»Alma 24: ›Vi vil grave dem dybt ned i jorden‹«, Mormons Bog – Elevens hæfte 2024
»Alma 24«, Mormons Bog – Elevens hæfte
Alma 24
»Vi vil grave dem dybt ned i jorden«
Sommetider oplever vi, at vi giver efter for den samme synd og udvikler en dårlig vane eller tilmed afhængighed. Det kan være meget svært at overvinde disse synder. Mange af anti-nefi-lehierne havde udviklet syndige skikke før deres omvendelse til Herren. Da de oplevede Frelserens tilgivelse, blev de inspireret til at undgå at vende tilbage til disse synder. Denne lektion kan hjælpe jer til med Frelserens hjælp at overvinde synd og dårlige vaner.
Overvind synd med Frelserens hjælp
Læs følgende scenarie:
Samantha har kæmpet med en bestemt synd i årevis. Da hun blev mere omvendt til Herren, gjorde hun en stor indsats for at omvende sig og vende sig til Frelseren for at få styrke til at overvinde sit problem. Hun følte Herrens tilgivelse og kærlighed. Men i svage stunder falder hun sommetider tilbage i den synd.
-
Hvad ville Samantha mon føle i denne situation?
Tænk over, hvor godt I føler, at I kan hjælpe Samantha, og hvad I måske stadig har brug for at vide og forstå for bedre at hjælpe hende. Tænk også på problemer, I føler, at Herren kan hjælpe jer til at overvinde. Når I studerer, så søg efter sandheder, der, når de anvendes, kan indbyde Frelseren til at hjælpe Samantha og jer til at overvinde synd.
Folket Anti-Nefi-Lehi
Folket Anti-Nefi-Lehi var lamanitter, der tidligere havde brugt deres sværd til at slå andre ihjel. Men efter de »blev omvendt til Herren«, »nedlagde [de] oprørsvåbnene« (Alma 23:6-7).
Læs Alma 24:1-4 for at se, hvordan nogle af de andre lamanitter reagerede.
-
Hvis I var en af de anti-nefi-lehier, hvilke tanker og følelser ville I så have haft på dette tidspunkt? Hvorfor?
Ammon og hans brødre holdt råd med kong Lamoni og hans bror Anti-Nefi-Lehi [kongen over dette folk] (se Alma 24:5). Så talte kongen til sit folk.
Læs kongens tale i Alma 24:7-16. Se efter, og overvej at markere ord eller vendinger, der beskriver følgende:
-
Hvad Gud havde gjort for disse mennesker
-
Hvad folket havde gjort for at omvende sig
-
Hvad kongen rådede dem til at gøre for at aflægge deres synder
-
Hvilke tanker og følelser kunne I have haft, hvis I var der og lyttede til denne tale? Hvorfor?
-
Hvilke ord eller vendinger ville have motiveret jer til at stræbe efter aldrig at vende tilbage til jeres synder?
De gravede deres krigsvåben ned
Læs Alma 24:17-19 og markér, hvordan folket reagerede på denne tale og hvorfor.
-
Hvordan tror I, at anti-nefi-lehiernes oplevelse kan relatere til os?
En sandhed, vi kan finde i denne beretning, er, at vores kærlighed til og forpligtelse over for Jesus Kristus kan hjælpe os til at forsage vores synder.
Brug et øjeblik på at tænke over, hvorfor dette princip er sandt.
Bemærk følgende vendinger i vers 18 (fremhævelse tilføjet):
-
»Hellere end at udgyde deres brødres blod ville de ofre deres eget liv.«
-
»Hellere end at tage noget fra en broder ville de give til ham.«
-
»Hellere end at tilbringe tiden i dovenskab ville de arbejde rigeligt med deres hænder.«
I virkeligheden begravede anti-nefi-lehierne ikke blot deres krigsvåben; de erstattede også deres tidligere synder med positive handlinger.
-
Hvordan kan det hjælpe os til at forsage synd, at vi gør det?
-
På hvilke måder kan vi gøre det i dag?
Se et eksempel ved at se videoen »The Power of the Book of Mormon in Conversion« fra tidskode 6:11 til 8:12, som findes på ChurchofJesusChrist.org.
Folket Anti-Nefi-Lehis forpligtelse
Læs Alma 24:20-27 for at se, hvordan anti-nefi-lehierne levede op til deres forpligtelse om at aflægge synd. Forestil jer at være der, mens I læser. Tænk over det, I kunne have set, hørt og følt, da I bøjede jer i bøn, velvidende at I ikke havde noget at forsvare jer med, og at I var fuldstændigt i Herrens hænder.
-
Hvad gør indtryk på jer ved deres forpligtelse?
Ældste Dale G. Renlund fra De Tolv Apostles Kvorum har beskrevet, hvordan anti-nefi-lehiernes ofre kan relatere til os i dag.
Begrav jeres oprørsvåben fuldstændigt, hvor ingen skæfter stikker frem. På grund af Jesu Kristi forsoning vil det for evigt velsigne jeres liv at indgå pagter med oprigtig hensigt om trofast at ære dem. I vil blive mere som Frelseren, når I altid husker ham, følger ham og elsker ham. Jeg vidner om, at han er den faste grundvold. Han er pålidelig, og hans løfter er sikre. (Se Dale G. Renlund, »Urokkelig forpligtelse over for Jesus Kristus«, Liahona, nov. 2019, s. 25)
Sådan forsager vi synd
Forsage sine synder
Skriv i jeres studiebog, hvordan I kan anvende det, I har lært i dag, i jeres eget liv. Skriv de trin, I kan tage for at huske på Herrens kærlighed. Medtag praktiske skridt til at forsage en synd og at være på vagt over for at vende tilbage til den.
Når I stræber efter at følge jeres plan, så stol på, at Frelseren elsker jer og vil hjælpe jer, når I stræber efter at undgå omstændigheder, der kan føre jer til at begå synd.