2023
Hold hans løfte
Marts 2023


»Hold hans løfte«, Lille Liahona, mar. 2023, s. 10-11.

Hold hans løfte

Jeg løj lige for far. Hvad nu?

Denne historie fandt sted i Ghana.

Billede
En dreng bliver døbt

»Kun seks dage til min dåb!« sagde Happiness. Dagen var næsten kommet!

»Er du klar?« spurgte far.

»Det tror jeg,« sagde Happiness.

»Når du bliver døbt, indgår du en pagt,« sagde far. »Kan du huske, hvad det betyder?«

»Det er et løfte, ikke?«

Far nikkede. »Ja! Du lover at følge Jesus Kristus og holde buddene. Vor himmelske Fader lover at velsigne og hjælpe dig.«

Happiness smilede. Han vidste, at det var et vigtigt løfte. Han glædede sig til det!

Endelig kom dagen, hvor han skulle døbes. Happiness skiftede til hvidt tøj. To andre børn blev også døbt. De så alle på, mens vandet fyldte dåbsbassinet.

Da det var hans tur, trådte Happiness og far ned i dåbsbassinet. Far udtalte dåbsbønnen. Så satte Happiness fingrene for næsen, og far sænkede ham helt ned under vandet.

Da han kom op igen, havde Happiness det så godt indeni! Han ønskede at holde sit løfte om at følge Jesus. Han ønskede at føle denne renhed og lykke for evigt. Han ønskede aldrig at træffe et forkert valg igen.

Nogle få dage senere vågnede Happiness og tændte for vandvarmeren, så han kunne tage et bad. Det tog lang tid for vandet at varme op. Så Happiness tændte fjernsynet. Han ville gerne se tegnefilm, mens han ventede.

Happiness lo, da han så de talende dyr på skærmen. Det var så sjovt! Snart glemte han alt om vandvarmeren.

En time senere gik far ind i værelset. »Hvor længe har vandvarmeren været tændt?« spurgte han.

Happiness så op. Han havde set fjernsyn meget længere, end han havde tænkt sig!

»Ikke så længe,« sagde Happiness. »Bare nogle få minutter.« Han slukkede for fjernsynet og løb hen for at tage sit bad.

Men resten af dagen havde Happiness det dårligt indeni. Efter sin dåb havde han ønsket aldrig at træffe et forkert valg. Men han havde lige løjet for far!

Billede
Dreng med hånden på hovedet

Happiness sukkede. Han vidste, hvad han måtte gøre.

»Hej far,« sagde Happiness. »Jeg fortalte en løgn. Jeg lod vandvarmeren være tændt i lang tid, men det var ikke med vilje. Undskyld.«

»Det er okay. Tak, fordi du fortalte mig det,« sagde far.

»Jeg har det rigtig dårligt, fordi jeg brød mit dåbsløfte,« sagde Happiness.

Far satte sig ned med Happiness på sofaen. »Da du blev døbt, lovede du ikke at være fuldkommen. Du lovede virkelig at prøve at følge Jesus.«

Happiness nikkede. Det fik han det lidt bedre af.

»Og ved du, hvad du kan gøre, når du træffer et forkert valg?« spurgte far.

»Omvende mig?« sagde Happiness.

»Det er rigtigt! Når vi omvender os, tilgiver vor himmelske Fader os. Så kan vi være lige så rene, som vi var den dag, vi blev døbt. Omvendelse er en del af at holde dit dåbsløfte.«

Happiness smilede. »Jeg vil bede vor himmelske Fader om at tilgive mig.« Han var glad for, at han kunne holde sit dåbsløfte.

Billede
En dreng beder på sine knæ
Billede
Pdf-udgave af beretning

Illustrationer: Macky Pamintuan

Udskriv