende ønske om at skrive for Joseph.

  17. Se L&P 10:38-42. Nefi blev inspireret til at udarbejde de små plader (se 1 Nefi 9:3-6), og sådan beskriver Mormon den inspiration, han modtog om at medtage dem i optegnelsen: »Se, jeg vil tage disse plader, som indeholder disse profetier og åbenbaringer, og lægge dem sammen med resten af min optegnelse, for de er udsøgte for mig … Og jeg gør dette med et víst formål; for således er det blevet hvisket til mig ved tilskyndelsen fra Herrens Ånd, som er i mig« (MormO 1:6-7).

  18. Da Joseph afsluttede oversættelsen af optegnelsen, blev han og Oliver tilskyndet til at gå ud i skoven og bede om dåb til syndernes forladelse, som er nævnt i oversættelsen af 3 Nefi (se 3 Ne 11:21-28; 19:9-13; 27:16-20). Deres bønner blev besvaret. Joseph og Oliver modtog Det Aronske Præstedømme af Johannes Døber og døbte hinanden (se Joseph Smith–Historie 1:68-73).. Senere modtog de Det Melkisedekske Præstedømme fra Peter, Jakob og Johannes, som gav dem myndighed til at overdrage Helligåndsgaven (se L&P 27:12-13).

  19. Se The Joseph Smith Papers, Revelations and Translations, Volume 3, Part 1: Printer’s Manuscript of the Book of Mormon, 1 Nephi 1–Alma 35, red. Royal Skousen og Robin Scott Jensen, 2015, s. xvii-xix; MacKay og Dirkmaat, From Darkness unto Light, s. 67-69.

  20. L&P 3:7.

  21. Da Joseph erfarede, at Martin Harris havde mistet manuskriptet, vidste han ikke, at Herren havde inspireret Mormon til at medtage Nefis små plader i optegnelsen. Han vidste ikke, at Herren ville inspirere Martin Harris til at omvende sig, være et vidne om Mormons Bog og betale for dens trykning. Joseph kendte ikke til noget af det. Herren var forud for Joseph og beredte vejen for ham.

  22. L&P 3:9-10.

  23. Se Mosi 28:4.

  24. Joseph Smith, i Manuscript History of the Church, bind A-1, tillæg, s. 4, josephsmithpapers.org.

  25. Kontrasten til det mørke, han oplevede i månederne uden evnen til at oversætte, var skarp. Herren havde givet Joseph kraft til »at oversætte ved hjælp af [oversætterne]«, men Joseph »mistede [den] gave … og [hans] sind blev formørket« (L&P 10:1-2). Josephs sind havde været oplyst ved Helligåndens kraft, og han havde oplevet åndeligt mørke i sit sind med tabet af det lys. Dette tab gjorde åbenbarelsens ånd og Åndens vejledning til en fryd for Joseph.

  26. Det var oversættelsen af beretningen om dåb og modtagelse af Helligånden under Frelserens besøg hos folket ved templet i Overflødighedens land, der tilskyndede Joseph og Oliver til at søge åbenbaring om myndighed til at døbe og overdrage Helligåndsgaven (se The Joseph Smith Papers, Histories, Volume 1: Joseph Smith Histories, 1832–1844, s. 42; se også Oliver Cowdery, brev til W.W. Phelps, dateret 7. sep. 1834, i Latter Day Saints’s Messenger and Advocate, okt. 1834, s. 15-16).

  27. Joseph Smith–Historie 1:73-74.

  28. Mennesker, der døbes ind i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, modtager Helligåndsgaven, som er retten til Helligåndens konstante ledsagelse. Mennesker, der endnu ikke er døbt, kan modtage kraft fra Helligånden til at vidne om Mormons Bogs sandhed, men Helligånden bliver ikke hos dem.

  29. Moro 10:4.

  30. Mosi 4:9-10.

Udskriv