2012
Korte nyheder fra hele verden
Februar 2012


Korte nyheder fra hele verden

De hellige hører konferencen i Georgien for første gang

Den 9. oktober 2011 mødtes en forsamling på 35 hellige for at se og lytte til generalkonferencen på deres modersmål georgisk for første gang. Før oktober havde de cirka 50 aktive medlemmer i landet mulighed for at lytte til konferencen på enten russisk, armensk eller engelsk. Imidlertid var der mange, som kun talte georgisk, så en oversættelse til det sprog var en betydningsfuld begivenhed.

»Jeg var så glad for at kunne høre præsident Thomas S. Monsons tale til os i Georgien,« siger Lela Tsnobiladze. »Det gør en stor forskel, når man hører konferencen på sit modersmål.«

Kirken reagerer på tyfonskader i Filippinerne

Efter tyfonerne Nesat og Nalgae i Filippinerne sidst i september, som berørte næsten 200.000 mennesker, reagerede Kirkens velfærdsafdeling i området i første omgang med 600 sække ris, som blev afleveret i Pampanga. Pampangas socialcenter, som hører under ærkebispedømmet i San Fernando Pampanga, en ngo-partner, varetog fordelingen af rissækkene.

Katolske frivillige og sdh-frivillige arbejdede side om side med ompakning og fordeling af rissækkene til de 352 berørte landsbyer i Pampanga.

Afrikanske medlemmer deltager for femte gang i en dag med tjeneste

For femte år i træk deltog medlemmer i Afrika i en dag med Hjælpende Hænder for hele Afrika, en fælles indsats mellem Afrikas sydøstlige og vestlige område. Én dag hvert år udfører medlemmer i disse områder tjeneste af forskellig art i deres lokalsamfund. Dette års arrangement blev afholdt den 20. august 2011. Rapporter om projekterne findes på news.lds.org.

Hellige i Lagos i Nigeria deltager i dagen for Hjælpende Hænder for hele Afrika den 20. august 2011.

Foto: Ebere Evans

Udskriv