Bered dig på templets velsignelser
Hvert tempel er et symbol på vores tro på Gud og et bevis på vores tro på et liv efter døden. Templet er målet for enhver aktivitet, enhver lektion og ethvert udviklingsskridt i Kirken.
Efterhånden som templerne forberedes til vore medlemmer, er det nødvendigt, at vore medlemmer forbereder sig til at komme i templet
På alle templer står ordene »Helliget Herren«.1 Denne udtalelse beskriver både templet og dets hensigt som værende helligt. De, som træder ind i templet, skal også vise hellighedens egenskaber.2 Efterhånden som templerne forberedes til vore medlemmer, er det nødvendigt, at vore medlemmer forbereder sig på at komme i templet.
Et tempel adskiller sig fra andre bygninger til gudsdyrkelse. I modsætning til kirkebygningerne er templerne lukket på sabbatten, så folk kan gå i kirke og være sammen med deres familie på denne hellige dag. Templer er åbne for hellig tjeneste på ugens øvrige dage. Et tempel er bogstavelig talt Herrens hus, der er indrettet til ordinancer med evig betydning. Disse ordinancer omfatter dåb, vielser, begavelser og beseglinger.
Hvert tempel er et symbol på vores tro på Gud og et bevis på vores tro på et liv efter døden. Templet er målet for enhver aktivitet, enhver lektion og ethvert udviklingsskridt i Kirken. Hele vores indsats med at forkynde evangeliet, fuldkommengøre de hellige og forløse de døde fører til det hellige tempel. Templets ordinancer er altafgørende. Vi kan ikke vende tilbage til Guds herlighed uden dem.
Hver tempelordinance er en højtidelig edsaflæggelse
I templet modtager vi en begavelse, som bogstavelig talt er en gave. Vi må forstå den åndelige betydning af den og vigtigheden af at holde de hellige pagter og forpligtelser, som vi indgår, når vi modtager denne gave. Hver eneste tempelordinance »er ikke bare et ritual, som man gennemgår, men det er en højtidelig løfteafgivelse«.3
Tempelbegavelsen blev givet ved åbenbaring. Derfor forstås den bedst ved åbenbaring, som ivrigt søges af det rene hjerte. Præsident Brigham Young har lært os følgende: »Jeres tempelbegavelse er at modtage alle de ordinancer i Herrens hus, som er nødvendige for jer, når I har forladt dette liv, for at sætte jer i stand til at vandre tilbage til Faderens nærhed ved at gå forbi engle, som står vagt … og opnå jeres evige ophøjelse.«4
Lydighed over for de hellige pagter indgået i templet gør os egnede til evigt liv
I hvert eneste tempel udøves præstedømmets beseglende magt. Præsident Gordon B. Hinckley forklarede, at »ingen konge, ingen præsident for nogen nation, ingen embedsmand for nogen organisation i den verden, som vi er en del af, har nogen magt over det, der strækker sig hinsides graven. Enhver er hjælpeløs over for dødens favntag, undtagen den ydmygeste, gode, retskafne højpræst, der har modtaget beseglingsmyndigheden, som kan binde det i himlen, som er bundet på jorden.«5
Ligesom præstedømmet er evigt – uden begyndelse eller ende – er samme præstedømmes myndighed det også.6 Derfor er præstedømmets ordinancer og pagter også hævet over tid. Den første åbenbaring, som englen Moroni gav til profeten Joseph Smith, omhandlede denne præstedømmemyndighed.7 I senere instrukser til profeten med hensyn til templet sagde Herren:
»Lad dette hus blive bygget til mit navn, så jeg deri kan åbenbare mine ordinancer for mit folk.
For jeg anser det for hensigtsmæssigt at åbenbare min kirke det, som har været skjult fra før verdens grundlæggelse, det, som vedrører tidernes fyldes uddeling.«8
Vi lever i den uddeling. Templer, ordinancer, pagter, begavelser og beseglinger er blevet gengivet, nøjagtig som forudsagt. Templets ordinancer sikrer forsoning med Herren og besegler familier til hinanden for evigt. Lydighed mod de hellige pagter, som er indgået i templerne, gør os egnede til evigt liv – den største af Guds gaver til mennesket.9
Enhver, som er villig til at forberede sig godt, kan træde ind i templet.
Eftersom templet er helligt, beder Herren om, at det beskyttes mod vanhelligelse. Enhver, der er villig til at forberede sig, kan nyde det privilegium. Vi genfinder tanken om forberedelse i mange andre sammenhænge. Jeg kan huske, at jeg som lille sagde til mine forældre, at jeg ville læse på universitetet. De sagde, at det kunne jeg godt, men kun hvis jeg var flittig i folkeskolen og opfyldte alle de nødvendige krav for optagelse på universitetet. På samme måde skal vi gøre os værdige til at komme i templet. Vi forbereder os fysisk, intellektuelt og åndeligt. Egnetheden afgøres individuelt for hver enkelt, som anmoder om en tempelanbefaling.
De, der besidder præstedømmemyndighedens nøgler og ansvar, hjælper os med at berede os ved at afholde et tempelinterview. Disse ledere nærer omsorg for os og hjælper os med at afgøre, om vi er parate til at komme i templet. De elsker også Herren og sikrer sig, »at intet urent må få lov til at komme ind i [hans] hus og besmitte det.«10 Disse interview afholdes derfor i en ånd af ansvarlighed.
Hvordan bereder man sig på at få en tempelanbefaling? Man kan tale med sit biskopråd, såvel som sine forældre, sin familie, sit stavspræsidentskab, sin underviser eller vejleder i kvorummet. Kravene er ganske enkle. Kort sagt skal et menneske efterleve de bud, som er fremsat af ham, hvis hus det er. Han har sat standarderne. Vi træder ind i templet som hans gæster.
Det vil glæde Herren, hvis hvert eneste voksent medlem vil være værdig til – samt have – en gyldig tempelanbefaling. »Interviews … i forbindelse med tempelanbefalinger med medlemmer af biskoprådet og medlemmer af dit stavspræsidentskab er dyrebare stunder. Og på en måde kan de betragtes som ›generalprøve‹ på den storslåede samtale, som finder sted, når man står foran den Store Dommer.«11
Forbered jer fysisk til at tage i templet
Når man har fået sin tempelanbefaling, er man parat til yderligere forberedelse. Man forbereder sig fysisk ved at klæde sig passende til at komme i templet. Det er ikke et sted til afslappet tøj. De nutidige profeter har påpeget respekten for vores fysiske legeme. Den respekt bør især iagttages af dem, som gerne vil træde ind i det hellige tempel.12
I templet er alle klædt i rene, hvide klæder. »Den hvide farves symbolske renhed minder os om, at Gud ønsker et rent folk.«13 Alder, nationalitet, sprog – ja, sågar kaldelse i Kirken – er af mindre betydning. Jeg har deltaget i mange begavelsessessioner, hvor Kirkens præsident også har deltaget. Enhver mand i det lokale blev vist samme høje respekt, som den der blev vist præsidenten. Alle sidder side ved side og betragtes som lige i Herrens øjne. Ved påklædningens demokrati viser tempeldeltagelsen os, at »Gud ikke gør forskel på nogen«.14
Brude og brudgomme indtræder i templet for at blive viet for tid og al evighed. I templet bærer brudene hvide kjoler med lange ærmer, som er sømmelige i design og stof og uden overdådig pynt. Mænd bærer ikke smoking eller kjole og hvidt. Præsident Boyd K. Packer, præsident for De Tolv Apostles Kvorum, har skrevet: »Det behager Herren, at vi tager et bad og tager rent tøj på, selv om det tøj, vi har, ikke er særlig dyrt. Vi bør klæde os på en sådan måde, så vi ville føle os godt tilpas ved at deltage i et nadvermøde eller i en passende og ophøjet forsamling.«15
Når vi taler om tempelpåklædning, kan mødre og bedstemødre øve en stor positiv indflydelse på deres børn og børnebørn. Alt efter, hvad deres evner og omstændigheder rækker til, kan de give deres familie håndgribelig motivation. En mors gave i form af et håndbroderet lommetørklæde eller et andet stykke tempelklædning kan være en stærk motivering, som et hengivent barn eller barnebarn kan glæde sig over.
Tempelklædningen symboliserer vedvarende forpligtelse
At bære tempelklædningen har stor symbolsk betydning og repræsenterer en vedvarende forpligtelse. Ligesom Frelseren viste os et eksempel på at holde ud til enden, kan det at bære tempelklædningen være en måde at udvise varig tro på ham og hans evige pagter med os på.
Det Første Præsidentskab har udfærdiget et brev til Kirken om netop dette emne. De skrev:
»Der ses ofte blandt Kirkens medlemmer ting, som lader formode, at nogle medlemmer ikke helt forstår de pagter, de indgår i templet om at bære deres tempelklædning i overensstemmelse med begavelsens egentlige hensigt.
Kirkens medlemmer, som er blevet iklædt tempelklædningen i templet, har indgået pagt om at bære den hele livet. Det betyder, at den skal bæres som undertøj både dag og nat. Løftet om beskyttelse og velsignelser afhænger af værdighed og trofasthed i at holde pagterne.
Den grundlæggende lære må være at bære tempelklædningen og ikke søge anledninger til at tage den af. Derfor bør medlemmerne ikke tage hele eller dele af tempelklædningen af, når de skal udføre havearbejde eller slappe af hjemme i badetøj eller uanstændigt tøj. De bør heller ikke tage den af, når de deltager i fritidsaktiviteter, hvor de med rimelighed kan have den på under det almindelige tøj. Når tempelklædningen skal tages af, f.eks. ved svømning, bør den tages på igen, så hurtigt som muligt.
Principperne om anstændighed og om at holde legemet passende påklædt er nødvendigvis en del af pagten og bør være afgørende for beskaffenheden af alt det tøj, man har på. Medlemmer af Kirken, der har modtaget deres begavelse, bærer tempelklædningen som en påmindelse om de hellige pagter, de har indgået med Herren samt som en beskyttelse mod fristelser og ondskab. Hvorledes tempelklædningen bæres er også et ydre udtryk for en indre forpligtelse til at følge Frelseren.«16
Bered dig mentalt og åndeligt på at komme i templet
Udover den fysiske forberedelse skal vi også berede os mentalt og åndeligt. Da templets ordinancer og pagter er hellige, er vi under en hellig forpligtelse til ikke at tale om det, som sker i templet, uden for templet. Hellige anliggender fortjener hellig omtanke.
I dette undervisningens hus lærer vi Herrens veje at kende. Hans veje er ikke vore veje.17 Vi bør ikke blive overrasket, hvis undervisningsmetoderne adskiller sig fra dem, der anvendes i mere velkendte uddannelsesinstitutioner. Tempelordinancerne og -pagterne har været en integreret del af evangeliet siden Adams og Evas dage. I oldtiden anvendtes symboler til at forkynde dybe sandheder, og denne undervisningsmetode anvendes i templet i dag.
Det er derfor nødvendigt, at vi overvejer de symboler, som præsenteres i templet og ser de storslåede realiteter, som disse symboler står for.18 »Tempelordinancerne er så mættet med symbolik, at de kan byde på et helt livs produktiv overvejelse og læring.«19 Templets lærdomme er ganske vidunderligt enkle og ganske enkelt vidunderlige. De forstås af dem, som ikke har haft mulighed for at få nogen videre uddannelse, og dog kan de også begejstre de højtuddannedes intellekt.
Jeg vil anbefale, at medlemmer, som skal i templet for første gang, læser de artikler i Guide til Skrifterne, som omhandler templet, såsom »Salve«, »Pagt«, »Ofre« og »Templet«. Det kunne også være klogt at læse 2 Mosebog, kapitlerne 26-29, og 3 Mosebog, kapitel 8. Det Gamle Testamente, såvel som Moses’ og Abrahams bøger i Den Kostelige Perle, understreger oldtidens tempeltjeneste og dens ordinancers evige natur.
At holde en pagt med Gud både beskytter og forædler
Der er to begreber, som vi især skal have i tankerne, når vi bereder os på at komme i templet. Det første er pagt. Vi skal huske på, at en pagt er et løfte. En pagt, som er indgået med Gud, bør ikke betragtes som restriktiv, men beskyttende. Pagter indgået med ham beskytter os mod farer.
Det er der ikke noget nyt i. Hvis vores vandforsyning er af tvivlsom karakter, så filtrerer vi jo for eksempel vandet. På samme måde beskytter guddommelige pagter os mod farer. Når vi vælger at fornægte os selv alt, hvad der er ugudeligt,20 mister vi intet af værdi, men vi vinder en hæder, som kun kendes af dem, der opnår evigt liv. Overholdelse af en tempelpagt begrænser ikke, men muliggør. Det hæver os op over vores eget perspektiv og vores egen kraft. Det er som forskellen på at sjoske gennem en mudret mark eller flyve hen over himlen i et overlydsjet. At holde en pagt med Gud både beskytter og forædler.
Det andet begreb, som vi bør lægge vægt på i vores mentale forberedelse, er forsoning. Jesu Kristi forsoning er den menneskelige histories centrale gerning. Den er grundlaget for frelsesplanen. Uden den uendelige forsoning ville hele menneskeheden være håbløst fortabt. Tempelordinancer og -pagter viser os forsoningens forløsende kraft.
Evigt liv er til rådighed for os, hvis vi er lydige mod de pagter, vi indgår i templet
Tjeneste i templet medfører velsignelser i dette liv såvel som i evigheden. Ældste Neal A. Maxwell fra De Tolv Apostles Kvorum sagde, at »tempeltjeneste ikke er en flugt fra verden, men en styrkelse af vores behov for at gøre verden bedre, mens vi bereder os på en anden og langt bedre verden. På den måde kan det at være i Herrens hus hjælpe os til at være forskellige fra verden og dermed gøre en forskel i verden.«21
Hvis vi er trofaste og loyale i dette liv, kan vi opnå evigt liv. Udødelighed betyder at leve altid. Evigt liv er mere end blot at være udødelig. Evigt liv er at opnå ophøjelse i den højeste himmel og leve som en del af en familie. Gud erklærede, at hans storslåede hensigtserklæring – »min gerning og herlighed« – er »at tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket«.22 Hans udødelighedsgave er betingelsesløs – en gratis frelsesgave til hele menneskeheden. Muligheden for evigt liv – ja, ophøjelse – er til rådighed ved vores lydighed mod de pagter, som vi indgår, og de ordinancer, vi modtager i Guds hellige templer.
Templets velsignelser giver mest mening for os, når vore kære fjernes fra familiekredsen ved døden. Visheden om, at vores adskillelse blot er midlertidig, giver en fred, som overgår almindelig forstand.23 Præsident Joseph Fielding Smith skrev: »Gennem dette præstedømmes magt, som profeten Elias overdrog, kan mand og hustru blive beseglet eller viet for evighed; børn kan blive beseglet til deres forældre for evighed; således bliver familien gjort evig, og døden kan ikke skille dens medlemmer.«24 Når vi er velsignet med evige beseglinger, kan vi se døden i øjnene som en nødvendig bestanddel af Guds store plan for lykke.25
Det evige perspektiv, som vi opnår i templet, giver os styrke til at udholde livets trængsler
Et evigt perspektiv hjælper os til at være fuldstændig tro mod de pagter, vi indgår. Præsident Packer har fremhævet, at »ordinancer og pagter bliver adgangstegn for at kunne indtræde i Guds nærhed. For at kunne modtage dem værdigt må vi søge hele livet, og at holde dem derefter er jordelivets udfordring.«26
Templets ordinancer henviser ikke kun til vores evige herlighed, men også til vore afdøde forfædres herlighed. »For deres frelse er nødvendig og afgørende for vor frelse … de … kan [ikke] blive gjort fuldkomne uden os – ej heller kan vi blive gjort fuldkomne uden vore døde.«27 Tjeneste på deres vegne giver os mulighed for vedvarende tempeltjeneste, som udføres uselvisk som et stedfortrædende virke i stil med Herrens virke, da han udvirkede forsoningen, som velsigner alle, som nogensinde kommer til at leve.
En dag skal vi møde vor Skaber og stå foran ham ved domstolen. Skrifterne fortæller os, at »portens vogter er Israels Hellige; og han beskæftiger ingen tjener der; og der er ingen anden vej end ad porten, for han kan ikke bedrages, for Gud Herren er hans navn«.28 Herren selv afgør, om vi har været tro mod de pagter, som vi har indgået med ham i templet, og derved har gjort os fortjent til de herlige velsignelser, som han har lovet dem, der holder deres pagter.
Dette perspektiv giver os styrke til at udholde livets trængsler. Præsident Packer har sagt: »Det højeste mål med det, vi belærer om, er at forene forældre og børn i troen på Herren Jesus Kristus, at de er lykkelige i hjemmet, beseglet i et evigt ægteskab, kædet sammen med deres generationer og forvisset om ophøjelse i vor himmelske Faders nærværelse.«29
Hvert eneste tempel står som et symbol på vores medlemskab af Kirken, som et tegn på vores tro på livet efter døden og som et springbræt mod evig herlighed både for os og vores familie. Jeg beder til, at ethvert medlem af Kirken vil berede sig på templets vidunderlige velsignelser.
Templet i Houston i Texas. Indviet den 26. august 2000.
Templet i Johannesburg i Sydafrika. Indviet den 24. august 1985.
Templet i Helsinki i Finland. Indviet den 22. oktober 2006.
Templet i Recife i Brasilien. Indviet den 15. december 2000.