Seminar
Moroni 6: Deltagelse og tjeneste i Herrens Kirke


»Moroni 6: Deltagelse og tjeneste i Herrens Kirke«, Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024

»Moroni 6«, Mormons Bog – Lærerens hæfte

Moroni 6

Deltagelse og tjeneste i Herrens Kirke

en ung kvinde taler ved nadvermødet

Som døbte medlemmer af Kristi Kirke har vi mulighed for at deltage og tjene på mange forskellige måder. I Moroni 6 fortsatte Moroni sine instruktioner om at styrke og opbygge Kirken. Denne lektion kan hjælpe jer til at stræbe efter at tjene andre og følge Frelseren som medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.

Stræb efter at være et eksempel på at elske andre. Frelseren viste konstant sin oprigtige omsorg for hver person. Når du fremelsker en ånd af kærlighed og respekt for dine elever, kan dit kristuslignende eksempel inspirere dem til at værdsætte hinanden. Tilskynd eleverne til at opbygge hinanden og se efter det gode i alle.

Elevforberedelse: Eleverne kan møde forberedte på at fortælle, hvordan alle Kirkens medlemmer kan styrke hinanden, selv uden en formel kaldelse i en menighed eller gren.

Mulige læringsaktiviteter

Medlemmer af Kristi Kirke

menighed synger ved nadvermødet

Overvej at vise et billede af en menighed i Kirken og drøfte forskellige årsager til, at folk vælger at være medlemmer af Frelserens kirke.

Overvej at tegne et omrids af en person på tavlen til følgende aktivitet, så eleverne kan færdiggøre aktiviteten som klasse.

Tegn i jeres studiebog eller på et separat stykke papir en linje, der opdeler siden i to. Tegn på den ene halvdel omridset af en person, der repræsenterer et medlem af Frelserens kirke. Tegn omridset stort nok til, at I kan skrive inde i formen. Skriv inden i tegningen to eller tre ting, som I gjorde eller forventer at gøre for at forberede jer til dåb i Kirken. I kan fortsætte med at føje til listen på jeres tegning i løbet af lektionen.

I Moroni 6 fortsatte Moroni sine lærdomme om at opbygge Kirken og styrke dens medlemmer. I dette kapitel lærer vi om nogle af vores roller og muligheder for at udføre Herrens værk i hans kirke.

Læs Moroni 6:1-3, og se efter, hvad Moroni sagde om, hvordan en person kan vise, at de er forberedt til dåb i Kristi kirke. Føj det I finder til listen inden i jeres tegning.

  • Hvordan tror I, at disse handlinger og holdninger forbereder en person til dåb?

Moroni sagde, at når vi først er blevet døbt, bliver vi »regnet blandt Kristi kirkes folk« (Moro 6:4). Vi deltager i en kirkelig organisation, der har til hensigt at styrke og opbygge os som Jesu Kristi disciple. Når I fortsætter med at studere Moroni 6, så tænk over, hvordan I kan tjene og styrke andre som et døbt medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.

Muligheder og ansvar

Skriv nogle af Kirkens medlemmers behov, håb eller ønsker rundt om den tegning, I tidligere tegnede.

Hjælp eleverne til at forstå, at anerkendelse af disse behov hos sig selv og hos andre kan hjælpe dem til at lære af Moronis næste lærdomme. Vær opmærksom og forvis eleverne om, at det ikke kræves af dem, at de fortæller, hvad de har skrevet. Giv dem tid nok til at skrive flere forslag på deres tegning.

Skriv følgende ufuldstændige sandhedsudsagn på tavlen, og efterlad plads til, at eleverne kan afslutte udsagnet på flere måder.

Skriv på den anden halvdel af jeres papir eller side i jeres studiebog følgende ufuldstændige sandhed: Som medlemmer af Frelserens kirke kan vi hjælpe og styrke hinanden, når vi …

Studér Moroni 6:4-9 og se efter flere måder, hvorpå I kan afslutte ytringen. Skriv listen med forskellige ytringer på jeres papir. Det kan være nyttigt at vide, at få næring betyder at støtte eller opmuntre til udvikling.

Eleverne kan færdiggøre udtalelsen på flere måder, herunder følgende:

  • husker andre medlemmer af Kirken (v. 4).

  • nærer hinanden åndeligt ved Guds gode ord (v. 4).

  • våger over og beder for hinanden (v. 4).

  • hjælper hinanden til at stole på Frelseren og hans forsoning (v. 4).

  • ofte mødes for at faste og bede sammen (v. 5).

  • styrker hinanden åndeligt (v. 5).

  • deltager i nadveren til ihukommelse af Jesus Kristus (v. 6).

  • tilgiver andre, når de omvender sig (v. 7-8).

  • underviser og beder i overensstemmelse med Helligåndens kraft (v. 9).

Overvej at bruge nogle af følgende spørgsmål for at hjælpe eleverne til at forstå hvert ansvarsområde og tænke over, hvordan de kan udføre det. Det kan også være et godt tidspunkt at bede eleverne om at dele yderligere forslag fra deres elevforberedelse.

  • Hvilke af disse handlinger virker lette for jer? Hvad kan være en udfordring? Hvorfor?

  • Hvordan kan disse handlinger se ud i jeres klasse eller jeres kvorum?

  • Hvordan kan det at handle på disse sandheder hjælpe jer selv?

Giv og modtag

Det kan være en hjælp at vise følgende udtalelse, som en elev kan læse højt.

Præsident Bonnie L. Oscarson, tidligere hovedpræsident for Unge Kvinder, har bemærket:

2:3

Vi er ikke bare modtagere og aftagere af det, der bliver tilbudt i kirken, det er nødvendigt, at vi er givere og skaffere. Unge kvinder og unge mænd, næste gang I er til [en ungdomsaktivitet], så prøv i stedet for at tage jeres telefon frem for at se, hvad jeres venner gør, at standse op, se jer omkring og spørge jer selv: »Hvem har brug for mig i dag?« I kan være nøglen til at række ud og røre en jævnaldrendes liv eller opmuntre en ven, der kæmper i stilhed.

Bed jeres himmelske Fader om at vise jer dem omkring jer, der har brug for hjælp, og til at inspirere jer til, hvordan I bedst kan tjene dem. Husk, at Frelseren oftest tjente en person ad gangen (Bonnie L. Oscarson, »Behovene foran os«, Liahona, nov. 2017, s. 26).

  • Hvad synes I er vigtigt at huske fra søster Oscarsons råd, og hvorfor?

  • Hvornår har I i praksis set de sandheder, Moroni belærte om? Hvilken forskel gjorde det at handle på disse sandheder i andres liv?

  • Hvordan kan jeres indsats hjælpe jer til at blive mere som Frelseren?

Se »Eyes to See« fra tidskode 04:55 til 06:55 på ChurchofJesusChrist.org for et eksempel på en ung kvinde, der anvendte Moronis råd.

Hvis du viser videoen, kan du overveje, at I drøfter, hvordan den unge kvinde anvendte Moronis råd og fulgte Frelserens eksempel.

9:44

Mine næste skridt

Giv eleverne tilstrækkelig tid til at tænke over og nedskrive deres indtryk i deres studiebog. Hvis tiden tillader det, kan du bede eleverne om at dele deres tanker med klassen.

Tænk et øjeblik over, hvad I har lært og følt i dag. Forestil jer så at gå ind til jeres næste kirkemøde eller aktivitet. Hvad tror I, at Frelseren ønsker, at I gør? Overvej at skrive noter i jeres studiebog som en hjælp til at huske den vejledning, I har fået.

I kan også søge vor himmelske Faders hjælp i bøn for at vide, hvem der har brug for jeres opmærksomhed og hjælp. Bed ham om at hjælpe jer til at vide, hvad I kan gøre for at tage jer af andre kirkemedlemmer, som Frelseren ville.