Jeres umådelige værdi og Guds uendelige kærlighed
En aften med ældste Patrick Kearon
Verdensomspændende foredrag for Unge Voksne • 6. maj 2018 • Brigham Young University–Idaho Center
Tak til koret for den smukke salme om vor Skaber.
Det er en absolut fornøjelse og et privilegium at være sammen med jer til dette foredrag. Vi nyder enhver chance, vi har for at være sammen med Kirkens unge voksne. Vi elsker jer bare! Hvor er det spændende for jer at være aktivt involveret i sådan en levende periode i den vedvarende gengivelse af Jesu Kristi evangelium.
Unge eller gamle, vi nyder alle et godt eventyr, især når det er en kærlighedshistorie. Jeg er nødt til at sige, at vores kærlighedshistorie er en smuk, men et fuldstændigt uventet eventyr. Jeg voksede op i Californien, min mand voksede op i England og Saudi Arabien. Jeg blev født ind i Kirken, min mand blev omvendt til Kirken, da han var midt i tyverne. Vi blev ført sammen fra to forskellige kontinenter i den skønne by London. Han havde været medlem af Kirken i 2 år og gik i en UV-menighed i London, da jeg kom der for at tilbringe 6 måneder med at studere kunsthistorie og engelsk litteratur. Det var aldrig min hensigt eller forventning at blive smaskforelsket, mens jeg læste i England, men livet kan være noget så uforudsigeligt – og storslået.
Jeg er så taknemmelig for, at Herren førte os sammen. Vi blev gift i templet i Oakland i Californien, og jeg flyttede med det samme tilbage til England, hvor vi boede i de næste 19 år, indtil min mand blev kaldet som generalautoritet i 2010.
Vi er blevet velsignet med 4 børn. Vi mistede vores ældste barn, vores søn, da han 19 dage gammel blev opereret i hjertet. Hans hjertefejl blev opdaget under min graviditet, og vores voldsomme og standhaftige kamp i hans korte liv viste os mirakler, Guds vilje og den meget personlige erkendelse af Jesu Kristi forsoning og opstandelse.
Vores skønne søn blev efterfulgt af vores 3 dyrebare døtre, som vi beundrer, respekterer og lærer af hver eneste dag. De er en skattekiste for os. Med en ualmindelig tro er de villigt flyttet – i løbet af deres teenageår – fra deres hjem i England til Utah, til Tyskland og nu tilbage til Utah, efterhånden som deres far er blevet kaldet til at tjene i forskellige kaldelser i Kirken.
Jeres umådelige værdi og Guds uendelige kærlighed
Nuvel, findes der noget, I ikke kunne lide som børn, som I nu elsker som voksne? Hvad med middagsluren? Jeg vil vædde med, at I aldrig ville sove til middag, da I var barn. Det ville jeg ikke! Men nu er chancen for at få lidt ekstra søvn en luksus! Jeg elsker en middagslur. Okay, hvad med broccoli eller noget andet mad, som I ikke kunne lide som barn? Kan I lide det nu?
Uanset hvad I følte omkring middagslure eller broccoli, så findes der noget, I ikke kunne lide som børn – massevis –som I stadig ikke kan lide som voksne. Vi kunne ikke lide at falde og slå vores knæ. Vi kunne ikke lide at prøve at komme med på et sportshold og ikke blive valgt. Vi kunne ikke lide at blive mobbet, gjort grin med eller bevidst såret af andre. Og det gør vi stadig ikke.
Jeg kan huske i folkeskolen, at jeg var rimelig god akademisk, men jeg var danser og fuldstændig umulig til sport. Jeg kunne danse piruetter, men jeg kunne ikke aflevere – eller skyde, kaste, sparke, gribe eller svinge. Nogle af børnene kaldte mig øgenavne og gjorde grin af mine tynde arme. Jeg havde tynde arme, det er sandt, men det gjorde stadig ondt! Jeg husker tydeligt, at hvis vi skulle vælge vores egne hold til en eller anden akademisk konkurrence, blev jeg valgt som en af de første af mine kammerater. Men hvis vi skulle vælge hold til noget sport, blev jeg altid valgt til sidst. Det var forfærdeligt!
Men hvorfor deler jeg alt dette med jer flere årtier efter, det skete? Fordi, som I kan se, det sætter sig fast i os. Vi mindes, hvordan det føltes at blive afvist eller være uønsket eller misbilliget af vores kammerater og måske endda på tragisk vis af vores familie. Og det ændrer sig ikke bare, fordi vi er blevet voksne. I har måske haft denne følelse i går. Kammerater, forældre, søskende, ægtefælle, undervisere, arbejdskollegaer, venner – de kan alle sige og gøre noget, der sårer os dybt. Det er ofte uforvarende. Men det kan somme tider være meget bevidst. Og nogle gange gør vi gengæld.
At lære at finde, føle og forstå vores egen værdi, uanset hvad andre mener eller siger om os, er afgørende for vores livslange følelsesmæssige og åndelige velbefindende. Når vi lader andres ord, handlinger eller meninger diktere, hvad vi føler for os selv, bliver vi svage ofre, der aldrig ved, om en andens blåstempling kan ændre sig til foragt.
Hvis vi kun baserer vores værdi på vores præstationer, formåen eller synlige talenter, dømmer vi os selv til fiasko og skuffelse lige så snart, vi ikke kan leve op til det.
Det ved I, men de af jer, der kæmper med behovet for at høre det ofte og blive forsikret om jeres umådelige værdi, der på ingen måde hænger sammen med jeres færdigheder, men udelukkende hænger sammen med jeres forhold til Gud. Hvad betyder umådeligt? Ubegrænset, grænseløst, uendeligt. I er alle af ubegrænset, grænseløs og uendelig værdi. For hvem? For dem, der kalder jer øgenavne på legepladsen? Nej. I er af ubegrænset, grænseløs og uendelig værdi for jeres Fader i himlen, ham, der kender jer bedst, på trods af hvad andre tænker eller siger om jer. Lad bare den skønhed og fred i den sandhed trænge ind i jeres sjæl i et øjeblik. I er »dyrebar[e] i [hans] øjne«.1
Når andre sårer jer, eller I oplever en fiasko af en slags, gå hen til det sted, hvor I aldrig er blevet afvist eller gjort grin af. Jeres Fader i himlen elsker jer, hvem end I er, og hvad end I kæmper med. I er gode nok. I er gode nok. Han elsker jer, som den I er, lige her, lige nu, i al jeres skønne rod. Men han elsker jer også nok til at ikke at lade jer forblive, som I er, lige nu. Han har meget større planer for jer! I er »Guds arvinger og Kristi medarvinger,«2 og derfor må I fortsat lære at holde befalingerne, begå fejl, udvikle jer, kæmpe og ændre jer, indtil I når jeres guddommelige potentiale, forfinet og renset – og en dag i evigheden fuldkommengjort – gennem Kristi nåde.3
Hvis vi selv kunne forme vores liv, ville vi sandsynligvis planlægge et lykkeligt, succesfuldt og relativt nemt liv, måske med et stænk af små udfordringer, som vi kan overvinde uden alt for meget arbejde. Hvem ønsker at opleve fiasko, prøvelser eller tab og smerte? Hvem ønsker at gøre det, der er svært? Hvis vi levede det liv, vi ønskede at leve, ville vi altid komme ind på vores førstevalg af universitet, få vores drømmejob og gifte os med vores sjæleven, som vi aldrig ville skændes med. Vi ville aldrig skulle kæmpe med en kirkekaldelse, alle vores kære ville forblive trofaste mod Jesu Kristi evangelium, og alle, vi deler vores tro med, ville blive døbt inden for en uge. Vores mødre ville ikke få kræft, vores fædre ville ikke forlade os, og vores søskende ville ikke dø unge i tragiske ulykker. Vi ville ikke miste vores babyer ved en hjerteoperation, og vi ville aldrig skulle vente på Herrens timing. I forstår, hvad jeg mener. Men vi ville heller ikke udvikle en meningsfuld grad af tålmodighed, medfølelse, ydmyghed, langmodighed, venlighed, udholdenhed, disciplin, uselviskhed eller tro, håb og næstekærlighed. Vi ville vende tilbage til vor Fader i himlen i den samme tilstand, som vi var i, da vi forlod hans nærhed, fordi vi ikke have oplevet noget, der krævede forandring, udvikling eller vores fuldstændig og aldeles afhængighed af Gud.
Men vi lever ikke et selvvalgt liv i magelighed. Vi lever det liv, Gud har planlagt for vores fulde lykke og udvikling. Så I kan være forvisset om, at Guds uendelige og milde kærlighed vil bede jer om at ændre jeres liv gennem de oplevelser, som I får, både de bitre og de søde. Men han vil altid bede jer om forandring på en kærlig, opmuntrende og bekræftende måde. Lyt ikke til stemmerne i jeres hoved – de kan have været der siden jeres barndom – der fortæller jer, at I ikke kan forandre jer, at I ikke er gode nok, og at I igen vil mislykkes. Lyt kun til Helligåndens hvisken og »Guds behagelige ord … der læger den sårede sjæl«4 og bekræfter jeres umådelige værdi og Guds kærlige forsikring om, at I kan gøre det.
Når I er udmattet af livet og føler, at I ikke kan se, at der kommer noget godt ud af jeres bestræbelser på at leve retskaffent, så giv ikke op. Gå ikke på kompromis med jeres drømme og mål. Styrk jeres tro på, at det altid er værd at vente på Herrens timing.
Og når der sker noget slemt, smertefuldt og tragisk for jer, og I virkelig ikke ved, hvordan I skal overleve på den vej gennem jeres personlige Getsemane, husk da, at Kristus, den Salvede, allerede har taget jeres sygdomme på sig og båret jeres lidelser.5 Han blev knust for jeres synder, og ved hans sår bliver I helbredt.6 Han kender personligt den smerte, I lider. Han er Faderens Førstefødte, og han har som den første båret jeres lidelser i sin helhed, hvad enten de var mentale, fysiske, følelsesmæssige eller åndelige. Tvivl aldrig på hans løfter om håb og helbredelse. I er blevet skabt til et lykkeligt og rigt liv. I er af umådelige værdi, og det er Guds uendelige kærlighed for jer også.
Konklusion
Jeg glæder mig over, at I skal høre fra min mand. Jeg ønsker, at I skal vide – det har relevans for jeres alder og stadie i livet, idet I dater og bliver gift – at denne mand, som jeg elsker højt, har altid været venlig mod mig i vores 27 år lange ægteskab. Han har aldrig fået mig til at føle mig lille eller uelsket, og han har aldrig gjort grin af mig. Jeg håber, at I kan lære af det.
Jeg ønsker at udtrykke min levende tro på den levende Kristus, som »er denne verdens lys, liv og håb. Hans vej er den sti, der fører til glæde i dette liv og evigt liv i den kommende verden.«7 Dette er hans kirke, der bliver ledt af hans profet.
I Jesu Kristi hellige og frelsende navn. Amen.
© 2018 Intellectual Reserve, Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Engelsk original godkendt: 2/18. Godkendt til oversættelse: 2/18. Oversættelse af »Your Infinite Worth and God’s Infinite Love.« Danish. PD60005945 110