Vores Ven
Rollespil over skrifterne
Juli 2024


»Rollespil over skrifterne«, Vores Ven, juli 2024, s. 14-15.

Rollespil over skrifterne

»Hvad nu, hvis vi fandt søndagskassen frem?« spurgte Jonny.

Denne historie fandt sted i USA.

»Jeg keder mig.« Jonny lå på stuegulvet.

Hans søster Jenna stirrede ud ad vinduet. »Der er ikke noget at lave,« sagde hun.

Jonny kiggede op i loftet. Hvorfor føltes søndage bare ikke spor sjove?

Så kom han i tanke om noget. »Hvad nu, hvis vi fandt søndagskassen frem?« spurgte Jonny. Søndagskassen var en særlig kasse fyldt med spil, som man kunne spille om søndagen.

Jennas ansigt lyser op i et smil. »Det lyder sjovt.«

Dreng og pige tager et spil ud af en kasse

Jonny og Jenna skyndte sig ind på mors værelse. De slæbte den store kasse ind i stuen.

»Hvad skal vi starte med?« spurgte Jonny. Han åbnede kassen og trak nogle billedbøger og et kortspil op.

»Lad os spille vendespillet Skriftens helte,« sagde Jenna.

Spillet havde kort med billeder af profeter fra Mormons Bog. Jenna lagde kortene på gulvet med billedsiden nedad. De skiftedes til at vælge kort og forsøge at finde dem, der passede sammen.

Jonny vendte to forskellige kort med hærføreren Moroni på. »Jeg fandt et par!« råbte han.

»Også mig!« Jenna holdt to kort op med et billede Sarija.

Jonny og Jenna spillede et par runder mere. Det var sjovt at tænke på deres yndlingshistorier fra Mormons Bog.

Efter et stykke tid sagde Jenna: »Lad os lave noget andet.«

»Okay. Lad os genskabe en af vores yndlingshistorier fra skifterne. Vi laver et rollespil over en historie fra skrifterne!« Jonny begyndte at samle kortene sammen.

»Helt sikkert!« Jenna hjalp med at samle spillet op og lægge det væk.

Jonny gravede i kassen, indtil han fandt noget af udklædningstøjet. Han fandt en dunet brun kåbe frem og tog den på. »Jeg er lamanitten Samuel!« Han sprang op på en stol og agerede Samuel, der prædikede på bymuren.

Jenna åbnede den illustrerede udgave af Mormons Bog. Hun bladrede gennem siderne, indtil hun kom til historien om lamanitten Samuel. Hun læste den højt, mens Jonny opførte historien.

Børnene øvede historien et par gange. Jonny følte sig varm og glad indeni. Det føltes godt at mindes de profeter, der lærte os om Jesus Kristus.

Da de følte sig klar, løb Jonny ud for at hente mor, far og deres yngre søster, Makenna. »Kom og se vores skuespil.«

Jenna stod midt i rummet med armene bredt ud til siden. »Velkommen til vores rollespil. I dag præsenterer vi historien om … lamanitten Samuel.«

Så begyndte hun historien. »For længe siden kom en profet ved navn Samuel for at undervise nefitterne …«

Det var Jonnys del, og han stod rank på stolen. Han talte med en høj røst. »Jeg er Samuel, og vor himmelske Fader ønsker, at I træffer gode valg. Hold op med at gøre ting, der er forkerte. Fordi om fem år bliver Jesus Kristus født.«

Dreng og pige i badekåber, med dreng, der står på en stol

»Guds kraft var med Samuel,« sagde Jenna. Hun fortalte historien færdig. Da den var ovre, klappede mor, far og Makenna.

»Det var fantastisk!« sagde mor.

Jonny og Jenna bukkede. De var begge et stort smil.

»Lad os lave endnu et skuespil,« sagde Jonny.

»Vi vil meget gerne se et mere,« sagde mor. Makenna klappede og smilede.

Jenna og Jonny skyndte sig tilbage til søndagskassen for at finde mere udklædningstøj.

»Søndag er sjov! Jeg kan lide at lære om skrifterne,« sagde Jenna.

»Og Jesus.« Jonny smilede, da han fandt endnu en udklædning. Søndag var virkelig en særlig dag!

PDF-udgave af historien

Illustrationer: Shawna J.C. Tenney