2016
Oltirakl a ikel Klaumerang er a Rucheled
July 2016


Klumech er a First Presidency, Ongeuid el buil 2016

Oltirakl a ikel Klaumerang er a Rucheled

A John Linford a mle okeuang me a edei a rekil ra taem el ngii ma bechil ra, Maria, ma tedei ra rengelekir el sechal le tilbir el mo melodech ra delengcheklir el ngara Gravely, England, e mo merael el ta el telael el mael el mo obengterir a re Santo el ngara beluu ra Great Salt Lake. Te milcherei ngkel longeua el ngelekir el sechal, el ngara mission, ulterau a kloklir, e milrael lokiu a Liverpool e doiderekl ra dial el Thornton.

Tial lomerael lulekiu a daob el mora New York City, e kuk ngara beluu el mora Iowa, a mle meringel. Metacherbesul tekoi a ulemuchel, ra di chelsel, a kedeb el taem ruriul ra re Lindfords ma re bebil ra Uriul-klebesei el Santo el mla rsel lomerael el ngara Thornton ra tebedir ra Iowa City ra July 15, 1856, le te mle uldimukl ra meringel el kerior el dilubech el morsel cheldebechel e ra James G. Willie el ngara kareta.

Sel rengelel a eolt ma meringel el lomerael a mlo beraod ra re betok el chad el mlar tial cheldebechel, luldimukl er a John. Ng di mirael el mo smecher e mechitechut meng mocha kirel longurs er ngii ra chelsel a kareta. Sel taem er tial cheldebechel e ra le bocha ra Wyoming, ng kmal mengai el mechitechetong a bedengel. A re ngara siik el mlara Salt Lake City a mlong sera October 21, ra sesei el sikang ruriul ra blal mad a John. Ng mlad er a mochu tutau ra bita ra bkul Omeuachel el Sweetwater.

Ngika nguleuchel e ra rengul el kmong mlo ikrii a ungil el klengar e mlo chemau a ringel, chelbuul, ma ongarm el millukl e ra telungalk er ngii el mora Zion?

“Ng diak, e Maria,” ng diluu ra bechil ra uchei ra le mad. “Ngungil a renguk el kmo kede mlei. Ngak a diak ngar el mo mesa Salt Lake, engdi ngmo kau ma re rengalk, e diak kuuchel e ra renguk ra rokui el tekoi el bla de siseb er ngii alsekum ma rengeleked a sebecherir el mo meklou e omekeroul ra telungalk er tir ra Zion.”1

A Maria me a rengelekel sechal a lilemelmii a omerolir. Sera le mad a Maria el bekord el lokedei el rrak ruriul, e ngii ma John a dillemii a dikesir ra klaumerang, omesiou, ma loumerang el tekoi, mesel dolnget a klengar.

Se el de Uriul-klebesei el Santo, eng kired el melboteb, le sel belkul a melboteb a “ngkel chad el loeak kuchei el mengetmokl malechub eng meledaes er a mo rolir a re moltirakl.”2 E sel dolboteb eng kired el mo ungil medengelii sel dolnget a klengar. Ma altang a rechad er a Ikelesia a dikea el morimel el emoit a delengcheklir e bocha el lorael el mora Zion, eng di te blechoel el kirir el mo imikl a mekngit el lomerelir, ulekrael el siukang, ma re le kaudengei el chad. A rebebil a meringel el lomdasu el mo mengeroid er tir ra rechad er a keblirir le tomtok er tir le te chad er a Ikelesia. A Uriul-klebesei el Santo a omes el bedul luchei, e di meluluuch me tirkel le mekreos er tir el chad a di mo medengei e melchesuar.

A loeak ngii ngkel melboteb a diak el beot, engdi kid a oltirakl a bekesel ngikel lulsemuuch el Melboteb—ngikal Osobel—el ngii a di mla ieak kuchei, e lolcholt er kid ra rael el bo doltirakl er ngii.

“Mei, moltirakl er ngak,”3 Ngii a siotai.

“Ngak e a rael, e klemerang, e klengar,”4 Ngii a milketeklii.

“Mei motireklak,”5 Ngii omekedong.

A rael a mo chetiteuokel. A rebebil a metik er ngii el meringel el lotekau a ulekakou me a mekngit el tekingir a re chelbed el chad el loltuub a tekoi el klikiid er a deleboes, lemalt, me a otireklel a llechul a Dios. Eng di a beluulechad a melemolm el ouketui aika el osisechakl. A Noah er sera le mechedereder el mo melasch er a mlai, ea re chelbed el imol beluu a ulemes el ungil a eanged me te ulemtelub e ulemekakou—e ngii a mocha chull.

A kuk mla er a beluu ra Ngebard ra ngara mong, ea rechad a ulmededenger, e kautitekangel, e diak el lorenges el mocha rengii a ngau el sosebii a Zarahemla, ma chutem el di dilkedekii a Moronihah, ma ralm ra ielebii a Moroni. Ulekakou, omtelub, delboes el lomelekoi, ma delngerengel a di ngilemed. Ng mlutechei ra oberaod el iusech, e mengimkumk el lilkolk. A klungel a rengul a Dios a mla tmurk, e Ngii a mla merekui a temel.

A Maria Linford a dimlak a ta el bol mechitechut a klaumerang er ngii ra le bla rengii el longarm e ra England, a ikel ringel ra omrolel el mo “rsel basio el Dios … a mla kutmeklii,”6 maikel luleak kuriul el lolibesongel el lultekau el kirel a telungalk er ngii ma Ikelesia.

Sera 1937 ra omengedaol ra debellel a Maria el mlo lterkokl a ikel lomerellel, ea Elder George Albert Smith (1870–1951) a ulengit er tirkal ruldilelel a rsechel el kmo: “Ng sebechemiu elmo kiei el meral loltirakl er sel klaumerang ra rucheliu? … Bol blak a rengmiu me bom ngai a ngkedel a ikel rokui el blo lolenget a klengar er tir el kiriu.”7

Mesel dolengit el mo mekdubech ra Zion ra chelsel a rengud, ma re keblid, ma beluu, ma beluad, e bo delatk a mle uldelomel el reng ma mle ultebechel el klaumerang er tirkel mlo chemoit a klengar er tir me bol sebeched e loutkeu a ikel klengeltengat er tial mla moluut el ebangkelio, lobengkel sel lurungulel ma telbiil el lokiu sel Tngakireng ra Jesus Kristo.

Uleklatk

  1. Mesa Andrew D. Olsen, The Price We Paid (2006), 45–46, 136–37.

  2. The Compact Edition of the Oxford English Dictionary (1971), “pioneer.”

  3. Lukas 18:22

  4. Johanes 14:6

  5. Johanes 7:37; mesa el dirrek a3 Nephi 9:22.

  6. “Come, Come, Ye Saints,” Chelitakl, no. 30.

  7. Mesa Olsen, The Price We Paid,203–4.

Osischeklel Tia el Klumech

Molatk loker er tirkel molsisechakl er tir me lomdasu er a rechad ra chelsel a klengar er tir el mla mo dibus el tilmetemii a rolir. E moker er tir el kmong oingerang e te kuk mlo melboteb e mengetmokl ra rolir a re bebil. Msiotai er tir me lolbedebek a ikel taem el mlo kirir el tonget a temir e ngera uchul meng ngarngii a belkul. E kau a mocha sebechem el lorrimel er tir mel rekord a klaumerang er tir er “ngikel meral Melboteb,” el Osobel.

Print