2022
Yder omsorg med Mormons Bog
Oktober 2022


»Yder omsorg med Mormons Bog«, Til styrke for de unge, okt. 2022.

Temaet og mig

Yder omsorg med Mormons Bog

Jeg stræber efter at yde omsorg for andre i hans hellige navn.

ung kvinde

Da jeg var yngre, fik jeg en ven, der ikke var medlem af Kirken. Hun og hendes familie var blevet inviteret med i kirke før, men de var ikke interesserede. Jeg bad en bøn om det og følte, at jeg skulle tage hjem til dem og give dem et eksemplar af Mormons Bog.

Den næste dag gav jeg min ven og hendes familie en Mormons Bog og spurgte, om de var villige til at læse bare ét kapitel. Jeg gik hjem og fortalte min mor, at jeg ikke var sikker på, om de ville gøre det. Efter et stykke tid spurgte min ven, om jeg ville overnatte hos hende. Mens jeg var der, sagde hendes familie, at de havde læst lidt af Mormons Bog, men de følte ikke, at det var det rigtige tidspunkt at lære mere om Kirken.

Ved aftensmaden spurgte min vens far, hvad medlemmer af Kirken normalt gjorde, inden de spiste. Jeg forklarede, at vi velsigner maden. Han spurgte, om jeg ville være villig til at bede og velsigne den. Jeg blev overrasket! Men jeg glædede mig også over, at kunne dele det, jeg troede på. De takkede mig for min bøn, og min ven sagde, at hun havde følt noget, da jeg bad, der fik hende til at få det godt indeni. I løbet af aftensmaden talte vi om bøn og flere ting, jeg tror på.

Næste morgen ved morgenmaden bad min vens far en bøn for at velsigne maden. Han nævnte så, at han også havde bedt inden sengetid aftenen før.

Selvom de ikke har tilsluttet sig Kirken, holder jeg stadig kontakten med dem og besvarer deres spørgsmål om Kirken og opfordrer dem til at læse Mormons Bog.

Jeg er glad for, at jeg kunne være missionær og hjælpe dem til at føle Ånden. Jeg ved, at jeg ved at drage omsorg for dem og hjælpe dem til at føle Ånden, har hjulpet dem til at komme Kristus nærmere.

Forfatteren bor i Idaho i USA.