»Mosija 18: Dåbspagten«, Mormons Bog – Elevens hæfte, 2024
»Mosija 18«, Mormons Bog – Elevens hæfte
Mosijas Bog 18
Dåbspagten
Nogle beslutninger er så vigtige, at de kan påvirke alt andet i vores liv. At indgå en pagt med Gud gennem dåbsordinancen er en af disse beslutninger. Alma underviste sit folk ved Mormons vande om den pagt, vi indgår med Gud, når vi bliver døbt. Denne lektion kan være en hjælp til bedre at forstå dåbspagten, og hvordan den kan påvirke jeres forhold til Gud og andre mennesker.
Din dåb
Begynd jeres studium i dag ved at tænke på jeres dåb, og prøv at huske detaljer fra den dag. Hvis I endnu ikke er blevet døbt, så tænk over, hvad I ved om dåb, eller hvad I husker fra at have overværet en dåb.
-
Hvad er jeres bedste minder fra den dag? Hvordan føltes det?
-
Hvordan har jeres beslutning om at blive døbt påvirket jeres forhold til Gud og andre mennesker?
Alma belærer om Abinadis ord
Mosija 18 indeholder beretningen om Alma, der engang var en af kong Noas præster, der underviste andre om Abinadis ord. Alma var tvunget til at undervise i hemmelighed, fordi kong Noa ønskede at slå ham ihjel, fordi han troede på Abinadis vidnesbyrd om Jesus Kristus.
Læs Mosija 18:1-7, og se efter, hvad Alma lærte folket.
-
Hvad forkyndte Alma om Frelseren efter at have hørt Abinadis vidnesbyrd?
-
Hvorfor tror I, at Alma valgte at undervise om det, han gjorde i disse vers?
Dåbspagten
Da Alma havde undervist folket om forløsning gennem Jesus Kristus, underviste han om vigtigheden af dåb. Af hans lærdomme kan vi lære, at når vi bliver døbt, indgår vi en pagt med Gud. Idet I fortsætter med at studere Almas lærdomme, så tænk over, hvad I ved om den pagt, som vi indgår ved dåben og fornyer hver gang, vi tager nadveren, såvel som ethvert spørgsmål, I måtte have. Søg bønsomt at forstå, hvordan denne pagt kan påvirke jeres forhold til Gud og andre mennesker.
Ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret, hvad en pagt er:
En pagt er en aftale mellem Gud og mennesket, en aftale, hvis betingelser er fastsat af Gud (se Bible Dictionary, »Covenant«, s. 651). I disse guddommelige aftaler binder Gud sig til at opretholde, helliggøre og ophøje os til gengæld for vores forpligtelse til at tjene ham og holde hans befalinger. (D. Todd Christofferson, »Styrken i pagter«, Liahona, maj 2009, s. 20)
I Mosija 18:8-10 beskrev Alma dåbspagten. Læs Mosija 18:8-10 og overvej at markere det, vi forpligter os til at gøre, når vi bliver døbt, og i en anden farve eller stil at markere de velsignelser, som vor himmelske Fader tilbyder os.
-
Hvad tror I, det betyder at »sørge med dem, der sørger … og at trøste dem, der står i behov for trøst«? (Vers 9).
-
Hvordan kan vi »stå som Guds vidner til alle tider og i alle ting og på alle steder«? (Vers 9). Hvem kender I, der er et godt eksempel på at gøre dette?
-
Hvordan har I set Gud velsigne jer eller andre med de løfter, han giver os gennem dåben?
Holder jeres dåbspagt
For at hjælpe jer til at forstå, hvordan I bedre kan holde jeres dåbspagt, kan I se følgende video og se efter eksempler på at holde de løfter, Alma beskrev i Mosija 18:8-10. Videoerne findes på ChurchofJesusChrist.orgcor-intellectualproperty@ChurchofJesusChrist.org.
-
»No Cussing Club« (4:56)
-
»Øjne til at se« (fra tidskode 4:55 til 6:53), ChurchofJesusChrist.org/study/general-conference/2020/10/14craig?lang=dan.
-
»Dayton’s Legs« (3:02)
-
Hvilke ord og vendinger fra vers 8-10 så I demonstreret?
Vælg mindst et af de løfter, vi aflægger ved dåben, som Alma nævnte i Mosija 18:8-10. I kan for eksempel vælge at »bære hinandens byrder« (v. 8) eller »holde hans befalinger« (v. 10).
Brug noget tid på at skrive i jeres dagbog, hvordan I føler, at I klarer jer med at holde de dåbsløfter, som Alma nævnte i Mosija 18:8-10. Hvordan er det lykkes jer at holde nogle af disse løfter? I hvilke situationer kan I mere bevidst holde et af dem? Hvordan tror I, at det vil påvirke jeres forhold til Herren og andre mennesker, hvis I gør det?