»Julelys til juleaften«, Vores Ven, december 2024, s. 4-5.
Julelys til juleaften
Hele kirkegården blinkede, som om den var fuld af stjerner.
Denne historie fandt sted i Finland.
Joska og hans familie gik stille gennem sneen. Det var juleaften, og de var i gang med en af deres yndlingstraditioner. Hvert år besøger folk i Finland kirkegården for at tænde lys på deres kæres grave.
En masse skinnende stearinlys glitrede i mørket. Selvom det var koldt, fik de kirkegården til at føles hyggelig og fredfyldt.
Joskas forældre førte dem hen til en grav. »Hvem er det?« spurgte hans lillesøster, Aasa.
»Det er min grandmorbror,« sagde mor.
Turo, Joskas storebror, pegede på datoerne på stenen. »Han blev født for over hundrede år siden!«
»Ja. Men han er stadig en del af vores familie.« Mor trak et lys frem. »Har du lyst til at tænde det, Joska?«
Joska nikkede og tændte lyset. Så satte han forsigtigt et metallåg med huller i ovenpå. Det ville forhindre vinden i at blæse flammen ud. Han satte lyset på jorden foran graven. Det bløde, skinnende lys så smukt ud.
De gik hen til det næste familiegravsted. Joska holdt Aasas hånd, mens de gik.
»Hvorfor tænder vi lys på gravene?« spurgte hun.
»Fordi det er vigtigt at huske vores familiemedlemmer,« sagde han.
»Selvom de levede for hundrede år siden?« spurgte Aasa.
»Ja,« sagde far. »Alle vores mostre, fastre, morbrødre, farbrødre, fætre og kusiner og bedsteforældre er en del af vores familie. Vi er alle én stor familie på grund af Jesus Kristus.«
Mor fandt endnu et lys frem. Turo hjalp Aasa med at tænde det.
»Men hvorfor tænder vi lysene i julen?« spurgte Aasa.
Joska tænkte over det et øjeblik. De kunne jo tænde lys på kirkegården enhver anden dag. Hvorfor juleaften?
»Måske fordi Jesus er verdens lys,« sagde Joska.
Mor smilede. »Det er et rigtig godt svar. »Jeg tror, at du har ret.« Hun hjalp Aasa med at sætte sit lys i sneen ved siden af graven. »Det er på grund af Jesus Kristus, at vi kan være sammen med vores familie for evigt. Og fordi han opstod igen, vil vi også allesammen leve igen.«
De gik alle et skridt tilbage for at se på lysene. Hele kirkegården blinkede, som om den var fuld af stjerner.
Joska følte sig varm om hjertet, da de gik tilbage til bilen. Når de kom hjem, skulle de åbne gaver og spille spil. Men lige nu var Joska glad for, at han kunne nyde denne stille stund med sin familie. Han ville altid være taknemlig for Jesu lys.
Illustration: Flavio Remontti