Seminar
Alma 43, 48-50: Lær af krigskapitlerne


»Alma 43, 48-50: Lær af krigskapitlerne«, Mormons Bog – Elevens hæfte 2024

»Alma 43:48-50«, Mormons Bog – Elevens hæfte

Alma 43, 48-50

Lær af krigskapitlerne

pansrede nefitter på et sikkert sted

Den sidste del af Almas Bog beskriver en tid med strid og krig. Nefitternes strategier i disse krige kan hjælpe os til at udvikle strategier, vi kan bruge i vores daglige kampe mod Satan. Denne lektion kan hjælpe jer til at anvende skrifterne på jer selv og modtage Herrens beskyttelse mod modstanderens konstante og tiltagende angreb.

Genkendelse af modstanderen

Præsident Boyd K. Packer (1924-2015) fra De Tolv Apostles Kvorum advarede:

I vokser op i fjendeland … [Modstanderen] befinder sig i hjemmene, underholdningen, medierne, sproget – alt omkring jer. I de fleste tilfælde bliver hans tilstedeværelse ikke opdaget. (Boyd K. Packer, »Sådan overlever man i fjendtligt territorium«, Liahona, okt. 2012, s. 35).

  • Hvilke tanker eller følelser gør I jer om dette udsagn?

  • Hvilke eksempler kan I komme i tanke om, der illustrerer, hvad præsident Packer talte om?

Tænk et øjeblik over, hvordan præsident Packers udtalelse gælder for jer. Hvordan bemærker I Satans fristelser, der påvirker jer eller mennesker, I elsker? Hvilken indsats gør I for at beskytte jer mod hans angreb?

Krigene mellem nefitterne og lamanitterne

Slutningen af Almas Bog beskriver nogle af de krige, der fandt sted mellem nefitterne og lamanitterne. Når I studerer disse beretninger, kan I lære værdifulde lektier, der kan hjælpe jer i jeres kamp mod Satan. Lamanitternes formål og taktik kan for eksempel sammenlignes med Satans hensigter og taktikker mod os.

Læs Alma 43:5-8 og 46:3-5, 10, og se efter, hvad lamanitternes ugudelige ledere gjorde, der ligner Satans hensigter og taktikker.

  • Hvordan lignede disse lederes formål og taktikker Satans?

Moroni med frihedserklæringen

Nefitternes hære blev anført af en retfærdig mand, der hed Moroni.

Læs Alma 48:11-13, 17, og se efter Moronis kristuslignende egenskaber eller karaktertræk.

  • Hvad fandt I frem til?

Anvendelse af skrifterne på sig selv

De sammenligninger, I indtil videre har lavet i skrifterne, kan forberede jer til at anvende eller relatere andre detaljer fra disse beretninger til jeres eget liv.

Følgende proces kan hjælpe jer til at anvende skrifterne i jeres eget liv. Skriv disse trin ned i jeres studiebog.

  1. Find vigtige detaljer.

  2. Lav sammenligninger med jeres liv.

  3. Opdag værdifuld indsigt.

  4. Afgør hvordan I personligt vil anvende den.

Øv jer på denne skriftstudiemetode ved at anvende processen, når I lærer om en af kampene mellem nefitterne og lamanitterne.

Trin 1: Find vigtige detaljer

Læs Alma 43:17-21, 37-39, 51-54, og se efter vigtige detaljer. Disse oplysninger kan omfatte personer, steder, genstande eller handlinger, der fremhæves.

Nogle detaljer, I måske har bemærket, er, at Moroni beskytter sine hære med rustninger og tykt tøj, at lamanitterne ikke bærer nogen beskyttende rustning, og at nefitterne besejrer lamanitterne på trods af, at de er stærkt i undertal.

Trin 2: Sammenlign med jeres liv

Tænk på, hvordan de detaljer, I fandt frem til i det foregående trin, kan sammenlignes med noget åndeligt eller med situationer i jeres eget liv.

  • Hvilke sammenligninger kan I lave med de detaljer, I fandt i det foregående trin? (Se om nødvendigt L&P 27:1, 15-18 eller Ef 6:11-16. I kan krydshenvise disse vers med versene i Alma 43).

I har måske sammenlignet nefitternes rustning med Guds rustning. I har måske også sammenlignet nefitternes sejr med at overvinde Satan og hans fristelser.

Trin 3: Find værdifulde lærdomme

Tænk over, hvad I lærer af denne beretning, der kan anvendes i jeres tilfælde. I kan også tænke over, hvad I lærer om Frelseren.

  • Hvad kan I lære af denne kamp mellem nefitterne og lamanitterne, der kan hjælpe jer i jeres kampe mod Satan?

  • Hvad lærer denne beretning jer om Jesus Kristus?

Et princip, vi kan lære, er, at Jesus Kristus tilbyder os den beskyttelse, vi har brug for i vores kamp mod Satan.

Trin 4: Fastslå personlig anvendelse

Tænk over, hvordan I kan anvende de lærdomme, I fandt frem til i det foregående trin.

  • Hvad kan I gøre for at modtage Jesu Kristi beskyttelse mod Satan?

Blandt de mange måder at anvende denne sandhed på kan I have tænkt på, hvordan Frelserens beskyttelse er tilgængelig gennem trofaste handlinger som bøn (se L&P 10:5), skriftstudium (se 1 Ne 15:24) eller at holde Herrens befalinger (se Mosi 2:41).

Øv jer igen i at anvende skrifterne på jer selv

Vælg mindst to af følgende vers, og øv jer i at bruge processen med de fire trin til at anvende skrifterne på jer selv.

  1. Besvar følgende spørgsmål:

    • Hvilke vigtige detaljer fandt I i den beretning, I læste?

    • Hvilke sammenligninger har I foretaget mellem disse detaljer og aspekter af jeres liv?

    • Hvilke lærdomme har I lært af denne beretning?

    • Hvordan kan I anvende disse lærdomme i jeres liv?