»Alma 42, del 2: ›Barmhjertigheden gør krav på den angrende‹«, Mormons Bog – Elevens hæfte 2024
»Alma 42, del 2«, Mormons Bog – Elevens hæfte
Alma 42, del 2
»Barmhjertighed gør krav på den angrende«
For at hjælpe sin søn Corianton til at omvende sig lærte Alma ham om Guds retfærdighed og barmhjertighed, og hvordan »ingen, undtagen de oprigtigt angrende[, bliver] frelst« (Alma 42:24). Når vi forstår vor himmelske Faders barmhjertighedsplan, er vi tilbøjelige til at omvende os. Denne lektion kan hjælpe jer til at forstå, hvordan Jesu Kristi forsoning giver jer mulighed for at modtage den nåde, der er lovet i vor himmelske Faders plan.
Loven pålægger straffen
-
I hvilke situationer er retfærdighed ønskværdig? Hvad med barmhjertighed?
Vi er alle velsignede, fordi vor himmelske Fader er både retfærdig og barmhjertig. På grund af vor himmelske Faders plan vil vi alle blive ført tilbage til Guds nærhed for at blive dømt (se Alma 42:23). I sin syndige tilstand var Corianton ikke forberedt på dommen. Alma håbede, at det at undervise Corianton om vor himmelske Faders plan ville få ham til at omvende sig og tjene Gud. Når I studerer Alma 42, så se efter, hvad Alma lærte Corianton, at han kunne gøre for at modtage Guds barmhjertighed.
Ligesom love spiller en vigtig rolle i samfundet, er love en afgørende del af vor himmelske Faders plan.
Læs Alma 42:17-21, og se efter nogle af formålene med lov i vor himmelske Faders plan (se også 2 Ne 2:13).
-
Hvad lærte I om lov i vor himmelske Faders plan?
Mærk vægten »Retfærdighed«.
I henhold til retfærdighedens lov vil vi modtage konsekvenserne for vores handlinger. Vi modtager velsignelser, når vi adlyder loven, og straf, når vi bryder loven.
Skriv »overtrædelse af loven« på den ene side af vægten og på den anden »straf, som synderen må bære«.
Hvis vi bryder en lov, er vægten ikke længere i balance. Retfærdigheden kræver, at vægten er i balance. Der kræves en betaling (eller straf) for at skabe ligevægt (se Alma 42:22).
-
Hvad ville der ske med os, hvis retfærdighedens vægt kun kunne opvejes af vores straf?
Straffen for synd er åndelig død ved at blive »forstødt fra Herrens nærhed« (Alma 42:11).
Barmhjertighed gør krav på dem, der omvender sig
Eftersom Gud er »en fuldkommen, retfærdig Gud og også en barmhjertig Gud« (Alma 42:15), forberedte han en plan, så vi kunne modtage barmhjertighed, når vi synder.
Læs Alma 42:15, 22-25, og se efter, hvad vor himmelske Faders plan gav for at skabe ligevægt på retfærdighedens vægte.
Overstreg, eller visk ordet synder ud af retfærdighedens vægt, og erstat det med Frelseren.
Et princip, vi lærer, er, at hvis vi virkelig angrer, vil vi modtage barmhjertighed gennem Frelserens forsoning.
Angrende betyder at man ydmygt fortryder og udtrykker sorg over sin synd (se 2 Kor 7:10; 2 Ne 2:7; Mosi 4:10)
Forestil jer, at I er Corianton og endnu ikke har omvendt jer fra alle jeres synder. Læs Alma 42:26-30, og se efter ord eller vendinger, der motiverer jer til at omvende jer.
-
Hvilke ord eller vendinger kan motivere jer til at omvende jer? Hvorfor?
Da Alma havde undervist Corianton om vor himmelske Faders plan (se Alma 40-42), mindede han Corianton om, at han var »kaldet af Gud til at prædike ordet« for at »bringe sjæle til omvendelse« (Alma 42:31). Corianton omvendte sig fra sine synder og opfyldte sit kald (se Alma 49:30).
Tænk over jeres behov for at omvende jer, og tænk over, hvordan I kan blive oprigtigt angrende. Husk, at vor himmelske Fader vil tilgive jer, når I omvender jer (se Mosi 26:30; Es 1:18).