Vores Ven
Julia og jordskælvet
August 2024


»Julia og jordskælvet«, Vores Ven, august 2024, s. 4-5.

Julia og jordskælvet

Det var midt om natten, og Julias værelse rystede.

Denne historie fandt sted i Italien.

»Julia! Marco! Kom ned til hjemmeaften!« kaldte mor op ad trappen.

»Kommer!« råbte Julia tilbage.

Hun kom nedenunder. Efter bønnen bemærkede Julia, at hendes forældre havde fundet rygsække, mad, vand og andre forsyninger frem.

»Hvad er det til?« spurgte Julia.

»Vi skal lave noget vigtigt til hjemmeaften,« sagde far. »Der har været nogle små jordskælv for nylig. Vi vil gerne være forberedt, hvis der kommer et større et. Vi skal pakke tasker til en nødsituation.«

Julia kiggede på sin bror, Marco. Hun var bekymret. Hun havde før mærket de små rystelser. Men tanken om et stort jordskælv skræmte hende.

Mor tog Julias hånd. »Bare rolig. Vi gør vores bedste for at forberede os, og Herren vil hjælpe os. Lad os læse nogle skriftsteder, før vi pakker taskerne.«

Hendes forældre læste en historie fra 3 Nefi for dem. Der var en kraftig storm med brande og jordskælv, før Jesus Kristus besøgte det amerikanske kontinent. Folket var bange og triste. Men Jesus sagde, at han ville helbrede og trøste dem, der kom til ham.

»Jesus Kristus velsignede hver af de små børn«, sagde far. »Han kender og elsker jer begge to, ligesom han elskede dem.«

Skrifterne fik Julia til at føle sig rolig og fredfyldt. Hun havde tro på, at vor himmelske Fader ville beskytte hende og hendes familie.

Da de pakkede taskerne, fortalte mor dem, hvad de skulle gøre i tilfælde af et jordskælv. »Læg jer ned i et åbent område eller under et solidt bord. Dæk så hoved og hals med hænderne. Bliv hvor I er, indtil rystelserne stopper.«

Julia øvede sig i at gøre, som mor havde sagt. Hun var glad for, at de var forberedte. Hvis der skulle komme et jordskælv, så ville de have det, de havde brug for.

Et par uger senere følte Julia sit værelse ryste midt om natten. Hun satte sig op i sengen. Værelset rystede stadig. Det var et jordskælv!

Først blev hun bange. Men så kiggede hun på sit eksemplar af Mormons Bog, der lå på sengebordet. Hun tænkte på, hvordan Jesus Kristus havde lovet at trøste folk på det amerikanske kontinent. Pludselig skyllede en følelse af ro ind over hende.

Julia huskede på det, hendes mor havde sagt, hun skulle gøre. Hun krøb sammen under sit skrivebord og dækkede sit hoved og sin hals med hænderne. Da rystelserne stoppede, løb hun hen til sine forældres soveværelse.

Pige sidder sammenkrøbet under sit skrivebord med en tankeboble med Mormons Bog

»Er du okay?« spurgte mor. Hendes forældre holdt Julia og Marco tæt ind til sig. Marco gav hende også et knus.

»Ja, jeg er okay! Jeg vidste, hvad jeg skulle gøre,« sagde Julia. Men så lagde hun mærke til tårerne på sin brors ansigt. Han var bange, ligesom hun selv havde været.

Jeg ved, hvad der kan hjælpe ham, tænkte hun. Julia hentede sit eksemplar af Mormons Bog og fandt et billede af Frelseren.

»Se, Marco. Jesus kan trøste os, selv når vi er bange.« Julia gav sin bror et knus. »Alt skal nok blive godt.«

Familiekram
PDF-udgave af historien

Illustrationer: Mariona Cabassa