Hyldest fra begravelsen af ældste Richard G. Scott

Den 28. september 2015, Tabernaklet i Salt Lake City

Herover: Som anerkendelse for ældste Scotts arbejde for USA’s flåde blev et amerikansk flag overrakt til ældste Scotts søn Michael. Ældste Scotts børnebørn bar kisten. Hans ældstedatter Mary Lee, ved siden af sin mand Bruce, får et knus på kirkegården. Til venstre: Præsident Thomas S. Monson omtalte ældste Scott som en »kær ven og partner i Herrens værk.« Modsatte side: De Tolv Apostles Kvorum og De Halvfjerds’ Præsidium stod på række ved indgangen til Tabernaklet, da kisten blev bragt ind.

Michael W. Scott, søn

»Da far blev født, var hans far ikke medlem af Kirken, og hans mor havde, selv om hun var medlem, ikke været aktiv i mange år … Hans kirkeaktivitet var begrænset til, når nogen kom efter ham og tog ham med. Jeg er sikker på, at de ledere ingen anelse havde om, at den unge mand, som de rakte ud til, senere ville blive en betydningsfuld leder i Kirken. Jeg ved ikke, hvem disse mennesker var, men jeg takker dem. Måske var en af grundene til, at far var så god til at række ud til den enkelte – den mindre aktive, den ensomme, den modløse, den nedtrykte – at han tidligt i sit liv var den ene, som der blev rakt ud til og reddet …

Far levede et liv fyldt med lykke og glæde. Han var musiker og kunstner … Han elskede at udforske noget nyt. Hans billede af en fuldkommen ferie var at pakke alle børnene og oppakningen ind i en lille Datsun-stationcar og rejse rundt i landet på kryds og tværs …

Far var et vidunderligt eksempel på, hvordan man møder modgang. Et sådant eksempel er hans reaktion, da to af hans børn døde. Da mor og far mistede et spædbarn under fødslen, og to måneder efter mistede Richard som 2-årig på grund af en hjertefejl, var fars reaktion meget karakteristisk. Den aften gav han mor et knus og sagde til hende: ›Vi behøver ikke bekymre os, for han var født i pagten. Vi har en forsikring om, at vi skal have ham hos os igen. Nu har vi en grund til at leve så godt, vi kan. Vi har en søn, som er i det celestiale rige, for han døde inden ansvarlighedsalderen.‹ I stedet for bitterhed havde han håb, i stedet for fortvivlelse styrkede han sin beslutsomhed, i stedet for tvivl udøvede han tro på Kristus …

Han valgte at gøre alt storslået, og det var det. Hans ægteskab med mor var måske det største af alt.«

Ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum

»Ældste Scott følte, at hans hverv fra Herren var at give den helbredende balsam fra Kristi nåde til dem, der billedligt talt var kommet blandt røvere – de sårede, de overbebyrdede, de nedtrykte, dem uden håb, dem, der havde syndet, og dem, der var syndet imod. Med en usædvanlig oprigtighed opfordrede han alle til at søge Herren gennem lydighed mod evangeliets principper, og der finde fred, lykke og glæde …

Ældste Scott var bedst, når han underviste og vidnede om Kristi uendelige forsonings uendelige rækkevidde og den glæde, der findes ved at vende sig til Gud …

Han og hans kære Jeanene var ved deres eksempel en konstant prædiken på, hvad det vil sige at elske og påskønne sin partner i ægteskabet og at vie sin bedste indsats til sine børn. Det eksempel på kærlighed og loyalitet har inspireret tusinder, ja, måske millioner, i de mellemliggende år …

Ældste Scott opmuntrede altid, var hurtig til at udtrykke tillid, ivrig efter at rose og give udtryk for sin kærlighed. Og sådan behandlede han mænd og kvinder overalt, såvel som børn. Hans undervisning var ophøjet og alligevel praktisk, og den var uforandret. Det virkede til, at ældste Scott aldrig blev træt af at rådgive, undervise og opmuntre, både privat og i grupper. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange og hvor mange steder folk har fortalt mig om noget, de har lært af ældste Scott – nogle gange som teenagere – der har påvirket deres liv og virke lige siden.«

Præsident Russell M. Nelson, præsident for De Tolv Apostles Kvorum

»Jeg husker tydeligt, at vi tog til Centralamerika sammen i april 1990. Jeg var begejstret, da jeg så ældste Scott undervise missionærer og medlemmer på spansk. Han talte det ikke blot flydende, han var genial – han var livlig og begejstrende, når han underviste ved Ånden …

Ældste Scott var utrættelig og involverede sig i mennesker, uanset hvor vi tog hen. Han viede sit liv til at tjene alle mennesker, uanset deres nationalitet, race eller sprog. Han forstod værdien af hver enkelt dyrebar sjæl, han mødte.

Hans barmhjertighed er legendarisk. Jeg har set ham undervise. Jeg har set ham opløfte. Jeg har set ham elske folk over hele verden.«

Præsident Thomas S. Monson

»Ældste Scott var velkvalificeret til at håndtere enhver opgave, han fik, og han gjorde det altid meget grundigt og med stor færdighed …

Vi har alle i vores midte i alle disse år haft Richard G. Scott, en hæderlig mand, ja, en Guds mand. Richard var velsignet med et indsigtsfuldt sind, en skarp intelligens og en næstekærlig ånd …

Han elskede mennesker. Han elskede sin familie. Han elskede sin himmelske Fader …

Richards behagelige smil åbnede hjertet hos andre. Han følte sig lige godt tilpas sammen med fattige og mindre privilegerede og sammen med de rige og berømte …

Richard var en mild sjæl. Han underviste os kærligt …om mod, om tålmodighed, om tro og om hengivenhed. I alt dette underviste Richard G. Scott os i både ord og gerning.«