»En udvalgt seer vil jeg oprejse«
Fordi Joseph var en profet, har vi mere end et vindue til himlen – selve døren til evighederne står åben for os.
Da Moroni først kom til Joseph Smith, advarede han ham om, at hans navn »skulle nævnes for godt og ondt blandt alle folkeslag.« Vi har set denne profeti blive opfyldt. I krigen mellem godt og ondt har evangeliets gengivelse gennem profeten Joseph Smith både inspireret troende, som følger ham, og provokeret modstandere, der rasende kæmper imod Zions sag og imod Joseph selv. Denne kamp er ikke ny. Den begyndte, kort tid efter unge Joseph gik ind i den hellige lund, og fortsætter i dag med ekstra synlighed på internettet.
Herren erklærede personligt til Joseph Smith:
»Jordens ender skal spørge efter dit navn, og tåber skal gøre nar ad dig, og helvede skal rase imod dig,
hvorimod de rene af hjertet og de vise og de ædle og de dydige, bestandig skal søge råd og myndighed og velsignelser under din hånd.«
I dag bærer jeg mit vidnesbyrd for alle, der søger bedre at forstå Joseph Smith juniors hellige mission, genoprettelsens profet.
Vi behøver ikke at være tilbageholdne med at vidne om Josephs mission som profet, seer og åbenbarer, for Herren har altid arbejdet gennem profeter. På grund af de sandheder, der er gengivet gennem Joseph Smith, ved vi meget mere om vor himmelske Fader og Frelseren, Jesus Kristus. Vi kender til deres guddommelige egenskaber, deres forhold til hinanden og til os og den store forløsningsplan, som giver os mulighed for at vende tilbage til deres nærhed.
Præsident Brigham Young erklærede om Joseph: »Det blev vedtaget i evighedens råd, længe før jorden blev grundfæstet, at Joseph Smith skulle være den mand, som i denne verdens sidste uddeling skulle frembringe Guds ord til menneskene og modtage fylden af Guds Søns præstedømmes nøgler og magt. Herren havde udset ham … [for han] blev forudordineret i evigheden til at præsidere over denne sidste uddeling.«
Som forberedelse til sit store værk blev Joseph Smith født ind i en kærlig familie, som oplevede mange af hverdagens byrder og livets trængsler. Da Joseph begyndte at blive moden, blev hans følelser for Gud »dybe og ofte intense«, alligevel var han forvirret over de modstridende religiøse ideer, som præsterne på hans tid forkyndte. Heldigvis lod Joseph ikke sine spørgsmål lamme sin tro. Han søgte efter svar i Bibelen og fandt dette råd: »Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud, som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser, og så vil han få den.«
Joseph mindedes senere: »Aldrig har et skriftsted gjort stærkere indtryk på noget menneskes hjerte, end dette dengang gjorde på mig. Det syntes med stor kraft at trænge ind i hvert af mit hjertes følelser. Jeg overvejede det atter og atter.«
Med en enkel tro handlede Joseph på disse åndelige følelser. Han fandt et afsides sted, knælede ned og »begyndte at opsende [sit] hjertes ønsker til Gud.« Der er stor kraft i Josephs beskrivelse af, hvad der skete:
»Jeg [så] en lyssøjle lige over mit hoved, som var stærkere end solens glans, og som dalede gradvis ned, indtil den faldt på mig
… Da lyset hvilede på mig, så jeg to personer, hvis glans og herlighed trodser enhver beskrivelse, stående over mig i luften. Den ene af dem talte til mig, kaldte mig ved navn og sagde, mens han pegede på den anden: Det er min elskede Søn. Hør ham!«
Joseph Smith så Gud den evige Fader og Jesus Kristus, verdens Frelser og Forløser. Dette var Josephs første syn. I de efterfølgende år oversatte Joseph Mormons Bog ved Guds gave og kraft. Talrige andre himmelske væsener besøgte ham og gengav sandheder og myndighed, der havde været tabt i århundrede. Disse guddommelige meddelelser til Joseph Smith åbnede himlens vinduer og evighedens herligheder for vores opfattelse. Josephs liv står som et vidnesbyrd om, at hvis nogen af os står tilbage i visdom, kan vi spørge Gud i tro og modtage svar – sommetider fra himmelske væsener, men oftest ved Helligåndens kraft, som taler til os gennem inspirerede tanker og følelser. Det er gennem Helligånden, at vi kan »kende sandheden af alt.«
For mange af os begynder et vidnesbyrd om profeten Joseph Smith, når vi læser Mormons Bog. Jeg læste Mormons Bog fra ende til anden for første gang som en ung elev til morgenseminar. Med min livlige drengefantasi besluttede jeg mig for at læse, som om jeg var Joseph Smith, der opdagede sandhederne i Mormons Bog for første gang. Det havde så stor indflydelse på mit liv, at jeg fortsat læser Mormons Bog på den måde. Jeg føler ofte, at ved at læse sådan bliver min påskønnelse af profeten Joseph og sandhederne, der er gengivet i denne værdifulde bog, større.
Forestil jer for eksempel Josephs følelser, da han oversatte afsnittene om dåb til syndernes forladelse. Joseph, der havde fået at vide, at han ikke skulle tilslutte sig nogen af de eksisterende kirker, havde naturligvis spørgsmål angående denne frelsende ordinance. Hans spørgsmål førte til, at han endnu engang bad og den bøn førte til et besøg fra Johannes Døberen, som gengav Det Aronske Præstedømme og myndigheden til at døbe.
Eller overvej, hvordan Joseph må have følt det, da han for første gang lærte, at Jesus Kristus besøgte folket på den vestlige halvkugle – at han underviste dem, bad for dem, helbredte deres syge, velsignede deres børn, overdrog præstedømmets myndighed og administrerede nadveren for dem. Joseph har måske ikke været klar over det på det tidspunkt, men det, han lærte om ordinancerne og organisationen af Kristi oprindelige kirke, forberedte ham til senere at assistere Herren i at genoprette den samme kirke på jorden.
Under oversættelsen af Mormons Bog sørgede Joseph og hans hustru Emma over tabet af deres nyfødte søn. På den tid belærte præsterne normalt om, at børn, der døde uden at være blevet døbt, var fordømte for evigt. Forestil jer med dette i tankerne, hvad Joseph må have følt, da han oversatte disse ord fra profeten Mormon: »Små børn har intet behov for omvendelse, ej heller dåb …[For] små børn er levende i Kristus, lige fra verdens grundlæggelse.«
Måske har det mest fantastiske afsnit i Mormons Bog for unge Joseph været det tredje kapitel i 2 Nefi. Dette kapitel indeholder en gammel profeti om en »udsøgt seer«, som Herren ville lade fremstå i de sidste dage – en seer kaldet Joseph, opkaldt efter sin far. Denne kommende profet ville blive »højt agtet« og ville udføre et værk »af stor værdi« for sit folk. Han ville »være mægtig ligesom Moses« og ville blive givet magt til at frembringe Guds ord. Overvej, hvad Joseph Smith må have følt, da han indså, at denne profeti var om ham! Han oversatte ikke blot historien, han oversatte et syn af de sidste dage, om den mirakuløse gengivelse af Jesu Kristi evangelium – og Joseph selv ville hjælpe med at opfylde den!
I dag næsten 200 år efter er det nemt at se, hvordan denne profeti er blevet opfyldt. Vi kender til alle de store ting, som Joseph opnåede som Herrens profet. Men husk, at da Joseph oversatte denne profeti, havde han gjort meget lidt af det, profeterne forudsagde. Han var stadig en ung mand i sine 20’ere. Kirken var endnu ikke blevet organiseret. Der var ingen menigheder eller grene, ingen missionærer og ingen templer. Næsten ingen havde hørt om Joseph Smith og nogle af dem, som havde, arbejdede aktivt imod ham. Se nu på det store værk, Herren har udvirket ved sin tjener Josephs hånd på trods af modstanden imod ham. Er opfyldelsen af denne profeti ikke et tungtvejende bevis på Joseph Smiths profetiske kald?
Til enhver, der muligvis betvivler deres vidnesbyrd om Joseph Smith, eller som kæmper med fejlagtige, vildledende eller overfladisk information om hans liv og tjeneste, beder jeg jer om at se på frugterne – de mange velsignelser, der er kommet gennem Joseph Smiths mirakuløse mission, genoprettelsens profet.
Eftersom Joseph Smith var en profet, er åbenbaringer og profeter ikke længere noget, der hører til fortiden. Miraklernes tid – med syn, helbredelse og engles betjening – er ikke ophørt.
Eftersom Joseph var en profet, har hver og en af os adgang til det hellige præstedømmes kraft og velsignelser, herunder dåb, Helligåndsgaven og nadveren.
Eftersom Joseph var en profet, har vi templets velsignelser og ordinancer, som forbinder os med Gud, gør os til hans folk og manifesterer »guddommelighedens kraft« for os, som en dag gør det muligt for os at »se Guds, nemlig Faderens, ansigt og leve.«
Eftersom Joseph var en profet, ved vi, at ægteskab og familie er en afgørende del af Guds plan for vores lykke. Vi ved, at gennem tempelordinancer og pagter kan vores dyrebare familieforhold vare for evigt.
Eftersom Joseph var en profet, har vi mere end et vindue til himlen – selve døren til evighederne står åben for os. Vi kan kende »den eneste sande Gud, og ham, [han] har udsendt, Jesus Kristus« Evigt liv kan blive os til del.
Men vigtigst af alt har vi vidne på vidne, vidnesbyrd på vidnesbyrd om, at Jesus Kristus er Guds søn, verdens Frelser, fordi Joseph var en profet,. Vi har en ubrudt kæde af særlige vidner om Jesus Kristus, inklusive vores profet i dag, præsident Thomas S. Monson, rådgiverne i det Første Præsidentskab og medlemmerne af De Tolv Apostles Kvorum. Jeg tilføjer mit ydmyge, men sikre vidnesbyrd, til deres vidnesbyrd: Jesus Kristus lever og leder sin kirke. Joseph Smith var og er genoprettelsens profet. Guds præstedømme og myndighed er på jorden igen. Må vi frygtløst bære vores vidnesbyrd og vise taknemlighed for denne vidunderlige Herrens profet, seer og åbenbarer, er min bøn i Jesu Kristi hellige navn. Amen.