»Et godt eksempel«, Vores ven, marts 2024, s. 32.
Fra ven til ven
Et godt eksempel
Fra et interview med Haley Yancey.
Jeg var ikke medlem af Kirken som barn. Det var først, da jeg blev voksen og forretningsmand, jeg blev døbt.
Min far var også forretningsmand. Han var meget bekymret, da jeg blev medlem af Kirken. Han sagde: »Du drikker ikke længere alkohol. Det bliver svært på møder, hvor alle drikker sammen.«
Men jeg var ikke bekymret. Jeg besluttede, at når nogen tilbød mig alkohol, så ville jeg sige »Nej, tak.« Og så ville jeg bestille noget andet.
Årene gik, og jeg gjorde dette mange gange. Efter et stykke tid bemærkede mine kolleger det. Hvis jeg blev tilbudt alkohol, sagde de: »Mathias drikker ikke. Hent noget andet til ham.« Flere og flere af dem stoppede også med at bestille alkohol. »Jeg vil heller ikke have noget,« sagde de.
En gang kom nogle besøgende til et møde. De var de eneste, der drak alkohol.
De spurgte mig: »Hvorfor er der ikke nogen, der drikker alkohol? Er de alle medlemmer af din kirke?«
»Nej,« sagde jeg.
Jeg prædikede ikke for mine kolleger om visdomsordet. Jeg holdt bare fast i min tro, og de lagde mærke til mit eksempel.
I kan også være et godt eksempel. Andre vil lægge mærke til det, når I vælger det rette. I kan hjælpe dem ved ganske enkelt at efterleve evangeliet.