Find fred
»Hjælp mig med ikke at føle mig så ensom.«
Molly forsøgte ikke at græde, da hun sagde farvel til sin søster, Macy. »Jeg elsker dig!« sagde Molly. Hun gav Macy et stort knus.
»Vi ses om et par måneder,« sagde Macy. Macy skulle flytte hjemmefra og gå på college. En af Mollys brødre var allerede på college. Hendes anden bror var på mission. Molly ville savne dem alle utrolig meget!
Mor klemte Mollys hånd. De så Macy køre væk. »Vi kommer til at savne hende,« sagde mor. Hun havde tårer i øjnene.
Molly gik ind i huset igen. Hun gik hen til Macys tomme værelse og lukkede døren. Så satte hun sig på Macys seng og begyndte at græde.
Nogen bankede på døren. Mor og far kom ind. De krammede Molly. De satte sig alle på Macys seng sammen, indtil Molly holdt op med at græde.
»Jeg ved, du er ked af, at Macy er rejst,« sagde far. »Hvorfor beder vi ikke en familiebøn sammen? Vi kan bede vor himmelske Fader om at hjælpe os med at få det bedre. Vil du ikke nok bede, Molly?«
»Okay.« Molly bøjede hovedet. »Himmelske Fader, vi takker dig for alle i vores familie – for Will, Parker, Macy, mig og mor og far. Vi takker dig for, at vi kan være en familie for evigt. Hjælp os med at få det godt igen. Og hjælp mig med ikke at føle mig så ensom.«
Molly savnede at tale med Macy ved sengetid. Men hun vidste, at vor himmelske Fader hørte hendes bønner. Hun vidste, at han ville hjælpe hende med at få det godt igen.
Næste morgen var Mollys hus så stille! Hun savnede at grine sammen med Macy, når de gjorde sig klar til at tage i skole. Hun savnede at spise morgenmad sammen og snakke. Nogle gange fortalte Macy hende om, hvad hun var i gang med at lære til seminar. Molly følte sig altid fredfyldt, når de talte om evangeliet.
Det var det! Molly fik en idé.
Molly gjorde sig klar til at tage i skole. Så fandt hun mor.
»Hej, søde.« Mor gav hende et kram. »Er du klar til at tage i skole?«
»Kan vi læse en konferencetale sammen, før jeg skal gå?« spurgte Molly. »Jeg tror, det vil hjælpe mig med at få det bedre.«
Mor smilede. »Det er en god idé!«
De skiftedes til at læse en generalkonferencetale om trøst. Molly kunne lide at være sammen med mor. Det føltes godt at læse talen sammen med hende.
Da de var færdige, smilede Molly. »Lad os gøre det igen!«
Hun savnede stadig Macy, Will og Parker. Men hun følte sig lidt mindre ensom. Hendes bøn var blevet besvaret! Hun kunne være sammen med sine forældre. Og profeternes ord kunne hjælpe hende til at finde fred.
Illustrationer: Liz Brizzi