»Krybbespil«, Vores Ven, dec. 2023, s. 26-27.
Krybbespil
Brug dette manuskript til at fortælle historien om Jesu Kristi fødsel.
Oplæser: En aften i Betlehem havde Maria og Josef brug for et sted at bo. Maria skulle føde et barn. Hendes barn skulle være Jesus Kristus, verdens Frelser.
[Josef og Maria går hen til værten på herberget].
Josef: Vær sød at hjælpe os. Vi har brug for et trygt sted at overnatte.
Værten: Vi har ikke plads. Men hvis I har lyst, kan I være i stalden sammen med dyrene.
[Josef og Maria går hen til stalden].
Oplæser: Maria fødte Jesusbarnet i stalden.
[Maria holder Jesusbarnet].
Oplæser: På nogle nærliggende marker vogtede nogle hyrder deres får.
[Hyrder står ved får].
Oplæser: En engel kom til hyrderne. Til at begynde med blev hyrderne bange.
[Englen kommer hen til hyrderne].
Engel: Frygt ikke. I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.
Oplæser: Englen fortalte hyrderne, at de ville finde Jesusbarnet liggende i en krybbe. Mange flere engle kom og sang. Så gik hyrderne hen til stalden i Betlehem.
[Hyrder går hen til Maria, Josef og Jesusbarnet].
Hyrde: Han er vor Frelser. Det må vi fortælle til alle!
[Hyrderne forlader Maria, Josef og Jesusbarnet].
Oplæser: De vise mænd lærte også om Jesusbarnet. De fulgte en stjerne for at finde ham.
[Oplæseren holder stjernen højt op. De vise mænd følger stjernen til Maria, Josef og Jesusbarnet].
Oplæser: De vise mænd tilbad Jesus.
Vis mand: I skrifterne står der, at han ville komme en dag. Vi bringer gaver til vores konge.
Oplæser: Denne jul kan vi også give Jesus en gave. Vi kan elske ham. Vi kan tjene andre. Vi kan dele hans lys med verden!