»3 Nefi 20-22: ›Jeg vil indsamle mit folk‹«, Mormons Bog – Elevens hæfte 2024
»3 Nefi 20-22«, Mormons Bog – Elevens hæfte
3 Nefi 20-22
»Jeg vil indsamle mit folk«
Kan I komme i tanke om et tidspunkt i jeres liv, hvor det var nyttigt at være sammen med andre mennesker? Hvorfor tror I, at Herren gentagne gange har instrueret sit folk i at samles fysisk og åndeligt? Under Frelserens tjenestegerning blandt nefitterne erklærede han, at vor himmelske Fader ville erindre sin pagt om at indsamle det spredte Israel. Han åbenbarede tegn for at hjælpe os til at kunne se, når indsamlingen i de sidste dage begyndte. Denne lektion kan hjælpe jer til at deltage i Israels indsamling.
At blive indsamlet
Brug et øjeblik på at tænke på situationer, hvor I eller nogen, I kender, følte jer ensomme, usikre eller som om I ikke hørte til.
-
Hvordan kan det hjælpe med disse bekymringer at være en del af en gruppe?
-
Hvilke fordele er der ved at være i en gruppe med Herren og dem, der følger ham?
Overvej følgende udsagn. Vurder, hvor godt disse udtalelser gælder for jer ved brug af udtrykkene »for det meste«, »nogle gange« eller »sjældent«.
-
Jeg føler, at jeg har et forhold til Herren, og at han beskytter, forløser og elsker mig.
-
Jeg anerkender, hvordan Herren indbyder mig til at komme til sig og modtage disse velsignelser.
-
Jeg bestræber mig på at hjælpe andre til at blive indsamlet til Herren og føle sig trygge og at de hører til.
Når I studerer denne lektion, så overvej, hvordan Herren søger at indsamle jer og andre trygt til ham og hans Kirke. Tænk over, hvordan I kan hjælpe Herren i hans hellige indsamlingsværk.
»Jeg vil samle«
På den anden dag af Frelserens besøg på det amerikanske fastland, efter Frelseren havde bedt for og velsignet folket, forrettede han på mirakuløs vis nadveren for dem. Så profeterede han om sit pagtsfolk i de sidste dage. For at forstå hans profetier er det vigtigt at huske følgende:
-
Herren lovede tidligere Abraham og hans efterkommere, deriblandt Jakob (også kaldt Israel), at de ville få adgang til alle evangeliets og præstedømmets velsignelser (se Abr 2:6-11).
-
Israels efterkommere, deriblandt nefitterne, var blevet spredt over hele verden. Herren lovede at indsamle dem igen for at modtage evangeliets velsignelser.
-
Enhver, der tilslutter sig Kirken, som ikke er bogstavelige efterkommere af Israel, bliver adopteret ind i Israel og kan modtage alle de samme velsignelser.
Læs 3 Nefi 20:11–13, 18, 22, og se efter, hvad Herren lovede at gøre. Det kan være nyttigt at vide følgende:
-
Neg (3 Ne 20:18) er bundter af høstet korn.
-
I de sidste dage vil Herren i sin retfærdighed tilintetgøre de ugudelige, som ikke vil omvende sig (se 3 Ne 20:15-17, 19-20), og de hellige vil samles et sted, der hedder Det Ny Jerusalem på det amerikanske kontinent (se TA 1:10).
-
Hvad fandt I frem til?
En sandhed, vi kan lære af disse vers, er, at Gud vil opfylde sin pagt om at indsamle Israels hus i de sidste dage.
For at hjælpe jer med at se, hvordan Herren allerede er begyndt at opfylde denne pagt, kan I svare på følgende:
-
Hvordan bringer Herren os »til kundskab om Herren … som har forløst [os]«? (3 Ne 20:13).
-
Selvom profetierne om Det Ny Jerusalem vil blive opfyldt i tusindårsriget, hvordan har de, der følger Frelseren, »himlens kræfter … midt blandt [dem]« nu? (3 Ne 20:22). Hvordan kan vi have Herren »midt blandt« os? (3 Ne 20:22).
-
Hvordan kan disse velsignelser hjælpe os i vores liv (deriblandt når vi føler os ensomme, usikre eller som om vi ikke hører til)?
Tegn på indsamlingen i de sidste dage
Herren lovede tegn i vore dage for at indikere, at han er begyndt at indsamle sit folk.
-
Når I har matchet følgende henvisninger med deres rigtige forklaringer, besvares spørgsmålet nedenfor.
Svarene er placeret i slutningen af lektionen.
| |
| |
|
-
Hvorfor tror I, at Herren ønsker, at vi genkender tegnene på hans indsamling?
Hvordan er I blevet indsamlet?
»Alle jordens stammer [skal] blive velsignet«
Som pagtsmedlemmer af Kirken er det vores ansvar at hjælpe »alle jordens stammer [til at] blive velsignet« gennem Jesu Kristi evangelium (3 Ne 20:27). Følgende aktiviteter kan hjælpe jer til at tænke over, hvordan I kan hjælpe Herren med hans indsamling.
Når I studerer denne uge, så udvælg bønsomt en måde, hvorpå I kan hjælpe med at indsamle Israel. Andre forslag vil blive præsenteret i fremtidige lektioner. Søg Herrens vejledning for at vide, hvad der er bedst for jer at gøre.
Aktivitetssvar: 1-c, 2-b, 3-a