Liahona
Altid missionær
Mindenummer: Præsident M. Russell Ballard


»Altid missionær«, Liahona, jan. 2024.

Til styrke for de unge Erindrer

Altid missionær

Til erindring om præsident M. Russell Ballard

Billede
M. Russell Ballard

Da præsident M. Russell Ballard som ung tjente som missionær i England, havde han en oplevelse, der ændrede hans liv for altid.

»Jeg kan huske, at jeg gik langs floden Trent i Nottingham i England …

Mens jeg gik langs floden … bad jeg en bøn i mit hjerte. Jeg ønskede at føle vejledning fra Herren. Jeg tryglede ham om, at han ville være tilfreds med det, jeg prøvede at gøre. Jeg spurgte: ›Gør jeg det, du ønsker?‹«1

En overvældende følelse af fred og forståelse kom over mig. Det var præcis på det tidspunkt, at jeg fandt ud af, at Jesus Kristus kendte mig, og at han elskede mig … jeg så ingen syner, og jeg hørte ikke nogen stemmer, men jeg kunne ikke mere intenst have kendt til Kristi eksistens og guddommelighed, hvis han så havde stået foran mig og kaldt mig ved navn.

Mit liv er blevet formet af den oplevelse. Lige siden den dag er enhver betydningsfuld beslutning, jeg har truffet, blevet påvirket af min kundskab om Frelseren.«2

Denne viden gjorde det muligt for præsident Ballard at tale frimodigt som et særligt vidne om Herren Jesus Kristus. Han lærte os gennem eksempel og vidnesbyrd, hvordan vi »skal rejse os, leve op til og være fuldt ud beredt til at tjene Herren.«3

Billede
Præsident Ballard i kirkebygning i Georgetown i Massachusetts

Præsident Ballard i Georgetown i Massachusetts i USA den 13. maj 2022.

Han elskede at fortælle andre om evangeliet

Hvor end præsident Ballard kom hen, gjorde han det til en prioritet at fortælle andre om evangeliet. »At forkynde om evangeliets gengivelse har altid været noget særligt for mig. Jeg elskede at være missionær i England. Jeg elskede at være missionspræsident i Canada. Og jeg elsker mit nuværende kald [som medlem af De Tolv Apostles Kvorum], som giver mig mulighed for at dele budskabet om evangeliets genoprettelse med verden.«4

Præsident Ballard sagde, at vi alle kan dele Jesu Kristi gengivne evangelium ganske enkelt »ved at være gode medmennesker og ved at udvise kærlighed … Og når vi gør det, vil vi afspejle evangeliet i vores eget liv, og det vil afspejle de velsignelser, som evangeliet kan tilbyde folk.«5.

Vores kærlighed til Herren og til andre vil »lede os i at dele evangeliet med familiemedlemmer, venner, naboer, forretningsforbindelser og alle andre, som vi møder på vores vej i livet.«6.

Vi har brug for jer nu!

Præsident Ballard sagde, at man ikke behøver at vente, indtil man er fuldtidsmissionær, for at begynde at fortælle om evangeliet. Han erklærede: »Kirken har brug for vore unge nu. Herren har brug for jer nu!7

»Det er det vigtigste værk, vi kan deltage i,«8 sagde præsident Ballard. »Lad jeres stemme blive hørt i proklamationen af det store og herlige budskab om genoprettelsen af Jesu Kristi evige evangeliums fylde.«9

Noter

  1. Se M. Russell Ballard, »How I Hear Him in Still and Quiet Moments«, 17. juli 2020, blog.ChurchofJesusChrist.org.

  2. M. Russell Ballard, Our Search for Happiness, 1993, s. 8.

  3. M. Russell Ballard, oktoberkonferencen 2002 (Liahona, nov. 2002, s. 47).

  4. M. Russell Ballard, »Del evangeliet i hele verden«, Til styrke for de unge, juni 2021, s. 4.

  5. M. Russell Ballard, aprilkonferencen 2003 (Liahona, maj 2003, s. 40).

  6. M. Russell Ballard, aprilkonferencen 2003 (Liahona, maj 2003, s. 39).

  7. M. Russell Ballard: »A Remarkable Future Is Before You!« New Era, okt. 2019, s. 4.

  8. M. Russell Ballard, »Del evangeliet i hele verden«, s. 4.

  9. M. Russell Ballard, »Del evangeliet i hele verden«, s. 5.

Udskriv