Klar jer gennem livet med Helligåndens ledsagelse
Verdensomspændende foredrag for Unge Voksne
Søndag den 3. maj 2020
Godaften, brødre og søstre. Jeg er så taknemlig for den sang. Den er en af mine absolutte favoritter, og den har for tiden givet mig en følelse af fred og kærlighed. Jeg ønsker også at give udtryk for min ydmyghed og kærlighed ved at være her sammen med jer i aften. Jeg kender mange mennesker verden over, og jeg føler mig meget ydmyg over de bønner, der er blevet bedt. Og jeg ønsker at sende min kærlighed til vores børnebørn, som vi ikke har set i mange måneder. Forhåbentlig lytter de og ved, hvor meget vi elsker dem.
Hvis de var her, ville de bevidne den kendsgerning, at jeg elsker vejret, alt slags vejr: Solskin, behagelige briser, snestorme, blæsevejr, tordenvejr og selv de voldsomme nordøstenstorme med gigantiske dønninger og bølger, der kammer over på stranden. Igennem de seneste 45 år har vi boet mange forskellige steder i USA og rundt om i verden, og hvert sted har haft sine vejrmæssige udfordringer. I USA var det i Midtvesten dramatiske storme med lyn og tornadoer, i det sydøstlige USA var det orkaner, i det nordøstlige USA snestorme, isslag og isstorme og i det vestlige USA varme Santa Ana-vinde og jordskælv. I Vestafrika var der skybrud og støvstorme fra harmattan, hvor det røde sand fra Sahara blæste hen over landet, i Europa var der regn, slud, sne og solskin, somme tider det alt sammen på samme dag, og i Asien mærkede vi tyfonernes styrke. Alle disse forskellige oplevelser med vejret var altid spændende for mig! Hvad kan jeg sige? Jeg elsker vejret!
Når det så er sagt, har jeg, lige så meget som jeg ser frem til at opleve Moder Natur og hendes storslåethed, dyb respekt for den kraft og mulige fare, der altid findes ved voldsomme vejrfænomener. Jeg ville aldrig risikere livet, uanset hvilken fristelse eller skønhed jeg ser i den kraft. Jeg ville aldrig bevidst vælge at placere mig selv midt på en åben mark blot for at observere et forbløffende skue af lyn; jeg ville aldrig dykke ned i et hav, mens kraftige, majestætiske bølger buldrede faretruende ind på kysten, og jeg ville ikke friste Moder Natur ved at undlade at søge tilflugt for en kommende tornado eller orkan. Jeg anerkender så afgjort min underlegenhed sammenlignet med vejrets fulde styrke, der findes omkring mig.
For mig er kraften i det skiftende vejr en vigtig metafor på livet. Når vi hver dag går ud af døren, hilses I og jeg ikke kun af ukontrollable fysiske vejrfænomener, men også af til stadighed stærke åndeligt forvitrende kræfter og fristelser. Selv om omstændighederne sandsynligvis er forskellige for jer alle, bør det få jer til at spørge: »Hvordan kan jeg bedst forberede mig på de daglige vejrforhold, der omgiver mig i mit liv?«
Det tror jeg, vi gør ved det, vores profet, præsident Russell M. Nelson, kraftigt rådede os til ved vores nylige konference, at følge »den dybsindige udtalelse, der indledte denne uddeling, [da] Gud [sagde]: ›Det er min elskede søn. Hør ham!‹ (JS–H 1:17).«1
Vi ser eller fatter måske ikke helt, hvad der måtte hvirvle mod os, over os eller bag os, eller altid kunne forudse stærke og ukendte kræfter på vej mod os, men vi kan være fortrøstningsfulde på vores daglige rejse, hvis vi »hør[er] ham«. Man hørte ofte ældste Boyd K. Packer sige: »Hvis alt, hvad du ved, er det, du ser med dine naturlige øjne og hører med dine naturlige ører, så vil du ikke vide særlig meget.«
En storslået sandhed ved det første syn er denne realitet: Hvis I udelukkende stoler på jeres eget syn og viden, vil I være særdeles begrænsede i at se det store billede omkring jer, og jeres sjæl kan være i fare. Ved en nylig generalkonference sagde præsident Nelson igen:
»Det har aldrig været mere afgørende at vide, hvordan Ånden taler til jer, end lige nu. Helligånden er Guddommens sendebud. Han vil bringe tanker til jeres sind, som Faderen og Sønnen ønsker, at I modtager. Han er Talsmanden. Han vil bringe en følelse af fred i jeres hjerte. Han vidner om sandhed og vil bekræfte, hvad der er sandt, når I hører og læser Herrens ord.
Jeg fornyer min bøn til jer om at gøre, hvad end det kræver at øge jeres åndelige evne til at modtage personlig åbenbaring.«2
For længe siden blev jeg gennem åndelig belæring omkring personlige udfordringer og svar på bønner klar over denne dybsindige realitet og sandhed: For at hjælpe os til at se og forberede os til et hvilket som helst hvirvlende uvejr eller storm gav Gud os løftet om og gaven Helligånden og personlig åbenbaring. Den er en uvurderlig gave i vores hverdag, som kan »vise [os] alt det, som [vi] skal gøre.«3
Da jeg voksede op, tænkte jeg på åbenbaring som noget, der kun var for kirkeledere eller profeter, apostle, biskopper og ældre mennesker, men bestemt ikke for mig, der var ung. I dag ved jeg bedre, og jeg bærer denne aften vidnesbyrd om, at personlig åbenbaring er en velsignelse, vi må opsøge. Når vores hjerte og sind er ydmygt, lærevilligt og åbent med tro på Jesus Kristus, får vi belæringer om sandheder og bliver vejledt af Helligånden. Nogle af jer føler måske, at I ikke er værdige til af høre Guds vejledende røst. I føler måske ligesom Laman og Lemuel, at Gud giver ikke sin røst til »kende« for jer. Tro ikke på det. Hans Ånd er til tilgængelig for alle. Ældste D. Todd Christofferson sagde for nylig: »Vi behøver ikke … et minimum af evner eller godhed, før Gud vil hjælpe – [I] kan få guddommelig hjælp hver eneste time, hver dag.«4 Gud vil møde jer der, hvor I er, uden betingelser. Jesus sagde: »Bed, så skal I få.«5 Selvfølgelig kommer himlen nærmere og bliver mere åben, når I ydmygt og ihærdigt søger at forstå og holde hans befalinger.
Jeres liv og andres vil blive velsignet, når I handler frimodigt på enhver tilskyndelse, I får fra Ånden. Må jeg fortælle om en oplevelse, der for mange år siden lærte mig denne sandhed? For mange år siden, da vores ældste datter studerede på University of Utah, blev jeg stille og roligt vækket midt om natten og fik et øjeblikkeligt og roligt indtryk om hende. Jeg var lysvågen, men følte ingen frygt – kun kærlighed til hende – men jeg fik et indtryk af, at hun kunne være i fare. Vi boede i Connecticut, og hun var i den stik modsatte side af landet i Utah. Så kom denne tanke til mig: »Ring til politiet. Spørg, om ikke de kan sende en patruljevogn for at tjekke det område, omkring hvor hun bor.« Jeg tøvede et kort øjeblik, prøvede at forstå og hørte igen stemmen: »Ring til politiet.« Så det gjorde jeg. Jeg ringede til politiet. Jeg kunne ikke rigtig forklare politimanden, hvorfor jeg ringede midt om natten, men jeg fortalte ham, at jeg virkelig ville påskønne det, hvis han kunne sende en bil ud og se på nabolaget, hvor min datter boede. Han forsikrede mig om, at det ville han, og jeg gik roligt i seng igen. Jeg vågnede næste dag og kunne knap nok huske, hvad der var sket om natten.
Adskillige dage senere, mens vi rejste til Utah, og mens vi kørte til vores hotel, hørte vi i radioen, at en mand var blevet arresteret i forbindelse med nogle overfald, der havde fundet sted ved boligerne nær University of Utahs campus. Rapporten lød, at en ung kvinde tragisk var blevet myrdet en aften den uge. Det gibbede i mig, og jeg huskede med det samme mit opkald til politiet midt om natten flere dage tidligere. Jeg har ingen anelse om, hvorvidt det overhovedet var den samme aften. Og jeg har ingen anelse om hendes kollegium var et af de huse, der blev besøgt. Selv om jeg aldrig fandt ud af, hvad der skete den nat, ved jeg, at et stille puf vækkede mig midt om natten og fik mig til at ringe om hjælp for at sikre min datters sikkerhed i det, der tilsyneladende var en utryg situation.
Livets storme kan til tider virke overvældende, men der er intet stærkere end præstedømmets kraft og Helligåndsgaven i jeres liv lige nu. Natten for sin forsoning forklarede Frelseren, at vi har fået Faderens uvurderlige gave i form af Helligånden for at bringe fred og trøst til vores sjæl, for at »lære … alt og minde jer om alt,«6 og for at »vejlede jer i hele sandheden« og »[forkynde jer,] hvad der kommer.«7 Vi har fået Helligånden for at »fylde [vores] sjæl med glæde«.8
Til tider overvælder disse velsignelser mig og gør mig ydmyg. Kan det undre nogen, at præsident Nelson opfordrer os til at gøre alt, hvad vi kan for at modtag personlig åbenbaring og høre Guds røst gennem Helligånden i vores tilværelse? Har I lagt mærke til temaet om personlig åbenbaring og råd om at genkende Åndens gaver hos jer, der er dukket op ved de sidste tre års konferencer? Jeg har, og jeg er dybt taknemlig for deres råd om at forankre vores vidnesbyrd og liv til vores egne personlige, meningsfulde og individuelle gaver af lys og sandhed.
I dagene og årene forude vil I få oplevelser, der vil tilkendegive forskellige måder, hvorpå Helligånden virker og taler i jeres tilværelse. Ignorer ikke disse indtryk. Det kan være en stille hvisken eller et blidt puf. Det kan være en følelse eller en tanke eller tilmed en direkte og tydelig vejledning. Det kan være et tilbagevendende indtryk eller navn på en person. Helligånden kommer i den grad med udgydelser af intelligens og forståelse, der oplyser vores sind. Jeg har personligt oplevet de fleste af disse tilkendegivelser og har lært, at hvis en persons navn eller ansigt bliver ved med at dukke op i mit sind, så er jeg nødt til at tage telefonen og ringe til dem. Jeg har lært at følge disse tanker og tilskyndelser, selv når jeg ikke kunne se nogen bestemt forklaring eller resultat deraf. Ånden har advaret mig om ikke at tage bestemte steder hen og at holde mig fra visse personer og aktiviteter. Denne oplevelse med at have Ånden hviske til jer og tale tilbage til jer er en oplevelse for livet. Og det sker ikke kun en gang. Det vil kræve mange gange for jer at lære at skelne det, I hører, og det, I bliver vejledt til.
Hvorfor valgte jeg at tale til jer om dette? Ligesom vi ikke helt kan se eller høre alle former for voldsomt vejr i horisonten og ikke altid er klar over alle omstændigheder lige omkring os, så vil vi ikke være beredte på livets intensitet og stormene omkring os, hvis vi kun bruger vores naturlige øjne og ører til at forstå omstændighederne. Det gør indtryk på mig, at det eneste sande sprog, vi alle må høre, kende og forstå, er Åndens sprog. Må I perfektionere dette sprog i jeres liv. Når I gør det, vil I blive I vejledt, beskyttet og løftet på alle nødvendige måder.
Kære venner, mine kære brødre og søstre, jeg er ikke lærd. Jeg er ikke mester i skrifterne. Men jeg tror. Jeg ved, at dette er den sande og levende Jesu Kristi Kirke, at åbenbaring virkelig findes, og at himlene er åbne for jer. Jeg ved, at Jesus Kristus er min Frelser. Han er jeres Frelser, og han ønsker at velsigne jer, beskytte jer, gå i forbøn for jer, vejlede jer og løfte jer. Når ingen anden forstår jer, gør han. Han forstår. Jeg beder jer indtrængende i kærlighed om, at I vender jer til Frelseren hver dag, ikke væk fra ham. Vend jer til ham med tro på de sandheder, I ved er sande. Lad ikke jeres tvivl, jeres frygt eller de ting, der holder jer vågen om natten, vende jer væk fra Helligåndens beskyttelse og kraft og vor Frelser Jesu Kristi løfter. Hver enkelt af os bliver virkelig elsket af vor himmelske Fader og af vor Frelser.
Jeg beder til, at Gud vil besvare jeres bønner mere end nogensinde og skænker jer alle de gaver fra Helligånden, som I behøver for at gå fremad i livet, og jeg siger dette med stor kærlighed til hver enkelt af jer. Der vil være ufarbare og urolige dage forude. Men jeg lover, at der vil være langt flere smukke, glædelige, fredfyldte dage med blå himmel og en varm brise, når I vender jer til ham, som har al magt over himlen og jorden.
Det siger jeg kærligt i vor Frelsers, Jesu Kristi, hellige navn. Amen.