Seminar
Mosija 21-24, del 1: Find Herrens formål med vores prøvelser og lidelser


»Mosija 21-24, del 1: Find Herrens formål med vores prøvelser og lidelser«, Mormons Bog – Elevens hæfte, 2024

»Mosija 21-24, del 1«, Mormons Bog – Elevens hæfte

Mosija 21-24, del 1

Find Herrens formål med vores prøvelser og lidelser

en ung tænker, og virker ked af det

Hvordan vil I forklare nogen, hvorfor Herren tillader, at vi oplever prøvelser og lidelser? Mosija 21-24 beskriver både Limhis og Almas folks oplevelser, som begge mødte svære udfordringer. Hensigten med denne lektion er at hjælpe jer til at føle større tillid til vor himmelske Fader og Jesus Kristus, når I oplever prøvelser og lidelser i jeres liv.

Byrder

en person bærer på en tung rygsæk

Forestil jer, at jeres prøvelser, byrder og lidelser repræsenteres af sten, som I fysisk skal bære i en taske eller rygsæk.

  • Hvilke prøvelser eller byrder kan teenagere opleve, der kan føles som tunge sten i en rygsæk?

  • Hvilke spørgsmål kan folk have om de byrder, de bærer?

Brug et øjeblik på at tænke på nogle af de prøvelser og byrder, I står over for eller har oplevet i jeres liv. Overvej at skrive dem ned i jeres studiebog. I kan eventuelt medtage spørgsmål, bekymringer eller ønsker, I har i forbindelse med jeres prøvelser og byrder.

Når I studerer i dag, se da efter sandheder, der kan hjælpe jer til bedre at forstå, hvorfor Herren tillader jer at opleve disse prøvelser.

Limhis folk og Almas folk

I Mosija 21-24 hører vi om to grupper mennesker, der oplevede store prøvelser og lidelser. Den første gruppe boede i Nefis land og blev ledt af kong Noas søn Limhi. Den anden gruppe boede i Helams land og blev ledt af Alma.

illustration af steder i Mosija 21-24

Følgende er en kort sammenfatning af begivenhederne omkring hver gruppes fangenskab:

Limhis folk

Efter at have afvist Abinadis belæringer og advarsler blev nefitterne, som nu blev ledt af kong Limhi, taget til fange af lamanitterne i Nefis land og blev tvunget til at betale tunge skatter (se Mosi 19:15). Som profeten Abinadi profeterede (se Mosi 12:5), tvang lamanitterne Limhis folk til at tjene dem og bære tunge byrder (se Mosi 21:3).

Almas folk

Efter Abinadis død flygtede Alma og hans tilhængere til Mormons vande, hvor de blev døbt (se Mosi 17:1-4; 18:1-14). De flygtede senere for deres sikkerheds skyld og byggede en retfærdig bosættelse i Helams land (se Mosi 18:32-34; 23:1-4, 19-20). Almas folk blev til sidst opdaget og taget til fange af lamanitterne (se Mosi 23:25-29, 36-37). Amulon, der havde været en af Noas ugudelige præster, fik myndighed over dem og begyndte at forfølge Alma og hans folk (se Mosi 24:8-9).

Derfor tillader Herren prøvelser

Læs følgende skriftsteder, og se efter lærdomme, der kan hjælpe jer til at forstå, hvorfor Herren tillader, at vi oplever prøvelser og lidelser. I kan markere ord eller udtryk, som I lægger mærke til.

ikon, nedskriv
  1. Besvar følgende spørgsmål:

    • Hvilke ligheder og forskelle så I mellem de to grupper af mennesker, og hvad de oplevede?

    • Hvilket bevis så I i disse beretninger på Herrens kærlighed og omsorg for folket?

    • Hvad lærte I om, hvorfor Herren tillader mennesker at opleve prøvelser og lidelser?

Disse beretninger fortæller flere sandheder om, hvorfor Herren tillader folk at opleve prøvelser. I har måske blandt andet lagt mærke til følgende:

  • Herren tillader, at vi oplever prøvelser for at hjælpe os til at blive ydmyge og stole mere på ham (se Mosi 21:5-14).

  • Nogle prøvelser og lidelser kommer som følge af ulydighed (se Mosi 21:15).

  • Vores prøvelser kan give os mulighed for at søge efter og føle Herrens kraft i vores liv (se Mosi 21:15-16; 24:14).

  • Herren revser sit folk og prøver deres tålmodighed og tro (se Mosi 23:21).

Mange mennesker tror, at det at blive revset (se Mosi 23:21) betyder det samme som at blive straffet. Ældste Lynn G. Robbins fra De Halvfjerds har forklaret: »Det engelske ord for revse, chasten, kommer af det latinske ord castus, der betyder kysk eller ren og at rense. [se Merriam-Websters Collegiate Dictionary, 11. udg., 2003, »chasten«]« (»Den retfærdige dommer«, Liahona, nov. 2016, s. 97). Tænk et øjeblik over, hvordan Herren kan rense jer gennem jeres prøvelser og lidelser.

  1. Besvar mindst to af følgende spørgsmål:

    • Hvordan kan en forståelse af disse sandheder påvirke den måde, hvorpå I reagerer på jeres prøvelser?

    • Hvilke oplevelser har hjulpet jer til at se Herrens hensigt med at tillade, at I oplever prøvelser?

    • Hvad har I lært i dag, der kan hjælpe jer til bedre at forstå de prøvelser, I oplever?