2011
A Chedaol Templo—Olangch ra Llomes el mora Beluulechad
May 2011


A Chedaol Templo—Olangch ra Llomes el mora Beluulechad

Aikel kot el meklou a belkul e chetengakl el klengeltengat el mora rechad ra Ikelesia aikel klengeltengat el mengai ra chelsel a templo ra Dios.

Betik ra renguk el rodam ma rodos, a kudersii a beltkil a renguk ma omereng el saul el mora derstang er kemiu e meluluuch ma Demad ra Babeluades bo lomekrael aikel ngara uldesuek ma tekoi el bok dung lekor kemiu er chelechal sils.

Msall e kumuchel el mo kmu sesei el tekoi el kirel a cheldechedechal a Sister Allred ma Bisop Burton el derirenges er chelechal tutau el mesaod el kirel a welfare prokuram ra Ikelesia. Meng mla medung, el kmo chelechal rak a mong meng 75th anniversary er tial chedaol prokuram, el ngii a mla omekngeltengat a klengar ra rebetok el chad. Ng mle techellek el kmal mo ungil medengelterir a rebebil ra rechad el tir a mle uchelel tial mesisiich —el ureor el mle mui ra klechubechub ma llomes er mederir

Meng diuaia ikel blal dung a Bisop Burton ma Sister Allred ma rebebil, el bisop ra ward a ngerchelel el omekerreu er tirkel chebuul el tir a kiei ra maori er sel basio lengarngii a ward er ngii. Tiaikid a mle teletael el ngak a mlarngii ra taem el kngeasek el bisop ra Salt Lake City ra ward el tal telael ma okai a rechad er ngii, luldimukl ra okai ma teuang el mla melakel redil. Te kmal mle betok ousbech a ngesou. Ng meral dmeu a renguk el kirel a welfare prokuram ra Ikelesia ma dirrek el ngesou ra chelechad ra Relief Society ma priesthood.

A kuuchais el kmo a welfare prokuram ra Ikelesia ra Jesus Kirsto ra Uriul-klebesei el Santo a chedaol prokuram ra Mesisiich el Dios.

Chelechang, e rodam ma rodos er ngak, tial ongdibel a rekil a edei el rak ra kot el moterekokl el Merreder ra Ikelesia. Meng klemerang el blek mechesang, ra ikal rak el mui ra ringel eng ding dirrek el mle mui ra diak el mochur el klengeltengat. A techall el kulterekokl el lmuut el olterekokl a templo a bebil ra ikaikid el klebokel e chedaol klengeltengat, meng tiaikid el tekoi ra templo a soak el mo mesaod er ngii lekor kemiu er chelechal sils.

Sera taem ra klou el ongdibel ra Ongeteruich el buil ra 1902, ea Merreder ra Ikelesia el Joseph F. Smith ra uchelel a cheldechedechal a ulechotii a urungulel ma tara klebesei ea “templo a mo mokedechor ra kakerous el beluu ra beluulechad el ngii a usbechall ra mo klungiolir a rechad.”1

Ma ikel kot el dart ma okeim el rak ra le kot el mechederoder a Ikelesia, ra 1830 el mora 1980, eng lluich ma tang el templo a mlokedechor el uldimukl er ngii a templo ra Kirtland, Ohio, ma Nauvoo, Illinois. Mesa klekakerous er ngii ra okedei el rak ruriul er sera 1980, el dart ma tacher ma kleim el templo a mlokedechor e moterekokl. Me ngobengkel sel subed el tilobed er chelii el kirel a kldei el beches el templo, e ngarngii a lluich ma kllolem el templo el lomekedechor chelechang malechub ete lmuut el omekbeches okedecherul. Tial lochur a dimerael mo obdois.

Sel moktek el President Joseph F. Smith a ulureng er ngii ra 1902 a mocha klemerang. Sel kmal ngara rengmam a mo sebechel a templo el kot el mo kmeed ra rechad ra ikelesia.

A tara templo el lomekedechor ngii er chelechang a ngara Manaus, Brazil. Betok el rak ra memong eak milenguiiu el kirir a rebetok ra dart el chad ra ikelesia el tilobed ra Manaus, el beluu el ngar sel kmal belengel a chereomel ra Amazon, e mirael el mor sel mle kot el kmeed el templo, el ngara São Paulo, Brazil—el kmeed el 2,500 miles (4,000 km) a cherridel ra Manaus. Tirkal mesisiich a klaumerang er tir el Santo a mlara bilas e merael euang el klebesei er tial Amazon River ma ikal meklou el omeuachel er ngii. Uriul ra lekerdang ra beluu, ete kilasech ra bas e omekall el edei el klebesei—er bebul a mekngit el rael, el di kesai el kall a lolab, ma diak a ungil basio el bol mechiuaiu er ngii. Uriul ra euid el llomes ma klebesei, ete kordang ra templo ra Sao Paulo, e mlo sebecherir el kudmokl a diak a ulebengelel chedaol ruoll. Me ngosisiu el luut ra omerollir meng mle meringel. Eng di, te mla ngmai a chedaol ruoll ma klengeltengat ra templo, meng klemerang el mle bechachau a deterir, eng di tir a mle mui ra chedaol reng ra templo e ngara omereng el saul el kirel a klengeltengat el bla lengai.2 Chelechang, uriul ra betook el rak, ea rechad ra ikelesia el ngara Manaus a ngara deoureng sel lomes ra templo er tir lomechelang a ureor ngii ra beluu ra Rio Negro. A templo a klou el deoureng el mora remesisiich a klaumerang er tir sel leues el mocha dechor.

Chais el kirel a meringel el teletael ra ngeiul a klengeltngat el di debetik ra chelsel a templo ra Dios a blechoel rutechii a renguk e meskak a mesisiich el omereng el saul el kirel a templo.

Msall e kuuchais er kemiu a cheldehcedechal a Tihi ma Tararaina Mou Tham ma rteruich el ngelekir. Tial rokir el telungalk a mlo chedal a Ikelesia er sera uchelel a 1960s, ra remisionari ra lemei ra belurir, el ngii a kmeed el dart el mile (160 km) ra diluches ra beluu ra Tahiti. Te di mle mereched el mo semeriar ra klengeltengat ra diak a ulebengelel telungalk el mo moak ra chelsel a templo.

Tiaikid el taem ea kot el kmeed el templo el mora telungalk ra Mou Tham a Hamilton New Zealnad Temple, el ngii chengelakl ra 2,500 miles (4,000 km) ra diluches, el di sebeched el ngara skoki el mong e kmal meringel a cheral. Tial klou el telungalk ra Mou Tham, el klengar tir a ultuil ra kekerei el sersir, a dimlak a ududir el kirel olengil a skoki, malechub el techall ra ureor el mor tir ra chelsel tial belurir el ngara Taiheio. Ma Brother Mou Tham ma ngelekel sechal ra Gerard a mlora ringel ra uldasou el mo teloi ra tara ngelekir el sechal el ngii a ulureor el mengiis a kolt ra beluu ra New Caledonia, el edei el telael miles (4,800 km) er ngebard. A merreder ra kombalii a di harau ra olidiull el mora basio ra ureor eng ding diak el harau ra luut er tir.

Tirkal tedei el chedal a telungalk ra Mou Tham a ulureor el eual rak er tial basio ra kolt, el mengiis e mengider aikal oberaod el sintsyu. A Brother Mou Tham a me oldingel ra telungalk er ngii ra bekel rak, eng di tirkal terung el ngelekel sechal a di mlara New Caledonia.

Uriul ra eual rak el meringel ureor, ea Brother Mou Tham me tirkal ngelekel sechal a mla chemudel a klebech el udoud el sebechel nguu tial telungalk el mora Templo ra New Zealand. Te rokui el mirael, ng di mle chimol ngelekir el redil a mlo diak. Te mloak el telungalk el mora diak a ulebengelel, el ngii a teletael ra deoureng el diak el sebeched el smodii.

A Brother Mou Tham a dimle mereched el lemuut el mora New Caledonia ruriul ra bol merek el ngara templo, e ulureor el erul rak el kirel olengil ngkal tara ngelekel redil el dirkak el moak el mor tial telungalk ra chelsel a templo—ma bechil ma ngelekir.

Uriul rak ea Brother ma Sister Tham a mle semeriar el mo oureor ra chelsel a templo. Tiaikid el taem ea Papeete Tahiti Temple a mla mokedechor e mla moterekokl, meng erul taem el lengara mision er ngii.3

Rodam ma rodos, a templo a lmuut el ngaruchei ra di dechor el bad. Ng mui ra klaumerang ma rolsengerenger. Ng mokedechor el ultuil ra ongarm ma klaumerang. Ng cheledaol el ultuil ra ringel ma omesiou.

A mle kot el templo el mlo dechor er chelechal taem a templo ra Kirtland, Ohio. A reSanto er sel taem a kiliei el mengebuul, eng di a Rubak a dilul kmo a templo a mo dechor, meng mlo uaisei el lulkedecherur. A Elder Heber C. Kimball a milluches el kirel a teletael el kmo, “Ng dI tal Rubak a medengelii a teletael ra chelebuul, ongarm ma ringel el kid a mo soiseb er ngii eng sebechel mekedmokl a templo.”4 Ea uriul, ra bol iikr aikel rokui el ringel, ea reSanto a mlorimel el tuobed ra beluu ra Ohio me tial betik ra rengrir el templo. Me te miltik ra basio ra ulengull lengarngii—el dimlak el kemanget el taem—ra tkul omeuachel ra Mississippi River ra beluu ra Illinois. Te millengklii tial basio el Nauvoo, e mlar ngii ra rengrir el muut lodars aikel ngar ngii er tir lokiu a klaumerang lobang, ete milkedecherur a tara templo el mora Dios er tir. Meng uaisei, el odechelakl a mlo meringel, ea Templo ra Nauvoo a dirkak bol merek, e tir a liluut el modik ra rekeblirir, e mlo osiik a keruul ra desert.

A ringel ma ongarm a liluut el omuchel ra loureor el okeuang el rak el omekedechor ra Salt Lake Temple, el ngii a mesisiich el dechor ra diluches er kid el ngara tial Conference Center er chelechal sils.

Ng blechoel morngii a ringel ma ongarm lobengkel okedecherul a templo ma dirrek el bised el mora templo. Ng diak el mocherangel a iidisir tirkel tir a meringel el oureor el mo sebecherir el ngmai ma dirrek elmora telungalk er tir aikel klengeltengat el ngii a debetik ra chelsel a templo ra Dios.

Ngera uchul mete betok a blak a rengrir el odars aikel ngarngii er tir el kirel a ngeiul a klengeltengat ra templo? Tirkel tir a medengei aikel diak a ulebengelel klengeltengat el ngii a mei lokiu a templo a medengei el kmo ng diak a ongarm el muut el mesisiich, diak a har el muut el ngarbab, ng diak a ringel el muut el meringel ra ikel bo dengai el klengeltengat. Meng diak el iior ra cheroid, olibesongel el bo dechelbangel, malechub el ringel el bo doltekau. Te medengei el kmo aikel chedaol ruoll el lengai ra chelsel a templo el uchul eng mo sebeched el lemuut el mora Demad ra Babeluades e mo dmak el telungalk el mora ulebongel e mo ngmai a klengeltengat ma klisiich er bab a moktek ra ikel ringel ma blak el reng er kid.

Chelechal sils eng oumesingd er kid a diak desal mora klou el ringel alsekum kede melatk el mora templo. Okai ma eim el basent ra rechad ra Ikelesia a kiei ra chelsel a 200 miles (320 km) a cherridel ra templo, ea lmuut el betok er kid, a kiei ra kmal kmeed.

Alsekum eke mla mora templo ma lsekum e ke kiei el kmeed ra templo, ea ongarm el bor ngii a smiik a temem el mo blechoel mora templo. Ng klou a ureor el kirel kedmekill ra chelsel a templo el mor tirkel mengiil el ngara sel bitang. Me sel doruul ra ureor el kirir, e kede mo medengei el kmo kede mla kudmeklii a ureor el tir a diak el sebecherir el rullii el mor tir. A President Joseph F. Smith, ra chelsel a mesisiich el tekingel, eng dilul kmo, “Ngokiu a blak el reng er kid el kirir eng mekedoked aikel merenged er tir, ea iilkolk el iiliuekl er tir a mo cheroid, ea llomes a mo dmiich el mor tir ete rongesii ra belurir a redeleb a ureor el mla mekedmokl el kirir ra rengelekir el ngar tial beluulechad, e mo ngara deoureng lobengkem ra urerem ra ikal ngerachel.”5 Rodam ma rodos er ngak, a ureor a urered.

Chelsel a telungalk er ngak, ea bebil ra ikel kmal chedaol e mekreos ra rengmam el teletael aikel taem el ki blom dak e meruul a chedaol ureor ra templo el kirir a remla mad el beldekam.

Alsekum eng dirkak bora templo malechub eke mla mong eng di chelechal taem eng diak el sebechem el nguu a babier kau ra mora templo, eng diak a lmuut el ngaruchei el klou a belkul er sel bom klikiid el mora templo. A ringel el bor ngii a locha mo mesmechokl ra klengar kau meng mo sebechem el nguu a babier kau ra mora templo, el locha mo mengeroid er kau ra meketeketang el mekngit el kse el ngii a uchul eng diak el sebechem el mong. Altang locha klaumerang ma blak el reng el mo harau ongeltacher er kau. Ngii dil ngerang, e bom rellau el sebechem el mo soiseb ra templo ra Dios. Mkedmeklii a babilengem el mora templo e momes er ngii el mekreos el klalou, eleng uaisei.

Ma lak bom siseb ra blil a Rubak e mngai aikel rokui el klengeltengat el mengiil er kau ra chelsel, eng dirkak mngai aikel rokui el Ikelesia sebechel meskau. Aikel kot el meklou e chetengakl el klengeltengat el mora rechad ra Ikelesia aikel klengeltengat el dengai ra chelsel a templo ra Dios.

Chelechang, kemiu a rengeasek el sechelik el ngara rekil a klengeasek, bo blechoel lomes ra siasing ra templo. Lak moruul a ngii dil ngerang el mo uchul eng mo diak bom siseb ra templo e mngai aikel chedaol e diak a ulebengelel klengeltengat ra chelsel. Ak chemat er tirkel blechoel el mora templo e meruul a techolb e chelid el kirir a remla mad, el omkokl el mekiis ra dirk tutau e mo meruul a techolb e chelid ruchei ra lomuchel a skuul. Ng diak a ngodech el kudesuii el ungil teletelel a domuchel ra sils er kid.

Mora rechedam ma rechedil ra rengeasek el ngalk, e msall e kuuchais a bebil ra mellomes el tekingel a President Spencer W. Kimball. Ng dilul kmo: “Ng kmal ungil tekoi alsekum… a rechedam ma rechedil a lochang ra bekel delmerab ra blirir a siasing ra templo ma [rengelekir] sel dirk lemekekerei el blechoel lomes er tial siasing ra bekel sils el mol [muut] er sel blal bol telengtengil a [klengar tir]. Sel [lebochang] er sel rak er tir [el kirir] el meruul [a] meklou a belkul uldasou [el kirel a mora templo], eng mla mekedmokl.”6

A rengeleked a mengitakl ra Primary:

I love to see the temple.

I’ll go inside someday.

I’ll cov’nant with my Father;

I’ll promise to obey.7

A kulengit er kemiu me molisechakl ra rengelekiu ra klou el belkul a templo.

A beluulechad a sebechel kmal mo cheliseksikd e meringel el basio el de kiei er ngii. Kede blechoel iiliuekl ra ikel sebechel oteklid el touchakl. Me kau me ngak sel de bora chedaol blil a Dios, me sel dolbedebek aikel telbiil el deruul ra chelsel, eng mo sebeched el otekangel ringel el mei er kid e mo mesisiich ra bekel ongetikaik. Chelsel tiaikid el chedaol basio e kede metik a budech; kede kuk mo beches e ngmai a klisiched.

Chelechang, e rodam ma rodos er ngak, msall e kluut el dulii a tara tekoi el kirel a templo ruchei r a kungesimer. Chelsel a kesai el taem er medad ra ikal beches el templo el mocha dechor el iiliuekl ra beluulechad, ea chimong a mo dechor el ngii a mle tal dechor ra kmeed el erul telael ma eim el dart el rak ra memong. Ak mesaod ra templo el mla omuchel okedecherul ra beluu ra Rome, Italy.

A bekel templo a blil a Dios, el osisiu a ureor ra chelsel lobengkel osisiu el klengeltengat ma chedaol ruoll. A Templo ra Rome Italy, a ngodech, el mokedechor ra beluu el tara ngara reksi ra beluulechad, lengii a beluu el Apostol ra rechuodel el Petrus ma Paulus a ulsisechakl ra ebangkelio ra Kristo e osisiu el basio el tir el terung a mlad er ngii.

Tial mlo merek el ongeteruich ma tal buil, ra kim kldibel ra klebokel el cheroid el basio ra diluches ra Rome, eng mle techellek el odersii a nglunguuch el oterkeklii tial basio ma ureor el mocha omuchel er ngii. Ak mlo omelchesiu el kirel el mekedongii a senator ra Italy el Lucio Malan ma vice-mayor ra Rome el Giuseppe Ciardi el mo teloi er tirkel kot el mo mesebel ra chutem. Tirkang el terung a mle teloi er tirkel bebil el kilengei ra okedecherul a templo er tial beluu.

Ng mle mechubech a eanged eng ding mekekeald, e mle soal mo chull, eng ding dimlak a klou el ngerengir el ruebet. Me tirkal klebokel el chad ra chelitakl ra bocha longitakl el tekoi ra Italy a chelitakl el “The Spirit of God,” ea ki rokui el mlo melchesuar a babeluades ma chutem el mla mo dmak e mengitakl ra klebokel el cheliteklel odanges ma omereng el saul el mora Meisiich el Dios. Ng mlo diak ki moreked a lengelam.

Ma chelsel aikel klebesei el merael mei, ea remesisiich ra klaumerang el ngara tial beluu, tial Diak a Ulebengelel Beluu, a mo ngmai a diak a ulebengelel chedaol ruoll ra chelsel a chedaol blil a Dios.

A kuchotii a diak el ngemed el omereng el saul er ngak el mora Demak ra Babeluades el kirel a templo el mocha mokedechor ra beluu ra Rome ma ikel rokui el templo er kid, ra ikel basio el lengarngii. A derstang er ngii a dechor el llomes el mora beluulechad, el olchotel a klaumerang er kid el kmo a Dios, el Diak a Ulebengelel Chedam, a ngar, el Ngii a blak a rengul lomekngeltengat er kid, meng klemerang, el Ngii a omekngeltengat ra rengelekel sechal ma redil ra rokui el telcheroll. A derstang er ngii a olchotel a klaumerang el mei er kid el kmo a klengar ruriul ra kodall a kmal klemerang el diuaia klengar er tial beluulechad. A kuuchais.

Rodam ma rodos er ngak, mei bo de meringel el ureor el kudmokl aikel rokui el sebeched el mora templo me bo dobang a reng ra templo ra chelsel a rengud ma rekeblid. Mei a bo doltirakl a blekeklel a Rubak e Osobeled, el Jesus Kristo, el ngii a uldersii sel kot el ngarbab el tngakireng el kired, me luchul e bo denguu a diak a ulebengelel klengar el ngara rengedel a Demad ra Babeluades. Tiaikid a kmal ngara renguk el nglunguchek, ea kudersii el ngara ngklel a Osobel, el Jesus Kristo el Rubak, amen.

Uleklatk

  1. Joseph F. Smith, ra Conference Report, Oct. 1902, 3.

  2. Mesa Vilson Felipe Santiago ma Linda Ritchie Archibald, “From Amazon Basin to Temple,” Church News, Mar. 13, 1993, 6.

  3. Mesa C. Jay Larson, “Temple Moments: Impossible Desire,” Church News, Mar. 16, 1996, 16.

  4. Heber C. Kimball, ra Orson F. Whitney, Life of Heber C. Kimball (1945), 67.

  5. Teachings of Presidents of the Church: Joseph F. Smith (1998), 186.

  6. The Teachings of Spencer W. Kimball, ed. Edward L. Kimball (1982), 301.

  7. Janice Kapp Perry, “I Love to See the Temple,” Babier ra Cheliteklir a Rengalk, 95.

Print