»Den bedste gave af dem allesammen«, Vores Ven, december 2024, s. 36-37.

Den bedste gave af dem allesammen

Justina McCandless

(Baseret på en virkelig hændelse)

Jessica spekulerede på, om Josef og Maria følte sig fortabte og alene, som hun følte sig lige nu.

Denne historie fandt sted i USA.

Jessica sad nervøst i bilen på vej til sin moster og onkels menighed. Der var kun nogle få dage til jul, men hun havde ikke lyst til at fejre julen.

Tidligere på ugen havde der været brand i hendes hus. Alle var uskadte, men deres hjem var beskadiget. Mange af deres ting blev ødelagt. Jessica og hendes mor, bror og to søstre var flyttet ind hos hendes moster og onkel, indtil deres hus kunne blive ordnet.

Jessicas moster smilede til hende. »Jeg ved, at du får det rigtigt sjovt i vores Primary,« sagde hun.

Det var Jessica ikke så sikker på. Hun var nervøs for at skulle til en ny Primary. Jeg kommer ikke til at kende nogen, tænkte hun. Vil de være søde mod mig?

Jessica prøvede ikke at tænke på branden, da hun gik ind i Primary. Hun holdt sin lille fætter Sam i hånden og hjalp ham med at finde hans plads. I Primary sang de julesange om Jesus. Jessica tænkte på, hvordan Josef og Maria var væk fra deres hjem, da Jesus blev født. Hun spekulerede på, om de følte sig fortabte og alene, som hun følte sig lige nu.

Da det blev tid til undervisningen, blev Jessica endnu mere nervøs. En anden pige smilede til hende. »Hej, jeg hedder Anna. Kunne du tænke dig at sidde ved siden af mig i klassen?«

Jessica smilede tilbage. »Ja da.«

I klassen læste de i skrifterne om, da Jesus Kristus blev født. Læreren, søster Rios, sagde, at Frelseren var vor himmelske Faders største gave til verden. »For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne Søn.«^* læste hun for klassen.

Jessica havde aldrig tænkt på Jesus som en gave før. Hun tænkte på deres julegaver, der var blevet ødelagt i branden. Hun elskede at få gaver og var ked af, at hendes var væk. Men hun elskede Jesus endnu mere og vidste, at han aldrig ville gå sin vej.

Da klassen var slut, tog søster Rios nogle små kasser op af sin taske. De holdt hver især en lille udskæring af Jesusbarnet.

»Jeg har en gave til jer allesammen.« Søster Rios begyndte at dele kasserne ud. »Den kan hjælpe jer til at huske, at Gud elsker jer så højt, at han sendte sin Søn for at hjælpe jer.« Så kiggede hun på Jessica. »Jessica, jeg er virkelig ked af det. Jeg har ikke en til dig.« Jeg vidste ikke, at du ville være her.«

Jessica så ned på sine hænder og prøvede ikke at græde. Hun vidste heller ikke, at hun ville være her. Hun ville ønske, at hun kunne være i sit eget hjem, i sin egen primaryklasse til jul.

I det samme var der en, der lagde en kasse i hendes skød. Hun så op og så Anna smile til hende. »Glædelig jul! Du må gerne få min.«

Jessica rørte forsigtigt ved det lille Jesusbarn. »Tak! Glædelig jul til dig også!«

Efter kirke gav mor hende et knus. »Hvordan gik det i Primary?« spurgte hun.

»Godt! Jeg fik den her i gave.« Jessica smilede. »Og jeg lærte, at Jesus er den bedste af alle gaver.«