»Nedtælling til jul«, Vores Ven, dec. 2023, s. 10-11.
Nedtælling til jul
Mathis’ yndlingstradition var at tænde stearinlys til jul.
Denne historie fandt sted i Tyskland.
»Mathis! Emilian!« råbte mor. »Det er tid til at tænde lysene på kransen.«
Mathis lagde sin bog fra sig og løb ind i stuen. Hans lillebror, Emilian, fulgte efter ham.
Der var mange ting, Mathis kunne lide ved julen. Han kunne godt lide at lave Lebkuchen. Han kunne godt lide at pynte træet. Men hans yndlingsdel var at tænde adventslys for at blive klar til jul.
Lysene sad på noget de kaldte for en adventskrans. Kransen bestod af grønne grene med fire røde stearinlys. I Tyskland tænder folk lys hver søndag i måneden før juleaften. Den første uge tænder man et lys. Ugen efter tænder man to. Den tredje tænder man tre. Søndagen inden juleaften tænder man alle fire.
Mathis så far hjælpe Emilian med at tænde to stearinlys. De lysende luer var opmuntrende.
»Mor, hvad betyder advent?« spurgte Mathis.
»Advent er tiden op til jul,« sagde mor. »Lysene hjælper os med at tælle dagene til jul. Og det gør vores adventskalendere også!«
Mor rakte ud efter det smukke træhus på toppen af bogreolen. Hun stillede det på bordet. Mathis blev begejstret for bare at se det.
De havde to adventskalendere i år. Det var ikke almindelige kalendere. Det var to særlige slags, der kun var til jul! Den første var det lille træhus med 24 døre – en til hver dag før jul.
»Det er din tur til at åbne en dør!« sagde mor.
Mathis smilede og åbnede dagens dør. Der var to små stearinlys indeni! Han gav Emilian et.
»Som du ved,« sagde far, »betyder advent også, at nogen eller noget vigtigt kommer. Kan du huske, hvis komme vi fejrer til jul?«
»Jesus!« sagde Mathis og Emilian på samme tid.
Mor nikkede. »Folk ventede tusinder af år på, at Jesus Kristus skulle komme. Vi fejrer hans fødsel i julen. Og en dag vil han komme til jorden igen.«
Mathis forestillede sig, hvordan det vil være, når Jesus kommer igen. Det gav ham en varm følelse indeni.
»Åbn den anden kalender, Mathis!« sagde Emilian.
»Okay!« Mathis rakte ud efter den anden kalender. Oma (bedstemor) havde lavet den særligt til dem. Det var en bøjle med 24 lange bånd, der hang på den. På hvert bånd, var der bundet et stykke papir med et skriftsted om Jesus Kristus. Hver dag inden jul fik de lov til at læse et nyt skriftsted om Jesus.
Mathis tog det næste stykke papir fra et bånd. »Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket,« læste han. »I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.«*
Mathis følte fred, da han og hans familie så lysenes skær. Om to uger ville de tænde alle fire stearinlys, og ventetiden til jul ville være forbi! Men Mathis vidste, at julen ikke var det eneste, de ventede på. De ventede på, at Jesus Kristus skulle komme.