Besvar spørgsmål om vores tro
Jeg havde kun været medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages hellige i et par dage, da en tilfældig samtale blandt en gruppe venner kom til at handle om min omvendelse.
Nogle var interesserede, ja, tilmed fascinerede. Et par stykker var ligeglade. En ung pige på min alder nægtede ganske enkelt og kompromisløst at tro på, at jeg var kristen.
Det var min første erfaring med at forsøge at forklare min tro til dem, der ikke tror på det samme. Jeg husker, at jeg følte mig voldsomt frustreret, da jeg forsøgte at trænge igennem til et sind, der var så lukket, at intet ræsonnement kunne åbne det.
Efterhånden som Kirken vokser, møder den ligesom alle store religioner en grundigere granskning, og det fører til flere personlige eller online samtaler mellem vore medlemmer og deres familie, venner og kollegaer, som ikke har samme trosopfattelse som vi.
Hvis man er opmærksom på nogle grundlæggende principper, kan det hjælpe en til at reagere med større selvtillid på folks spørgsmål og kommentarer.
Efterlev jeres religion
En af de store fordele, som trofaste medlemmer har, er, at vores tro opfordrer os til at »efterleve vores religion.« Det giver en følelse af ægthed, når venner og kollegaer ser, at det, man siger, hænger sammen med det, man gør.
Hvis den måde en sidste dages hellig lever sit liv på, er hans eller hendes bedste prædiken, bør vore samtaler også være åbne, oprigtige og engagerede på en venlig måde, selv hvis folk stiller upassende spørgsmål eller er kyniske. Vores påstand om at være Jesu Kristi disciple er mest overbevisende, når vore handlinger passer til vore overbevisninger. Når vi besvarer spørgsmål eller endda kritik, vil vi til tider være nødt til at være tykhudede. Vi kan også have brug for humoristisk sans.
Ved en højtidelighed for dimittenderne fra BYU–Hawaii i 2007 sagde ældste M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum: »Hvis I efterlever evangeliets principper, snarere end blot at studere dem, vil den særlige kombination af viden give jer mulighed for at føle jer godt tilpas og forberedte på at undervise i det, som I ved, er sandt – i alle situationer.«
Skab konteksten
Når vi tager fat på spørgsmål eller kommentarer om vores tro, er det vigtigt at skabe en kontekst ud fra udgangspunktet.
Det kan være godt at bruge de første 30 sekunder på at skabe et fundament i stedet for blot at besvare en række tilfældige spørgsmål. Det kan være så enkelt som at forklare, at vi betragter Jesus Kristus som vor Frelser og accepterer Bibelens lære om hans fødsel, liv, tjenestegerning, korsfæstelse og opstandelse. Vi tror også på, at den kristne verden opstod på baggrund af de sandheder, som Jesus i Bibelen underviste i, og at den kirke, han oprettede, var nødt til at blive genoprettet.
Udlægning af Kirkens grundlæggende tro på denne måde giver en referenceramme, når samtalen drejer ind på andre af evangeliets principper.
Forbind prikkerne
Når medlemmer lytter til spørgsmål, kan de opdage det evangeliske princip, som er kernen i spørgsmålet, og forbinde svaret med Frelseren.
Hvorfor sender vi eksempelvis missionærer til kristne lande? Fordi Jesus i sin tid sendte sine budbringere to og to »ud i alverden«. Og vi gør det samme i dag. Hvorfor misbilliger vi papirløst ægteskab før ægteskabet? Fordi Jesus og hans apostle underviste i ægteskabets hellighed og alt det, der hører med til det.
Vi behøver ikke at komplicerede og sofistikerede verdslige argumenter, når principperne, som vi forsøger at efterleve, kommer fra Guds Søn.
Fortæl om jeres egne oplevelser
Når vi besvarer vore venners spørgsmål, handler det ikke om at lære svarene udenad. Fortæl om oprigtige og personlige oplevelser, der kan invitere Ånden til at bære vidnesbyrd og bære budskabet ind i modtagerens hjerte.
En af de største hindringer i at fortælle om vores tro er at være bange for, at vi ikke har svaret. Nogle få mennesker i andre kirker er eksperter i deres egen historie eller lære, og som sammenligning viser undersøgelser, at sidste dages hellige er utrolig meget inde i deres egen tro.
Når en person stiller et spørgsmål om Kirkens lære eller historie, som vi ikke kender svaret på, er det okay at sige: »Det ved jeg ikke.« Men vi kan alle fortælle om personlige oplevelser for at forklare, hvad vi føler omkring vores tro.
Hvis vi fortæller om vore egne oplevelser med bøn, faste eller effektiv kommunikation med vores familie, kan de oplevelser ikke blive udfordret. De er vores, og ingen forstår dem bedre, end vi gør.
Vær opmærksom på jeres tilhørere
Nogle mennesker vil ikke komme til et medlem med deres spørgsmål, fordi de frygter et langt foredrag. Hvis de stiller et uformelt spørgsmål, så vær opmærksom på graden i deres interesse, bekvemmelighed og forståelsesniveau. Hvis vi indstiller vores opmærksomhed på udgangspunktet, kan vi gøre det nemmere for dem, der er nysgerrige.
Forstå, at den samme samtale ikke vil virke for alle på grund af forskellige baggrunde – religiøs, timelig og lignende.
Fortæl om det, vi tror på
Kirkens medlemmer har en hidtil uset mulighed for at være med til at fremme det godes værk ved at være med til at opklare misforståelser om, hvad vi ikke er, og være med til at ændre andres forståelse af, hvem vi er, og hvad vi tror på.
Når andre mennesker lærer mere om sidste dages helliges tro, kan de måske se nogle væsentlige forskelle og alligevel finde nogle uventede fællestræk, som man kan opbygge et bedre forhold på.
Det kan være langt bedre at besvare spørgsmål ved at fortælle om personlige oplevelser end at gengive udenadslærte svar.
Når man besvarer spørgsmål fra venner, skal man være sig selv. Årsagen til, at de stillede os spørgmålet, er ofte den person, vi er.