2012
Forslag til familieaften
Februar 2012


Forslag til familieaften

Dette nummer indeholder artikler og aktiviteter, der kan anvendes til familieaften. Her følger nogle få eksempler.

»Læren om Faderen«, s. 20: Begynd med at bede familien om at fortælle det, de ved om vor himmelske Faders natur. Tal om artiklen og sammenfat de punkter, der er lavet i hvert afsnit, som giver indsigt i, hvem Gud Faderen er. Overvej at afslutte med at bære dit vidnesbyrd om vor himmelske Faders og hans Søns, Jesu Kristi kærlighed.

»Er det dit værk«, s. 42: Læs først siderubrikken med overskriften »Hvad kan jeg gøre?« og vælg et forslag, der hjælper din familie med at blive inddraget i slægtshistorie og tempeltjeneste (se også lds.org/familyhistoryyouth). Læs artiklen sammen med din familie i løbet af familieaftenen og spørg derpå, hvilke velsignelser søster Beck lovede dem, der involverer sig i dette vigtige værk. Udfør det forslag, du planlagde, og overvej at fortsætte dette projekt i de følgende uger.

»Herrens milde barmhjertighed«, s. 48: Læs beretningen om den unge familie, der fik et særligt julekort, og beretningen om den præstedømmeleder, der lærte navnene på de unge i sin stav. Bed familien om at tænke på den milde barmhjertighed, de har modtaget af Herren. Overvej at spørge: »Hvad vil mild barmhjertighed sige? Hvem modtager mild barmhjertighed? Hvordan kan I vise taknemlighed for den milde barmhjertighed, I modtager?« Du kan eventuelt følge op med ældste Bednars svar på disse spørgsmål fra artiklen.

»Kabelfri«, s. 61: Læs, hvad disse børn og deres familie gør for at holde tidsforbruget på medierne på et sundt niveau. Du kan eventuelt tale om, hvordan din familie holder en sund balance mellem fjernsyn, computer og anden »skærmtid«. Ved oktoberkonferencen 2011 talte ældste Ian S. Ardern fra De Halvfjerds om at klog anvendelse af forskellige teknologier: »Hvor gode disse ting end er, kan vi ikke tillade dem at skubbe de vigtigste ting til side« (»En forberedelsestid«, Liahona, nov. 2011, s. 32). Overvej at sætte gode mål i lighed med til dem i artiklen, så jeres hjem kan være et sted, hvor Ånden kan dvæle.

Søndagslektioner mandag aften

Jeg ønskede virkelig at holde en god familieaftenslektion hver uge, men at udtænke et emne og forberede en lektion var altid en udfordring for mig.

En mandag fandt jeg ud af, at jeg havde glemt at forberede en lektion. Så opdagede jeg en skjult velsignelse ved at være primarylærer. Jeg var for nylig blevet kaldet til at undervise de femårige og havde lige undervist dagen før. Jeg besluttede at bruge en forkortet (og alderssvarende) udgave af det, jeg havde undervist i om søndagen, til familieaften. Den mandag aften talte vi om lydighed, og jeg fortalte igen de tre historier, jeg havde brugt dagen før i Primary.

Tilpasningen af primarylektionen til min familie har været en storslået måde for mig at nå mit mål om at holde en velforberedt og god familieaftenslektion hver uge.

Christina Sherwood, Arizona, USA

Udskriv