2012
Jeg vælger at fylde mit liv med ting, der indbyder Ånden
August 2012


Få Primary hjem

Jeg vælger at fylde mit liv med ting, der indbyder Ånden

Du kan bruge denne lektion og aktivitet til at lære mere om denne måneds primarytema.

I Bibelen kan vi læse en utrolig beretning om Shadrak, Meshak og Abed-Nego. Kong Nebukadnesar smed disse tre venner i en ovn med flammende ild, fordi de nægtede at tilbede en billedstøtte af guld, som han havde lavet. De tre israelitter fortalte kongen, at de kun ville tilbede Gud. Fordi de unge mænd var trofaste, befriede Gud dem fra ilden og reddede deres liv (se Dan 3). Denne beretning handler om at stole på Gud og om at være trofast og modig. Den handler også om gode venner, der hjælper hinanden med at vælge det rette.

Shadrak, Meshak og Abed-Nego valgte sammen at holde deres løfte om kun at tilbede Gud. De valgte at tro på, at Gud ville redde dem. De valgte ikke at være bange for kongen, men at stole på Gud. Præsident Henry B. Eyring, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, har sagt: »Vi har alle behov for sande venner til at elske os, lytte til os, til at vise os vej og til at bevidne sandheden over for os« (»Sande venner«, Liahona, juli 2002, s. 32).

Husk, at gode venner gør en forskel i dit liv ved at hjælpe dig med at vælge det rette. Søg venner som Shadrak, Meshak og Abed-Nego og vær den slags ven, som de var!

Illustrationer: Brad Teare