»Ved at finde vore forfædre og udføre de frelsende ordinancer for dem, som de ikke selv kan udføre, vidner vi om Jesu Kristi forsonings uendelige rækkevidde« (D. Todd Christofferson, »De dødes forløsning og vidnesbyrdet om Jesus«, Liahona, jan. 2001, s. 11).
»Processen, hvor vi påtager os Jesu Kristi navn, som indledes i dåbens vande, fortsættes og uddybes i Herrens hus … Gennem det hellige tempels ordinancer påtager vi os mere fuldstændigt Jesu Kristi navn« (David A. Bednar, »Ærefuldt have ry og anseelse«, Liahona, maj 2009, s. 98).
»Med sin glitrende pragt synes templet at kalde på enhver, der beskuer dets skønhed: ›Kom! Kom til Herrens hus. Her er hvile for den trætte og fred for sjælen‹ … [Templet] bereder alle, der træder ind i det, på at vende hjem – hjem til himlen, hjem til familien, hjem til Gud« (Thomas S. Monson, »Dage, som man aldrig kan glemme«, Stjernen, jan. 1991, s. 67, 70).
Templet i Washington D.C. Indviet den 19. november 1974.
Springvand, templet i Nashville i Tennessee.
Glasmosaik, templet i Palmyra i staten New York (længst til venstre).
Templet i Hong Kong i Kina. Indviet den 26. maj 1996.
Buer i templet i Bountiful i Utah.
Templet i Cochabamba i Bolivia. Indviet den 30. april 2000.
Bygningsdetalje ved templet i Cardston i Alberta i Canada.
Stakit ved templet i Sacramento i Californien.
Templet i Accra i Ghana. Indviet den 11. januar 2004.