»Vi er Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige« , Til styrke for de unge, maj 2022.
Mødet lørdag formiddag
Vi er Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige
Uddrag
Efter at have modtaget invitationen »kom og se« (Joh 1:46) trådte jeg for første gang ind i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i en alder af 26 år. Jeg var kort forinden blevet skilt fra min første mand. Jeg havde en treårig søn. Og jeg følte mig magtesløs af frygt. Da jeg trådte ind i kirkebygningen, blev jeg fyldt med varme, da jeg mærkede troen og glæden hos de mennesker, der omgav mig …
Mine Kristi meddisciple, lad os ikke undervurdere det vidunderlige arbejde, som Herren gør gennem os, hans kirke, på trods af vores mangler. Nogle gange er vi dem, der giver, og nogle gange er vi dem, der modtager, men vi er alle én familie i Kristus …
Kirken er mere end bygningerne og den kirkelige struktur; Kirken er os, medlemmerne. Vi er Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, med Kristus i spidsen og profeten som hans talerør …
Vores mål i hans rige bør være at føre hinanden til Kristus …
Fra en lille dreng, der betaler tiende i tro, til en enlig mor, der har brug for Herrens styrkende nåde, til en far, der kæmper for at forsørge sin familie, til vores forfædre, der har brug for frelsens og ophøjelsens ordinancer, til hver enkelt af os, der fornyer vores pagter med Gud hver uge, alle har vi brug for hinanden, og vi kan bringe hinanden til Frelserens forløsende helbredelse.