Historier fra konferencen
Byg varige fundamenter
Præsident Henry B. Eyring, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, »Bjerge at bestige«, Liahona, maj 2012, s. 24.
Som ung mand arbejdede jeg sammen med en entreprenør og byggede sokler og fundamenter til nye huse. I sommervarmen var det hårdt arbejde at gøre jorden klar til støbeformen, hvor vi hældte cement ned til soklen. Der var ingen maskiner. Vi brugte en hakke og en skovl. I de dage var det hårdt arbejde at bygge bæredygtige fundamenter til huse.
Det krævede også tålmodighed. Når vi havde støbt soklen, skulle vi vente på, at den tørrede. Selvom vi ønskede at fortsætte med at arbejde, ventede vi også, efter vi havde støbt fundamentet, før vi tog støbeformene væk.
Og den trættende og tidskrævende proces med at lægge metalstænger ind i støbeformene for at styrke fundamentet virkede endnu mere imponerende på en nybegynder.
På lignende vis skal fundamentet for vores tro omhyggeligt forberedes til at modstå de storme, der kommer til alle i jordelivet. Den solide base for troens fundament er personlig retskaffenhed.
At vi altid vælger det rette, når vi får en valgmulighed, skaber et solidt fundament for vores tro. Det kan begynde i barndommen, da alle sjæle bliver født med Kristi Ånd som en gratis gave. Med den Ånd kan vi vide, når vi har gjort det, der er ret for Gud, og når vi i hans øjne har gjort noget forkert.
Disse valg er der hundredvis af de fleste dage og de udgør det solide fundament, som vores bygningsværk af tro er bygget på. Metalrammen, som vores tro hældes ned i, er Jesu Kristi evangelium, med alle dets pagter, ordinancer og principper.
En af nøglerne til en vedholdende tro er en rigtig bedømmelse af, hvor meget tid der er brug for …
Den helbredelse kommer ikke automatisk, som tiden går, den tager tid. Det er ikke nok at blive ældre. Det kræver, at man ihærdigt tjener Gud og andre af hele sit hjerte og sjæl, der vender vidnesbyrd om sandheden til ubrydelig åndelig styrke.
Spørgsmål til overvejelse
-
Kan I huske et tidspunkt, hvor jeres personlige integritet blev prøvet? Hvordan reagerede I?
-
Hvordan styrker det jeres åndelige fundament at tjene Gud og andre i tro?
Overvej at nedskrive dine tanker i din dagbog eller drøft dem med andre.