Jeg tror, at jeg skal være ærlig og pålidelig

Ann M. Dibb

Andenrådgiver i Unge Pigers hovedpræsidentskab

At være pålidelig mod vore overbevisninger – selv når det ikke er populært, nemt eller sjovt – holder os i sikkerhed på den sti, der fører til evigt liv med vor himmelske Fader.

Mine kære unge piger, det er et storslået privilegium og mulighed for mig i aften at stå her foran jer. I er et inspirerende og smukt syn.

Den trettende trosartikel er GUF’s tema i 2011. Når jeg har deltaget i ungdomskonferencer og nadvermøder i år, har jeg hørt unge mænd og unge piger fortælle, hvad den trettende trosartikel betyder for dem, og hvordan de anvender den i deres liv. Der er mange, som ved, at det er den sidste trosartikel, den længste, den sværeste at huske udenad og den trosartikel, som de håber, at biskoppen ikke beder dem om at fremsige. Mange af jer forstår dog også, at den trettende trosartikel er meget mere end det.

Den trettende trosartikel er en retningslinje for retskaffen, kristen levevis. Forestil jer et øjeblik, hvordan verden ville være, hvis alle valgte at efterleve den lærdom, der findes i den trettende trosartikel: »Vi tror, at vi skal være ærlige, pålidelige, kyske, velgørende, dydige, og at vi skal gøre godt mod alle mennesker; faktisk kan vi sige, at vi følger Paulus’ formaning: Vi tror alt, vi håber alt, vi har udholdt meget og håber at kunne udholde alt. Hvis noget er dydigt, elskeligt, værd at tale godt om eller rosværdigt, så tragter vi efter det.«

Ved den første konferencetale, som præsident Thomas S. Monson holdt som profet ved mødet søndag formiddag, citerede han Paulus i Fil 4:8, som inspirerede mange af de principper, der findes i den trettende trosartikel. Præsident Monson anerkendte de udfordrende tider, som vi lever i og gav opmuntring. Han sagde: »På denne til tider vaklende rejse gennem livet på jorden må vi … følge apostlen Paulus’ råd, som vil hjælpe os til at holde os i sikkerhed og på rette kurs.«¹

I aften vil jeg fokusere på to tæt relaterede principper i den trettende trosartikel, som afgjort hjælper til at »holde os i sikkerhed og på rette kurs«. Jeg har et stærkt vidnesbyrd om og forpligtelse til de vigtige principper om at være ærlig og pålidelig.

For det første: »[Jeg] tror, at [jeg] skal være [ærlig].« Hvad vil det sige at være ærlig? I hæftet Tro mod sandheden står der: »At være ærlig betyder altid at være oprigtig, sanddru og uden bedrag.«² Det er en befaling fra Gud at være ærlig,³ og »fuldstændig ærlighed er nødvendig for vores frelse«.⁴

Præsident Howard W. Hunter forklarede, at vi må være villige til at være fuldstændig ærlige. Han sagde:

»For adskillige år siden hang der nogle plakater i vore kirkebygningers forhal med titlen: ›Vær ærlig over for dig selv.‹ De fleste af dem angik de små hverdagsting. Det er dér, hvor ærlighedsprincippet bliver dyrket.

Der er nogle mennesker, som indrømmer, at det er umoralsk at være uærlig omkring de store ting, men som alligevel mener, at det er tilladt at være uærlig omkring de mindre vigtige ting. Er der virkelig forskel på uærlighed om 1000 $ eller det, der omhandler 10 cent? … Findes der virkelig grader af uærlighed, afhængig af om genstanden er stor eller lille?«

Præsident Hunter fortsætter: »Hvis vi vil have Mesteren og Helligåndens ledsagelse, må vi være ærlige over for os selv, ærlige over for Gud og vore medmennesker. Dette resulterer i sand glæde.«⁵

Når vi er ærlige i alt, stort som småt, oplever vi fred i sindet og en ren samvittighed. Vore forhold bliver beriget, fordi de er baseret på tillid. Og den største velsignelse, der kommer af at være ærlig, er, at vi er i stand til at have Helligåndens ledsagelse.

Jeg vil gerne fortælle en historie, som har styrket min forpligtelse til at være ærlig i alt:

»En mand gik en aften hen for at stjæle majs fra sin nabos mark. Han tog sin lille dreng med sig, så han kunne sidde på hegnet og holde øje og advare, hvis der skulle komme nogen. Manden hoppede over hegnet med en stor sæk under armen, og før han begyndte at tage majsen, kiggede han sig rundt, først til den ene side og så til den anden side, og da han ikke så nogen, skulle han lige til at fylde sækken … Så råbte drengen:

›Far, der er ét sted, du ikke har set efter endnu! … Du glemte at kigge op.‹«⁶

Når vi bliver fristet til at være uærlige, og den fristelse kommer til os alle, kan vi tro, at ingen vil få det at vide. Denne historie minder os om, at vor himmelske Fader ved alt, og vi skal i sidste ende stå til regnskab over for ham. Den viden hjælper mig med konstant at stræbe efter at leve op til denne befaling: »[Jeg] tror, at [jeg] skal være [ærlig].«

Det andet princip i den trettende trosartikel er: »[Jeg] tror, at [jeg] skal være … [pålidelig].« Ordbogen definerer ordet pålidelig som at være »standhaftig«, »loyal«, »nøjagtig« og »ufravigelig«.⁷

En af mine yndlingsbøger er den britiske klassiker, Jane Eyre, skrevet af Charlotte Brontë i 1847. Hovedpersonen, Jane Eyre, er en fattig forældreløs teenager, som illustrerer, hvad det vil sige at være pålidelig. I denne fiktive historie elsker en mand, hr. Rochester, frk. Eyre, men er ikke i stand til at gifte sig med hende. I stedet bønfalder han frk. Eyre om at bo sammen med ham uden ægteskabets fordele. Frk. Eyre elsker også hr. Rochester, og et kort øjeblik er hun fristet og spørger sig selv: »Hvem i al verden bekymrer sig for dig? Eller hvem vil det skade at gøre det, du gør?«

Janes samvittighed svarer hurtigt: “Jeg bekymrer mig om mig selv. Jo mere ensom, jo mere venneløs, og jo mere uafhængig jeg er, jo mere vil jeg respektere mig selv. Jeg vil holde Guds love … Love og principper er værdiløse i tider uden fristelser: De gælder i øjeblikke som dette … Hvis jeg for min egen skyld bryder dem, hvad er de så værd? De har en værdi – det har jeg altid troet på … Forudfattede meninger, på forhånd bestemte afgørelser er alt, hvad jeg på dette tidspunkt har at stå fast ved: Der sætter jeg min fod ned.«⁸

I et desperat øjeblik med fristelse var Jane Eyre pålidelig mod sine overbevisninger, hun stolede på Guds lov, og hun satte sin fod ned i modstand mod fristelsen.

At være pålidelig mod vore overbevisninger – selv når det ikke er populært, nemt eller sjovt – holder os i sikkerhed på den sti, der fører til evigt liv med vor himmelske Fader. Jeg elsker dette billede tegnet af en ung pige for at minde hende om sit ønske om at opleve glæden ved at bo sammen med vor himmelske Fader i al evighed.

At være pålidelig giver os også mulighed for at have en positiv påvirkning på andres tilværelse. Jeg hørte for nylig denne inspirerende historie om en ung pige, der gennem sin forpligtelse om at være pålidelig i forbindelse med sin overbevisning, havde en stor indflydelse på en anden ung pige.

For adskillige år siden var Kristi og Jenn i det samme kor på en high school i Hurst i Texas. Selv om de ikke kendte hinanden særlig godt, hørte Jenn en dag Kristi tale med sine venner om religion, deres forskellige overbevisninger og yndlingshistorier i Bibelen. For nylig, da Jenn igen havde fået kontakt med Kristi, fortalte Jenn denne historie:

»Jeg følte, at jeg ikke vidste noget som helst om, hvad du og dine venner talte om, og til jul bad jeg mine forældre om en Bibel. Jeg fik Bibelen og begyndte at læse i den. Sådan begyndte min religiøse rejse og min søgen efter den sande kirke … Tolv år gik. I den tid besøgte jeg adskillige kirker og overværede regelmæssigt kirkemøder, men jeg følte stadig, at der fandtes noget mere. En aften faldt jeg ned på mine knæ og bønfaldt om at vide, hvad jeg skulle gøre. Den aften drømte jeg om dig, Kristi. Jeg havde ikke set dig, siden vi gik ud af high school. Jeg synes, det var en underlig drøm, men jeg forbandt den ikke med noget. Jeg drømte igen om dig i de efterfølgende tre nætter. Jeg brugte tid på at tænke over betydningen af mine drømme. Jeg huskede, at du var mormon. Jeg tjekkede deres hjemmeside. Det første, jeg fandt, var visdomsordet. Min mor var to år forinden død af lungekræft. Hun havde røget, og det at læse om visdomsordet ramte mig hårdt. Senere besøgte jeg min far. Jeg sad i hans stue, og jeg begyndte at bede. Jeg bad om at vide, hvor jeg skulle gå hen, og hvad jeg skulle gøre. I samme øjeblik kom en reklame for Kirken på tv. Jeg skrev nummeret ned og ringede samme aften. Missionærerne ringede tre dage senere og spurgte, om de måtte komme med en Mormons Bog. Jeg svarede: ›Ja.‹ Jeg blev døbt tre og en halv måned senere. To år senere mødte jeg min mand i kirken. Vi blev gift i templet i Dallas. Nu er vi forældre til to smukke, små børn.

Jeg ønsker at takke dig, Kristi. Du var et vidunderligt eksempel i high school. Du var venlig og dydig. Missionærerne underviste mig i lektionerne og opfordrede mig til at blive døbt, men du var min tredje missionær. Du plantede et frø med dine gerninger, og du har virkelig gjort mit liv bedre. Jeg har nu en evig familie. Mine børn vil vokse op og kende evangeliets fylde. Det er den største velsignelse, som vi kan modtage. Du har hjulpet med at bringe det ind i mit liv.«

Da jeg kontaktede Kristi, sagde hun: »Sommetider tror jeg, at vi hører listen over de egenskaber, der er nævnt i den trettende trosartikel, og føler os overvældede. Jeg ved dog, at når vi efterlever disse standarder og stræber efter at følge Kristi eksempel, gør vi en forskel … Jeg føler mig meget som Ammon i Alma 26:3, hvor han siger: ›Og dette er den velsignelse, der er blevet skænket os, at vi er blevet gjort til redskaber i Guds hænder til at udføre denne store gerning.‹«

Det er min bøn, at I alle ikke blot vil sige: »Jeg tror, at jeg skal være ærlig og pålidelig«, men at I også vil forpligte jer til at efterleve dette løfte hver eneste dag. Jeg beder til, at når I gør det, vil vor himmelske Faders styrke, kærlighed og velsignelser støtte jer, når I udfører det arbejde, som I hver især blev sendt herned for at udføre. Jeg siger dette i Jesu Kristi navn. Amen.