»Omvendelse til Guds vilje«, Til styrke for de unge, maj 2022.
Mødet lørdag eftermiddag
Omvendelse til Guds vilje
Uddrag
Gennem livslang tjeneste og åndelige oplevelser har jeg lært, at sand omvendelse er resultatet af en bevidst accept af Guds vilje, og at vi kan blive vejledt af Helligånden i vores handlinger …
Hvilke forpligtelser følger af omvendelse? …
Frelseren indbyder os nådigt til at være hans røst og hans hænder. Frelserens kærlighed vil være vores vejledende lys. Frelseren lærte sine disciple: »Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple« (Matt 28:19). Og til Joseph Smith erklærede han: »Forkynd mit evangelium for hver skabning, som ikke har modtaget det« (L&P 112:28) …
For at Frelserens befaling om at fortælle andre om evangeliet kan blive en del af, hvem vi er, er vi nødt til at blive omvendt til Guds vilje; vi er nødt til at elske vores næste, fortælle om Jesu Kristi gengivne evangelium og indbyde alle til at komme og se …
Vores personlige omvendelse omfatter ansvaret for at fortælle verden om Jesu Kristi evangelium.
Velsignelserne ved at fortælle andre om evangeliet omfatter at øge vores omvendelse til Guds vilje og at lade Gud råde i vores liv. Vi velsigner andre til at opleve en »mægtig forandring« i hjertet (Alma 5:14). Der er i sandhed evig glæde i at hjælpe med at bringe sjæle til Kristus. At arbejde for ens egen og andres omvendelse er den ædle opgave.