»Mere tid med Max«, Vores Ven, marts 2024, s. 42.
Skrevet af jer
Mere tid med Max
Engang tog jeg på campingtur ved stranden med min familie, nogle få venner og min hund, Max. Vi svømmede og legede hele dagen. Så så vi fyrværkeri, da det blev mørkt. Vi havde alle en fantastisk tid.
Da fyrværkeriet sluttede, ledte jeg efter Max. Men han var væk. Jeg gik i panik og råbte, at Max var væk. Da tårerne løb ned ad mit ansigt, ledte vi alle efter ham i skoven. Jeg følte en sagte stemme sige, at jeg skulle bede, så det gjorde jeg. Men hele min krop føltes som slatten spaghetti, og jeg var bange for, hvad der var sket med Max.
Vi fandt ham ikke, så vi gik tilbage til vores telt. Jeg blev ved med at bede i mit hoved, men jeg begyndte at miste håbet. Jeg græd mig selv i søvn.
Nogle få timer senere vækkede mine forældre mig. Max sad lige ved siden af mig! Mine forældre havde hørt lyden af Max’ halsbånd, der raslede uden for vores telt. Jeg holdt ham tæt og takkede Gud for at besvare mine bønner.
Tre år senere kom Max til skade med sin ryg og havde mange smerter. Han kunne ikke blive helbredt, så vi var nødt til at sige farvel. Vor himmelske Fader trøstede mig og gav mig fred. Helligånden mindede mig om, at vi næsten havde mistet Max for tre år siden, men Gud hjalp os med at finde ham. Jeg er taknemmelig for, at han gav os mere tid til at elske Max.
Jeg ved, at Gud besvarer bønner og trøster os i vores prøvelser. Jesu Kristi forsoning er for alle. Jeg er så taknemmelig for det, som Jesus Kristus og vor himmelske Fader har gjort for min familie og mig.
Illustration: Camarie Brunson