Det Gamle Testamente 2022
26. juni. Hvorfor er kyskhed vigtig i Guds plan? 2 Samuel 5-7, 11-12, 1 Kongebog 3, 8, 11


»26. juni. Hvorfor er kyskhed vigtig i Guds plan? 2 Samuel 5-7, 11-12, 1 Kongebog 3, 8, 11«, Kom og følg mig – Det Aronske Præstedømmes kvorummer og Unge Kvinders klasser: Evangeliske emner 2022, 2021

»26. juni. Hvorfor er kyskhed vigtig i Guds plan?« Kom og følg mig – Det Aronske Præstedømmes kvorummer og Unge Kvinders klasser: Evangeliske emner 2022

unge sidder på bro

26. juni

Hvorfor er kyskhed vigtig i Guds plan?

2 Samuel 5-7, 11-12, 1 Kongebog 3, 8, 11

rådfør jer med hinanden-ikon

Rådfør jer med hinanden

Ledes af et medlem af kvorums- eller klassepræsidentskabet, 10-20 minutter

Fremsig sammen ved begyndelsen af mødet Unge Kvinders tema eller Det Aronske Præstedømmes kvorumstema. Led derefter en samtale om arbejdet med frelse og ophøjelse ved hjælp af et eller flere af spørgsmålene nedenfor eller jeres egne spørgsmål (se Kirkens Håndbog, 10.2, 11.2, ChurchofJesusChrist.org). Planlæg, hvordan I kan handle på det, I drøfter.

  • Efterlev evangeliet. Hvordan er vi kommet tættere på Frelseren? Hvordan kan vi prøve at blive mere ligesom ham?

  • Tag jer af dem, der har brug for det. Hvem har vi tænkt på for nyligt? Hvordan kan vi hjælpe disse personer?

  • Inviter alle til at tage imod evangeliet. Hvordan kan vi besvare vores venners spørgsmål om Kirken på en måde, der styrker deres tro på Frelseren?

  • Før familier sammen for evigt. Hvad kan vi gøre for at styrke vores forhold til vores udvidede familie inklusive bedsteforældre, fætre og kusiner?

Ved afslutningen af lektionen gøres følgende, som det er passende:

  • Bær vidnesbyrd om de principper, der blev undervist om.

  • Mind klassen eller kvorummets medlemmer om de planer og opfordringer, der blev aftalt under mødet.

Undervis i læren

Ledes af en voksen leder eller en af de unge, 25-35 minutter

Forbered jer åndeligt

Vor himmelske Fader, som ønsker, at vi skal være lykkelige, gav os kyskhedsloven. Og Satan, som ønsker, at vi skal være ulykkelige, lærer os, at denne lov ikke er vigtig. Han gør alt, hvad han kan, for at friste os til at begå seksuelle synder. Unge kan blive påvirket af billeder og budskaber, der modsiger, hvad Gud lærer os om seksualitet. Enhver af os må være på vagt over for sådanne fristelser og gennem hele vores liv stræbe efter at holde vores tanker, ord og handlinger rene. Vi lærer denne lektie af kong Davids triste oplevelse. Han var et eksempel på stor trofasthed. Men han gav efter for fristelsen og brød kyskhedsloven (se 2 Sam 11:1-5).

I kan forberede jer til undervisningen ved at læse 2 Samuel 11, ældste David A. Bednars tale »Vi tror, at vi skal være kyske« (Liahona, maj 2013, s. 41-44) og andre ressourcer om kyskhed. Hvad kan inspirere klassen eller kvorummets medlemmer til at se på kyskhed, som Gud gør? Hvad kan hjælpe dem med at afvise Satans måde at betragte den på?

unge mænds klasse

For at forblive tro mod Guds kyskhedslov bør vi hver dag stræbe efter at holde vores tanker, ord og handlinger rene.

Lær sammen

Her er en måde at introducere emnet kyskhed på, mens I hjælper dem, I underviser, med at gennemgå, hvad de har læst i skrifterne. Skriv ordene David og Josef på tavlen. Gennemgå derefter sammen 2 Samuel 11:1-5 og 1 Mosebog 39:7-12. Hvordan reagerede David og Josef hver især på fristelser til at begå seksuelle synder? Hvad kan vi lære af deres eksempel? Brug følgende aktiviteter, eller nogle af jeres egne, til at inspirere til yderligere drøftelse af, hvorfor kyskhed er vigtig i Guds plan.

  • De unge, I underviser, kan have gavn af at definere Herrens standard for seksuel renhed. Bed dem om at gennemgå »Seksuel renhed« i Til styrke for de unge (hæfte, 2011, s. 35-37) eller fjerde afsnit af »Familien: En proklamation til verden« (ChurchofJesusChrist.org). Hvordan adskiller Herrens lære om seksualitet sig fra, hvad Satan ønsker, at vi skal tro? De unge kan gennemgå »Familien: En proklamation til verden« og søge efter udsagn, der forklarer, hvorfor seksuel renhed er vigtig i vor himmelske Faders frelsesplan for lykke. Hvad kan vi lære af disse udtalelser, som vil hjælpe os med at leve retskaffent i dag?

  • Nogle gange forstår andre ikke vores standarder, især fordi disse standarder er så forskellige fra det, mange mennesker tror på. Hvordan kan vi besvare deres spørgsmål? De unge kan også søge i skrifterne efter udsagn, der beskriver velsignelser ved kyskhed, i »Støttende ressourcer«. Lad dem fortælle om deres tanker om, hvorfor de vælger at adlyde Herrens standard for seksuel moral.

  • Populærkulturen lærer os ofte, at det ikke er nødvendigt at være seksuelt ren. Alligevel ignorerer kulturen sandheder om velsignelserne ved kyskhed og farerne ved umoralskhed. For at lære mere om disse sandheder kan de unge læse ældste David A. Bednars tale »Vi tror, at vi skal være kyske«. Nogle kan læse afsnittet »Modstanderens hensigt«, mens andre kan læse »Velsignelserne ved at være kysk«. De kan dernæst fortælle hinanden, hvad de har lært. Tilskynd dem til at skrive en sætning ned fra dette budskab, som de ønsker at huske, næste gang de støder på falske budskaber om seksualitet. I kan også lede dem til afsnittet med titlen »Omvendelsens princip«. Tal om, hvordan Frelseren kan helbrede alle dem, der ønsker at omvende sig fra seksuelle synder. Mind dem, I underviser, om, at de kan tale med deres forældre eller biskoppen, hvis de har spørgsmål eller har brug for at omvende sig.

Handl i tro

Tilskynd klassen eller kvorummets medlemmer til at tænke over og nedskrive, hvad de vil gøre for at handle på de indtryk, de fik i dag. Hvis de har lyst, kan de fortælle om deres ideer. Bed dem om at tænke over, hvordan det at handle på de indtryk, de får, vil styrke deres forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus.

Støttende ressourcer

Undervisning på Frelserens måde

I alle situationer var Frelseren et eksempel og en lærer. Han lærte sine disciple at bede ved at bede sammen med dem. Han lærte dem at elske og tjene gennem den måde, han elskede og tjente dem på. Han lærte dem at undervise i sit evangelium gennem sin undervisning.