Forbered verden på det andet komme
Neil L. Andersen
De Tolv Apostles Kvorum
Jeres mission bliver en hellig mulighed for at føre andre til Kristus og være med til at forberede Frelserens andet komme.
I aften taler jeg især til de 12- til 25-årige, som bærer Guds præstedømme. Vi tænker meget på jer, og vi beder for jer. Jeg fortalte engang om vores fireårige barnebarn, som skubbede hårdt sin lillebror. Da min hustru Kathy havde trøstet det grædende barn, vendte hun sig mod den fireårige og spurgte hensynsfuldt: »Hvorfor skubber du til din lillebror?« Han så på sin bedstemor og svarede: »Bedste, jeg er ked af det. Jeg har mistet min VDR-ring, så jeg kan ikke vælge det rette.« Vi ved, at I inderligt forsøger altid at vælge det rette. Vi elsker jer meget højt.
Har I nogensinde tænkt over, hvorfor I blev sendt til jorden på netop dette tidspunkt? I blev ikke født i Adam og Evas tid, eller mens Farao herskede i Egypten, eller under Ming-dynastiet. I er kommet til jorden på dette tidspunkt 20 århundreder efter Kristi første komme. Guds præstedømme er blevet gengivet til jorden, og Herren er gået i gang med at forberede verden på sin herlige genkomst. Denne tid er en tid med storslåede muligheder og et vigtigt ansvar. Dette er jeres tid.
Med jeres dåb erklærede I jeres tro på Jesus Kristus. Med jeres ordination til præstedømmet er jeres talenter og åndelige evner tiltaget. Et af jeres vigtige ansvar er at hjælpe med at forberede verden på Frelserens andet komme.
Herren har udpeget en profet, præsident Thomas S. Monson, til at lede sit præstedømmes værk. Til jer har præsident Monson sagt: »Herren har brug for missionærer.«1 »Alle værdige unge mænd bør forberede sig på at tage på mission. Missionering er en præstedømmepligt – en forpligtelse, som Herren forventer af [jer], der er blevet skænket rigtig meget.«2
At tjene på mission kræver ofre. Der vil altid være noget, I må forlade, når I besvarer profetens kald om at tjene.
De, der følger med i rugby ved, at det new zealandske landshold All Blacks, et navn de har fået på grund af farven på deres tøj, er det mest berømte hold nogensinde.3 At blive udtaget til »All Blacks«-holdet i New Zealand kan sammenlignes med at spille på et amerikansk Superbowl-hold eller et hold til VM i fodbold.
I 1961 blev Sidney Going i en alder af 18 år og som bærer af Det Aronske Præstedømme en new zealandsk rugbystjerne. På grund af sine bemærkelsesværdige evner mente mange, at han ville blive udtaget til det kommende års nationale rugbyhold »All Blacks«.
Som 19-årig erklærede Sid på et afgørende øjeblik på vej mod toppen i sin rugbykarriere, at han ville tilsidesætte rugby og tage på mission. Nogle sagde, at han var skør. Andre mente, han var tåbelig.4 De indvendte, at hans chance i rugby måske aldrig kom igen.
For Sid gjaldt det ikke dét, han forlod – det var muligheden og ansvaret, der ventede forude. Han havde en præstedømmepligt til at give to år af sit liv for at fortælle, at Herren Jesus Kristus og hans gengivne evangelium virkelig findes. Intet – ikke engang muligheden for at spille på landsholdet med al den hyldest, det ville medføre – kunne afholde ham fra at udføre den pligt.5
Han blev kaldet af Guds profet til at tjene i missionen for det vestlige Canada. For 48 år siden i denne måned rejste den 19-årige ældste Sidney Going fra New Zealand for at tjene som missionær for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.
Sid fortalte mig om en oplevelse, han havde på sin mission. Det var aften, og han og hans kammerat skulle lige til at vende tilbage til deres lejlighed. De besluttede at besøge endnu en familie. Faderen lukkede dem ind. Ældste Going og hans kammerat vidnede om Frelseren. Familien tog imod en Mormons Bog. Faderen læste hele natten. I løbet af den næste halvanden uge læste han hele Mormons Bog, Lære og Pagter og Den Kostelige Perle. Et par uger senere blev familien døbt.6
En mission i stedet for en plads på New Zealands All Blacks’ hold? Sid svarede: »Velsignelsen ved at føre andre til evangeliet opvejer langt mere end noget andet det, man nogensinde kommer til at ofre.«7
I spekulerer sikkert på, hvad der skete med Sid Going efter hans mission. Allervigtigst: Et evigt ægteskab med sin udkårne, Colleen, fem prægtige børn og en stor flok børnebørn. Han har levet sit liv i fuld tillid til sin Fader i himlen, holdt befalingerne og tjent andre.
Og rugby? Efter sin mission blev Sid Going en af de største halfback i All Blacks’ historie, spillede 11 sæsoner og var i mange år holdets anfører.8
Hvor god var Sid Going? Han var så god, at trænings- og spilletid blev ændret, fordi han ikke ville spille om søndagen.9 Sid var så god, at Englands dronning anerkendte hans bidrag til rugby.10 Han var så god, at en bog med titlen Super Sid blev skrevet om ham.
Hvad nu hvis Sid ikke havde oplevet al den ære efter sin mission? Et af de største mirakler ved missionærtjeneste i denne kirke er, at Sid Going og tusinder af andre som han ikke har spurgt: »Hvad får jeg ud af min mission?« men snarere: »Hvad kan jeg yde?«
Jeres mission bliver en hellig mulighed for at føre andre til Kristus og være med til at forberede Frelserens andet komme.
Herren har længe talt om de nødvendige forberedelser til hans andet komme. Han sagde til Enok: »Retfærdighed vil jeg sende ned fra himlen; og sandhed vil jeg sende frem af jorden … og retfærdighed og sandhed vil jeg lade skylle hen over jorden som med en flodbølge for at indsamle mine egne udvalgte fra jordens fire hjørner.«11 Profeten Daniel profeterede, at evangeliet i de sidste dage vil rulle frem til jordens ender, ligesom »en sten [som blev] revet løs fra bjerget, men ikke ved menneskehånd«.12 Nefi talte om, at Kirkens antal i de sidste dage ville være lille, men være spredt over hele jordens overflade.13 Herren har om denne uddeling forklaret: »I er kaldet til at bringe indsamlingen af mine udvalgte i stand.«14 Mine unge brødre, jeres mission er en storslået mulighed og et ansvar, vigtig i forbindelse med denne lovede indsamling og kædet sammen med jeres evige skæbne.
Fra genoprettelsens første dage har brødrene været meget alvorlige omkring deres befaling om at forkynde evangeliet. I 1837, blot syv år efter Kirkens organisering og på et tidspunkt med fattigdom og forfølgelse, blev der sendt missionærer af sted for at forkynde evangeliet i England. I løbet af få år forkyndte missionærerne så forskellige steder som Østrig, Fransk Polynesien, Indien, Barbados, Chile og Kina.15
Herren har velsignet dette værk, og Kirken etableres over hele verden. Dette møde bliver oversat til 92 sprog. Vi er taknemlige for de 52.225 fuldtidsmissionærer, der tjener i over 150 lande.16 Solen går aldrig ned over retskafne missionærer, der vidner om Frelseren. Tænk på den åndelige kraft, der er hos 52.000 missionærer, begavet med Herrens Ånd og som ligefremt kundgør, »at der ikke skal gives noget andet navn eller nogen anden vej eller noget andet middel, hvorved frelse kan blive menneskenes børn til del, undtagen i og ved Kristi … navn«.17 Vi påskønner de titusinder af hjemvendte missionærer, der har ydet og fortsat yder deres allerbedste. Verden er ved at blive forberedt til Frelserens andet komme, i høj grad takket være Herrens værk gennem hans missionærer.
Missionærtjeneste er et åndeligt værk. Værdighed og forberedelse er afgørende. Præsident Monson har sagt: »Unge mænd, jeg formaner jer til at forberede jer til at tjene som missionær. Hold jer rene og værdige til at repræsentere Herren.«18 I årene op til jeres mission beder jeg jer huske det hellige ansvar, der ligger foran jer. Jeres handlinger før jeres mission får stor indflydelse på den præstedømmemagt, I tager med jer på mission. Forbered jer godt.
Præsident Monson talte om »hver eneste værdige unge mand, som er i stand dertil, bør forberede sig til at tage på mission«.19 I tilfælde af helbredsproblemer eller andet er der nogle, der måske ikke er i stand til at tjene. I ved, hvad jeres evne til at tjene er, når I taler med jeres forældre og jeres biskop. Skulle dette være jeres situation, så må I ikke føle jer mindre betydningsfulde i det ædle kald, der ligger foran jer. Herren er meget gavmild mod dem, der elsker ham, og han vil åbne andre døre for jer.
Nogle undrer sig måske over, om de er for gamle til at tjene. En af mine venner fra Kina fandt Kirken i Cambodja, da han var midt i 20’erne. Han spekulerede på, om han stadig kunne tage en mission i betragtning. Efter at have bedt og talt med sin biskop blev han kaldet og tjente værdigt i New York City. Bekymrer jeres alder jer, så bed og tal med jeres biskop. Han vil vejlede jer.
50 % af alle missionærer tjener i deres hjemland. Det er kun rigtigt. Herren har lovet, »at enhver skal høre evangeliets fylde på sit eget tungemål og på sit eget sprog«.20 I bliver kaldet ved profeti og tjener, hvor der er mest brug for jer.
Jeg elsker at møde missionærer rundt om i hele verden. For nylig besøgte jeg missionen i Sydney i Australien, og gæt hvem jeg mødte? Ældste Sidney Going – den new zealandske rugbylegende. I en alder af 67 år tager han igen af sted som missionær, men denne gang med en makker efter eget valg: Søster Colleen Going. Han fortalte mig om en familie, de fik lov at undervise. Forældrene var medlemmer, men havde været mindre aktive i Kirken i mange, mange år. Ældste og søster Going hjalp med at genantænde familiens tro. Ældste Going fortalte mig om den kraft, han følte, da han stod ved dåbsbassinet ved siden af familiefaderen, da den ældste søn, der nu bærer præstedømmet, døbte sin lillebror og lillesøster. Han udtrykte glæde over at se en forenet familie, der sammen stræber efter evigt liv.21
Henvendt til jer har Det Første Præsidentskab sagt:
»I er [en udvalgt ånd], som er kommet frem i denne tid, hvor ansvar og muligheder så vel som fristelser er størst …
Vi beder for hver eneste af jer … så I kan udføre det store værk, der ligger foran jer … at I må være værdige [og villige] til at videreføre ansvaret med at opbygge Guds rige og forberede verden til Frelserens andet komme.«22
Jeg elsker Harry Andersons maleri af Frelserens andet komme. Det minder mig om, at han kommer i majestæt og magt. Forunderlige begivenheder skal udfoldes på jorden og i himlene.23
De, der venter på Frelserens komme, »skal … se efter [ham]«. Og han har lovet: »Jeg kommer!« De retfærdige skal se ham »i himlens skyer [med alle de hellige engle], iført magt og stor herlighed«.24 »En engel [skal] blæse i sin basun, og de hellige [fra jordens fire hjørner]25 [skal blive] taget op for at møde ham.«26 De, »som har sovet,« hvilket vil sige de værdige hellige, der er døde, »skal [også] komme frem for at møde [ham]«.27
I skrifterne står der: »Herren [skal] sætte sin fod på … bjerg[et],«28 og »[han] skal lade sin røst lyde, og alle jordens ender skal høre den«.29
Mine unge brødre i præstedømmet, jeg vidner om det majestætiske, men frem for alt, om visheden om denne storslåede begivenhed. Frelseren lever. Han kommer tilbage til jorden. Og hvad enten det bliver på denne eller den anden side af sløret, vil I og jeg glæde os over hans komme og takke Herren for, at han sendte os til jorden på dette tidspunkt for at udføre vores hellige pligt med at forberede verden til hans genkomst. I Jesu Kristi navn. Amen.